Det handler om jord og mærkelige ord

Date
okt, 05, 2020

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Efteråret er plantetid, og der er igen skruet op for aktivitetsniveauet i haverne. Derfor får jeg mange spørgsmål vedrørende jord, kompost, gødning og haveanlæg, både under besøg i min have, og i min mail.

Vi kan ikke løbe fra det. Haverne viser tydelige tegn på efterår. Bladene får høstfarver og snart falder de af træerne. Visne blade er gode som vinterdække i bedene. Jeg river dem sammen og lægger dem ind mellem planterne i bedene.

Jeg slynger ofte en masse mærkelige ord ud, som det viser sig, at mange lige skal have oversat til dansk. Når man som jeg har jord i hovedet, så tager jeg det ofte som en selvfølge, at folk forstår det, der kommer ud af min mund. Hvad med denne; ”Du skal bare sørge for at vinterdække bedene for at få en muldrig jord” eller ”Du kultiverer halvomsat kompost ned i jordoverfladen, så det får god jordkontakt”. Endnu værre er denne indforståede formulering: ”Husk at du skal vinterdække her i efteråret og vente med at jorddække med jordforbedring til foråret”. Hvad mener hun egentlig med det? Damen, jeg fortalte dette til under avisens læserarrangement i min have, lignede et stort spørgsmålstegn. Et par dage efter fik jeg en sød mail fra hende med opfordring til, at jeg skriver en forklarende artikel omhandlende alle mine uforståelige guldkorn om jord. Det gør jeg hermed, og tak for opfordringen.  

Snart er plænen og bedene dækket af visne blade, som vil blive omsat til næringsrig muld.

Jorden er planternes spisekammer

I en god og muldrig jord lagres vand, ilt og næringsstoffer, som planterne forsyner sig med. Vandet binder næringsstofferne, som planterne optager gennem rødderne. Ilt er nødvendig for planternes celler, så de kan optage vand og næringsstoffer. Størstedelen af planternes forbrug af ilt optages nemlig fra jorden. Så kort kan det siges, men det kræver nok lidt mere forklaring.

Der er forskel på størrelserne af jordens spisekammer, for den er afhængig af, hvor fin- eller grovkornet jorden er. En sammenpresset jord har f.eks. ikke nok hulrum, hvor vand kan lagres, og hvor der samtidig er plads til ilt. Der findes i vores haver mange jordtyper, der derfor giver forskellige vækstvilkår for planterne. På den ene side er der de meget sandede og magre jorde, der hurtigt tørrer ud efter regnskyl, fordi de indeholder grove sandpartikler i jorden, der lader vandet sive hurtigt igennem. Så ryger næringsstofferne med og endda så hurtigt, at planterne ikke kan nå at optage dem.

På den anden side er der de meget lerede jorder, der er så tunge og næsten uigennemtrængelige, for jorden er finkornet og klumper sig sammen. Ler holder længe på vandet og næringsstofferne, men til gengæld bliver den hård som beton, når den tørrer ud.  Meget lerede jorde lukker også af for ilttilførslen til planternes rødder, og så kan planterne ikke optage vand og næringsstoffer. Især er våde og klæge jorde en stor udfordring for planterne igennem vinteren. De drukner simpelthen på grund af iltmangel, fordi rødderne bliver kvalt.  

Der findes også en jordtype, der består af en blanding mellem sand og ler. Den kaldes for silt, hvor koncentrationen af hhv. sand og ler kan variere næsten i det uendelige. Generelt er denne jordtype bedre til at holde på fugt og næringsstoffer end sandjord, men kan også blive for våd og klistret om vinteren, og danne en hård og uigennemtrængelig skorpe, når det er tørt på andre tidspunkter af året.

Jeg lader visne staudetoppe blive i bedene. De giver et beskyttende lag vinterdække til jorden gennem vinteren.

Hvad består en god jord af?

