Det er helt underligt at gå en tur i haven sidst i oktober og plukke en buket af sommerblomstrende stauder. Jeg stødte på lupiner, riddersporer, klokkeblomster, stjerneskærm og knopurt.
Jeg plukkede et udvalg, som nu står på mit bord i stuen og sender et signal om højsommer, sol, fuglesang og blomstrende frodighed. Det er skønt og opløftende her i starten af november, hvor mørket hastigt sniger sig ind på os.
Disse stauder fandt jeg i haven på en lun eftermiddag sidst i oktober:
Gul staudelupin ”Kronleuchter”
Hvid ridderspore ”Galahad”
Blå ridderspore ”Black knight”
Stjerneskærm ”Star of billion”
Stjerneskærm ”Claret”
Pragtkærte
Skabiose ochroleuca
Makedonsk blåhat
Bjergknopurt
Hvid sporebaldrian
Rørblomst
Matrem
Røllike ”Lilac beauty”
Røllike ”Credo”
Rosen ”Astrid Lindgren”
Hvid smalbladet klokke
Bregner som fyld