(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
Efteråret er plantetid, og der er igen skruet op for aktivitetsniveauet i haverne. Derfor får jeg mange spørgsmål vedrørende jord, kompost, gødning og haveanlæg, både under besøg i min have, og i min mail.
Jeg slynger ofte en masse mærkelige ord ud, som det viser sig, at mange lige skal have oversat til dansk. Når man som jeg har jord i hovedet, så tager jeg det ofte som en selvfølge, at folk forstår det, der kommer ud af min mund. Hvad med denne; ”Du skal bare sørge for at vinterdække bedene for at få en muldrig jord” eller ”Du kultiverer halvomsat kompost ned i jordoverfladen, så det får god jordkontakt”. Endnu værre er denne indforståede formulering: ”Husk at du skal vinterdække her i efteråret og vente med at jorddække med jordforbedring til foråret”. Hvad mener hun egentlig med det? Damen, jeg fortalte dette til under avisens læserarrangement i min have, lignede et stort spørgsmålstegn. Et par dage efter fik jeg en sød mail fra hende med opfordring til, at jeg skriver en forklarende artikel omhandlende alle mine uforståelige guldkorn om jord. Det gør jeg hermed, og tak for opfordringen.
Jorden er planternes spisekammer
I en god og muldrig jord lagres vand, ilt og næringsstoffer, som planterne forsyner sig med. Vandet binder næringsstofferne, som planterne optager gennem rødderne. Ilt er nødvendig for planternes celler, så de kan optage vand og næringsstoffer. Størstedelen af planternes forbrug af ilt optages nemlig fra jorden. Så kort kan det siges, men det kræver nok lidt mere forklaring.
Der er forskel på størrelserne af jordens spisekammer, for den er afhængig af, hvor fin- eller grovkornet jorden er. En sammenpresset jord har f.eks. ikke nok hulrum, hvor vand kan lagres, og hvor der samtidig er plads til ilt. Der findes i vores haver mange jordtyper, der derfor giver forskellige vækstvilkår for planterne. På den ene side er der de meget sandede og magre jorde, der hurtigt tørrer ud efter regnskyl, fordi de indeholder grove sandpartikler i jorden, der lader vandet sive hurtigt igennem. Så ryger næringsstofferne med og endda så hurtigt, at planterne ikke kan nå at optage dem.
På den anden side er der de meget lerede jorder, der er så tunge og næsten uigennemtrængelige, for jorden er finkornet og klumper sig sammen. Ler holder længe på vandet og næringsstofferne, men til gengæld bliver den hård som beton, når den tørrer ud. Meget lerede jorde lukker også af for ilttilførslen til planternes rødder, og så kan planterne ikke optage vand og næringsstoffer. Især er våde og klæge jorde en stor udfordring for planterne igennem vinteren. De drukner simpelthen på grund af iltmangel, fordi rødderne bliver kvalt.
Der findes også en jordtype, der består af en blanding mellem sand og ler. Den kaldes for silt, hvor koncentrationen af hhv. sand og ler kan variere næsten i det uendelige. Generelt er denne jordtype bedre til at holde på fugt og næringsstoffer end sandjord, men kan også blive for våd og klistret om vinteren, og danne en hård og uigennemtrængelig skorpe, når det er tørt på andre tidspunkter af året.
Hvad består en god jord af?
En god jord kan holde på fugtigheden og næringsstofferne, og den har så tilpas en jordstruktur, at den forsyner rødderne med ilt. Det opnås med en god muldrig jord som indeholder en stor mængde organisk materiale fra planter og dyr, der er blevet nedbrudt og forvandlet til muld – også kaldet for humus. En god jord er således hverken for fin- eller for grovkornet, men er tilpas. Sådan er min jord efterhånden blevet efter mange års arbejde med den.