En god jord kan holde på fugtigheden og næringsstofferne, og den har så tilpas en jordstruktur, at den forsyner rødderne med ilt. Det opnås med en god muldrig jord som indeholder en stor mængde organisk materiale fra planter og dyr, der er blevet nedbrudt og forvandlet til muld – også kaldet for humus. En god jord er således hverken for fin- eller for grovkornet, men er tilpas. Sådan er min jord efterhånden blevet efter mange års arbejde med den.

Alle jordtyper kan forbedres

Fælles for dem alle er, at de har godt af, at der jævnligt tilføres organisk materiale og næringsstoffer. Organisk materiale består f.eks. af plantemateriale, der nedbrydes af svampe, bakterier og smådyr nede i jorden. Jeg plejer at sige til mine gæster i haven, at det er vigtigt at smådyrene i jorden, herunder ormene får en god madpakke med til vinteren, så de har noget at leve af. Ligger der f.eks. visne blade på jorden, trækker ormene dem ned i deres gange og gnasker løs af dem. En god jord har et fantastisk orme- og mikroliv, der hjælper til med at forsyne planterne med vigtige næringsstoffer. Ormene ilter samtidig jorden, når de graver gange og trækker plantedele ned i jorden. De gnasker løs, skider og blander jorden godt rundt, så den får en dejlig krummet fornemmelse, når man nulrer den mellem fingrene. Det kalder jeg for en god krummet jordstruktur.

Orme og mikrolivet dernede er vores allerbedste hjælpere i haven. Dem skal man passe godt på og sørge for, at de har rigeligt at spise og nedbryde, så det omdannes til den dejligste muld.

Jeg har gang i en ordentlig bunke kompost lavet af staudetoppe, grønt køkkenaffald og dyregødning. Ind imellem har jeg lagt friske brændenældeblade, der vokser på stenhøjen omkring kompostbunken. Den stikkes snart om, og får tilført lidt nedfaldsæbler og visne blade. Så er den klar til foråret og skal bruges som jordforbedring i køkkenhaven. Den indeholder en masse næring til planterne, og vil berige jorden med humus.

Sandede jorde

Nogle planter foretrækker at vokse på mere sandede jorde.  De kan lide de tørre og magre forhold. Men de fleste planter skal have vand og næringsstoffer, og så kommer man på overarbejde med vanding og gødning, hvis man skal holde liv i disse planter. Man kan i stedet forbedre jorden ved at tilføre en masse organisk materiale i form af komposteret plantemateriale og staldgødning, der vendes ned i jorden. Man skal dog aldrig lade jorden ligge bar, så derfor er det godt at dække den med et godt lag kompost, der holder på fugtigheden og næringsstofferne i jorden. Dette kaldes for jorddække, som jeg lægger ud i foråret, hvor jorden ofte er bar, inden planterne vokser til. Jeg sørger også for at dække jorden om efteråret med uomsatte visne blade og andet plantemateriale. Det er madpakke til ormene og mikrolivet under jorden gennem vinteren, og når foråret er kommet, så er det hele spist, og jorden er klar til jorddække. 

I takt med at køkkenhaven blev tømt for afgrøder, såede jeg honningurt. Det er en grøngødningsplante, der får lov at stå hele vinteren og dækker jorden. Til foråret vender jeg den ned i jorden, hvor den nedbrydes og indgår i det naturlige kredsløb i jorden.

Lerede jorde

Stive lerjorde kan ligeledes forbedres med organisk materiale ligesom sandjord. Men da den indeholder for få grove partikler, kan man tilsætte vasket grus eller sand med uens kornstørrelser på mellem 0 – 0,4 mm. Når det er ”vasket”, er både salt og ler-partikler vasket ud.  Når du anlægger nye bede i en stiv lerjord, så skal du blande lige dele kompost og vasket grus eller sand, som fordeles i et 10 cm tykt lag ovenpå jorden. Derefter vendes det ned i det øverste jordlag, hvilket svarer til ca. et spadestiks dybde. Efter plantning dækkes jorden med 3 – 5 cm kompost mellem planterne.

