Nu skal der sættes hvidløg til næste års høst

Date
okt, 05, 2020

Hvidløg skal helst i jorden i starten af oktober, så de kan nå at etablere et godt rodsystem. I starten af foråret begynder de nemlig at skyde med en lille grøn spire, og i juli er de klar til høst.

Jeg har gjort plads til dem mellem jordbærrækkerne. Inden hvidløgsfeddene kommer i jorden, har jeg lagt et godt lag kompost, der vil beskytte jorden gennem vinteren. Jordbærplanter har også godt af at få lidt jordforbedring, så de kan suge næring til sig, inden efteråret for alvor gør sit indtog.

Hvidløgene deles i fed. Jeg tager de største fra og stikker dem en tommelfingers dybde ned i jorden. Det svarer ca. til 4 cm. Der skal være 10 cm mellem feddene og 25 cm. mellem rækkerne, hvis de altså ikke skal vokse mellem andre afgrøder.

Hvidløg foretrækker at vokse i fuld sol, og vil gerne have en god muldrig jord, der ikke tørrer ud, for ellers giver de små løg.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

I samarbejde med Dorthe fra Levehaver.dk har jeg udviklet en ny app med mere end 3.500 planter, plantebeskrivelse, plantepleje og inspiration til design af bede. Du kan læse om appen her.
Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.