Alle jordtyper kan forbedres
Fælles for dem alle er, at de har godt af, at der jævnligt tilføres organisk materiale og næringsstoffer. Organisk materiale består f.eks. af plantemateriale, der nedbrydes af svampe, bakterier og smådyr nede i jorden. Jeg plejer at sige til mine gæster i haven, at det er vigtigt at smådyrene i jorden, herunder ormene får en god madpakke med til vinteren, så de har noget at leve af. Ligger der f.eks. visne blade på jorden, trækker ormene dem ned i deres gange og gnasker løs af dem. En god jord har et fantastisk orme- og mikroliv, der hjælper til med at forsyne planterne med vigtige næringsstoffer. Ormene ilter samtidig jorden, når de graver gange og trækker plantedele ned i jorden. De gnasker løs, skider og blander jorden godt rundt, så den får en dejlig krummet fornemmelse, når man nulrer den mellem fingrene. Det kalder jeg for en god krummet jordstruktur.
Orme og mikrolivet dernede er vores allerbedste hjælpere i haven. Dem skal man passe godt på og sørge for, at de har rigeligt at spise og nedbryde, så det omdannes til den dejligste muld.
Sandede jorde
Nogle planter foretrækker at vokse på mere sandede jorde. De kan lide de tørre og magre forhold. Men de fleste planter skal have vand og næringsstoffer, og så kommer man på overarbejde med vanding og gødning, hvis man skal holde liv i disse planter. Man kan i stedet forbedre jorden ved at tilføre en masse organisk materiale i form af komposteret plantemateriale og staldgødning, der vendes ned i jorden. Man skal dog aldrig lade jorden ligge bar, så derfor er det godt at dække den med et godt lag kompost, der holder på fugtigheden og næringsstofferne i jorden. Dette kaldes for jorddække, som jeg lægger ud i foråret, hvor jorden ofte er bar, inden planterne vokser til. Jeg sørger også for at dække jorden om efteråret med uomsatte visne blade og andet plantemateriale. Det er madpakke til ormene og mikrolivet under jorden gennem vinteren, og når foråret er kommet, så er det hele spist, og jorden er klar til jorddække.
Lerede jorde
Stive lerjorde kan ligeledes forbedres med organisk materiale ligesom sandjord. Men da den indeholder for få grove partikler, kan man tilsætte vasket grus eller sand med uens kornstørrelser på mellem 0 – 0,4 mm. Når det er ”vasket”, er både salt og ler-partikler vasket ud. Når du anlægger nye bede i en stiv lerjord, så skal du blande lige dele kompost og vasket grus eller sand, som fordeles i et 10 cm tykt lag ovenpå jorden. Derefter vendes det ned i det øverste jordlag, hvilket svarer til ca. et spadestiks dybde. Efter plantning dækkes jorden med 3 – 5 cm kompost mellem planterne.
Jorden om efteråret
Planterne har tæret godt på jordens næringsstoffer gennem hele vækstsæsonen. Ormene har guffet kompost, nedfaldsblade og andet plantemateriale i sig, og de ligger dernede og er store og fede. Når jeg sammenligner min jord, der oprindeligt er til den lerede side, fra efteråret og foråret, så er den nu træt efter en lang vækstsæson. Den lugter ikke så kraftigt og er ikke længere så smuldret og lækker.
Nu begynder planterne også at gå i dvale, og så har de ikke brug for næringsstofferne. Og det er jo heldigt, når jorden er lidt træt og brugt. Når temperaturen falder, så falder også frigivelsen af næringsstofferne. Men får vi en varm og våd vinter, som sidste år, så kan der godt gå lidt kuk i balancen i jorden. Her blev mange næringsstoffer skyllet væk med regnen da de blev frigivet i det lune vejr.
Derfor råder jeg altid til ikke at gøde haven med omsat organisk materiale i efteråret. Er planterne ikke gået helt i dvale, f.eks. roserne, så bør man ikke stimulere dem til at danne nye skud ved at gøde dem i efteråret. Får vi kulde hen på vinteren, så har vi balladen.
Jorden om vinteren
Jorden har godt af at blive dækket til om vinteren med uomsat plantemateriale af flere grunde. Jeg kalder dette for vinterdække. Det isolerer, så varmen fastholdes i jorden, og kulden (hvis vi altså får den) vil heller ikke slå så hårdt ned i jorden. Kulden kommer ofte sidst på vinteren, hvor solens stråler igen får magt. I løbet af dagen vil vandet fordampe fra den bare jord, og der kan opstå såkaldt frosttørke, når jorden rundt om planternes rødder fryser. Det kaldes også for barfrost. De stedsegrønne planter er særlig følsomme over for barfrost.