En lækker, grovkornet kompost af en blanding af dyremøg og plantemateriale er levende af orm og andet mikroliv, der er med til at nedbryde komposten.

Jorden om efteråret

Planterne har tæret godt på jordens næringsstoffer gennem hele vækstsæsonen. Ormene har guffet kompost, nedfaldsblade og andet plantemateriale i sig, og de ligger dernede og er store og fede. Når jeg sammenligner min jord, der oprindeligt er til den lerede side, fra efteråret og foråret, så er den nu træt efter en lang vækstsæson. Den lugter ikke så kraftigt og er ikke længere så smuldret og lækker.

Nu begynder planterne også at gå i dvale, og så har de ikke brug for næringsstofferne. Og det er jo heldigt, når jorden er lidt træt og brugt. Når temperaturen falder, så falder også frigivelsen af næringsstofferne. Men får vi en varm og våd vinter, som sidste år, så kan der godt gå lidt kuk i balancen i jorden. Her blev mange næringsstoffer skyllet væk med regnen da de blev frigivet i det lune vejr.

Derfor råder jeg altid til ikke at gøde haven med omsat organisk materiale i efteråret. Er planterne ikke gået helt i dvale, f.eks. roserne, så bør man ikke stimulere dem til at danne nye skud ved at gøde dem i efteråret. Får vi kulde hen på vinteren, så har vi balladen.

Jorden om vinteren

Jorden har godt af at blive dækket til om vinteren med uomsat plantemateriale af flere grunde. Jeg kalder dette for vinterdække. Det isolerer, så varmen fastholdes i jorden, og kulden (hvis vi altså får den) vil heller ikke slå så hårdt ned i jorden. Kulden kommer ofte sidst på vinteren, hvor solens stråler igen får magt. I løbet af dagen vil vandet fordampe fra den bare jord, og der kan opstå såkaldt frosttørke, når jorden rundt om planternes rødder fryser. Det kaldes også for barfrost. De stedsegrønne planter er særlig følsomme over for barfrost.

Orme- og mikrolivet dybt nede i jorden skal også have noget at leve af. Jeg konstaterer hvert år, at når vi når til foråret, så er næsten alt plantemateriale fra jordoverfladen væk – spist og omsat. Så er det tiden at tænke på, at planternes forbrug af næringsstoffer vil stige i takt med, at de begynder at vokse. Jorden er endnu ikke dækket af grønne planter, og så er det, at jeg giver jorden et 3 – 5 cm jorddække af velomsat komposteret plantemateriale og staldgødning.

I køkkenhaven vokser der i vækstsæsonen meget sultne grønsager, der skal have et ekstra skud næring. Det får de i form af halvomsat kompost, der består af organisk plantemateriale og dyregødning, som ikke er helt nedbrudt. Det vil blive bedst udnyttet, hvis det bliver kultiveret ned i overfladen af jorden med en kultivator. Så blandes det med den eksisterende jord, og derved opnås en god jordkontakt. Så får orme og mikrolivet hurtigt overtaget, bringer plantematerialet og gødningen ned i jordens gange, så det omsættes hurtigt til gavn for planternes rødder.

Hvis man har en super god jord, der er passet godt med rigelig organisk materiale, kan man finde omkring 2 kilo mikroorganismer og flere hundrede regnorme pr. kvadratmeter! Sikke mange hjælpere i haven, der graver og regerer for en. Planterne kvitterer med sundhed, frodighed, blomster, frugt, bær og grønsager. Og det smitter jo af på vores velvære.

Fasanen Henry elsker at skrabe rundt i den porøse muldjord i skovbedet. Hvert år dækkes det med blade fra træerne, og efterhånden er her et tykt lag blød og duftende skovbund.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.