Hvem trænger ikke til at blive forkælet i denne mørke tid?

Vi har, som så mange andre, isoleret os herhjemme. De store middagsselskaber må vente til senere på året, og det vi så vælger at pryde vores hjem med, er helt og aldeles for vores egen skyld. Og det er da ikke så ringe endda.

Det er også blevet lidt principielt ikke at købe for meget ind, men at tømme lager og fryseren for madvarer samt hente det ind fra haven, som den nu byder på. Og der er masser af selvforkælelse at hente derude, selvom vi er midt på vinteren, og sneen ligger som en tæt dyne hen over havens planter.

Jeg gik ud med beskærersaksen og fandt det kønneste jeg nu kunne fylde i min kurv af rosenknopper, paradisæbler, hyben og stedsegrønne kviste. Der blev også tyndet godt ud i de tørrede evighedsblomster, der giver fylde til buketten, for det er efterhånden sparsomt med farverige blomster i haven.

Det er blevet til en smuk krans arrangeret i en oasiskrans beregnet til at stå på et bord.

Det har jeg fundet i haven til buketten:

Rosenknopper fra rosen ”Graham Thomas”

Hyben fra rosen ”Astrid Lindgren”

Paradisæbler af sorten “Brændkjær”

Frøstande fra kæmpeverbena

Kviste fra småbladet buksbom

Kviste fra troldhassel

Hvid florlet statice (Tørret)

Stor evighedsblomst (Tørret)

Frøstande fra montbretia (Tørret)

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

I samarbejde med Dorthe fra Levehaver.dk har jeg udviklet en ny app med mere end 3.500 planter, plantebeskrivelse, plantepleje og inspiration til design af bede. Du kan læse om appen her.
Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.