Orme- og mikrolivet dybt nede i jorden skal også have noget at leve af. Jeg konstaterer hvert år, at når vi når til foråret, så er næsten alt plantemateriale fra jordoverfladen væk – spist og omsat. Så er det tiden at tænke på, at planternes forbrug af næringsstoffer vil stige i takt med, at de begynder at vokse. Jorden er endnu ikke dækket af grønne planter, og så er det, at jeg giver jorden et 3 – 5 cm jorddække af velomsat komposteret plantemateriale og staldgødning.
I køkkenhaven vokser der i vækstsæsonen meget sultne grønsager, der skal have et ekstra skud næring. Det får de i form af halvomsat kompost, der består af organisk plantemateriale og dyregødning, som ikke er helt nedbrudt. Det vil blive bedst udnyttet, hvis det bliver kultiveret ned i overfladen af jorden med en kultivator. Så blandes det med den eksisterende jord, og derved opnås en god jordkontakt. Så får orme og mikrolivet hurtigt overtaget, bringer plantematerialet og gødningen ned i jordens gange, så det omsættes hurtigt til gavn for planternes rødder.
Hvis man har en super god jord, der er passet godt med rigelig organisk materiale, kan man finde omkring 2 kilo mikroorganismer og flere hundrede regnorme pr. kvadratmeter! Sikke mange hjælpere i haven, der graver og regerer for en. Planterne kvitterer med sundhed, frodighed, blomster, frugt, bær og grønsager. Og det smitter jo af på vores velvære.
Hvilken jordforbedring er så bedst?
Mange har spurgt mig, hvilken type jordforbedring, jeg selv vil foretrække i min egen have, der består af fed og leret muldjord. Dette spørgsmål får jeg mest i forårsperioden, hvor der anlægges bede eller eksisterende bede skal have et tilskud jordforbedring.
I mange år har jeg beriget jorden med kompost fra genbrugsstationen, da den indeholder mange næringsstoffer. Den er for kraftig til at plante og så direkte i, så den skal bruges med måde. Jeg spredte ca. 3 cm af den sorte kompost på alle prydbede i foråret, og blandede ca. 5 cm ned i nyetablerede bede. I køkkenhaven har jeg aldrig brugt kompost fra genbrugsstationen, for man ved aldrig, hvad den består af. Der kunne være rester af pesticider. På genbrugsstationernes hjemmeside kan man ofte finde tal fra prøver taget af kompostjorden, men det er altid et øjebliksbillede, for der afleveres konstant have- og parkaffald fra private haveejere, virksomheder og det offentlige.
Jeg har de seneste år helt stoppet med at bruge kompost fra genbrugsstationen af flere årsager:
- Komposten er så findelt, at den ikke gør jorden nok luftig og beriger den med et godt humus-indhold. Ormene får simpelthen ikke nok at spise.
- Den er svær at regulere ift. næringsmængden og mit behov for at skabe en løs og luftig jordstruktur. Jorden bliver hurtigt alt for kvælstofmættet.
- Man ved aldrig hvad man får med hjem af ukrudt og andet. Jeg fik et bed inficeret af agersnerle, der kom med hjem i et læs kompost. Hvis komposten har ligget længe på genbrugsstation og der flyver ukrudtsfrø i den og der breder sig snerler, senegræs, paderokker, skvalderkål m.v. fra omgivelserne, så ryger de med hjem i haven. I midten af komposten er der varmt, men ikke på overfladen. Så den risiko løber man.
- Jeg har fundet ledninger, maskindele, søm og skruer, murbrokker og andet affald i komposten, hvilket vidner om, at dem der afleverer ikke tager hensyn til, at planteaffaldet genbruges i haver og anlæg. Hvem ved hvorfra det kommer.
- Det får mig til at tvivle på, om ikke der også findes rester af pesticider og andet gift i komposten.
I stedet bruger jeg min egen hjemmelavede kompost suppleret med jordforbedring fra Champost. Begge dele er økologisk og med garanti fri for pesticider og andet gift. Og så giver de en super god struktur og afpasset næringstilskud til havens bede, om det er prydbede eller køkkenhavens bede.
