(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
Så blev det vinter! Det var jeg ikke forberedt på. Jeg havde ellers taget temperaturen på vejret tidligere på sæsonen, og der kunne jeg ikke forudse, at der kom sne og en kuldeperiode, der tilsyneladende vil strække sig kalendervinteren ud.
Det er ikke sjovt at være på bagkant, når nu man kerer sig lidt om planterne og dyrene i haven. Så der skulle prioriteres, for kulden kom pludselig fra den ene dag til den anden. Det ville være meget lettere hvis den, som så meget andet, bare kom snigende, så man kan forberede sig i god tid og lægge vinterens gøremål i kalenderen, sørge for at få skaffet en ny elvarmer til drivhuset og fylde depotet med foder til fuglene. Men sådan blev det altså ikke i år. Jeg fik pludselig travlt, og måtte lægge ”armchair gardening” fra mig og trække i flyverdragten.
Drivhuset blev foret med bobleplast og der luftes ud
Med udsigt til en ordentlig omgang sne og frost fik jeg i sidste øjeblik tømt drivhuset for planter, så jeg kunne bygge et indertelt af bobleplast, der giver en isolerende effekt. Gasvarmeren havde været på gevaldigt overarbejde natten før, hvor det var minusgrader, og den havde sendt kaskader af os ud i drivhuset. Det er uholdbart i det lange løb, dårligt for planterne og noget værre svineri. Den kunne i øvrigt heller ikke holde temperaturen over frysepunktet.
I drivhuset står mine skærmliljer til vinteropbevaring sammen med duftgeranier og andre ikke hårdføre planter. Det endte derfor med et ret rummeligt indertelt, for at få plads til alle planterne – vel vidende, at jo større rummet er, jo mere varmetilskud skal der være, for at holde teltet frostfrit. Begravelseslys kan man nå langt med, når temperaturen er omkring frysepunktet, men falder den yderligere, skal der en ekstra varmekilde til.
Min eldrevne drivhusvarmer med ventilator er kaput, og der er lang leveringstid på en ny. Måske står mange andre i samme kattepine som jeg og har bestilt drivhusvarmere i sidste øjeblik.
Gasvarmeren fik jeg nok af, så jeg fiskede en petroleumsovn frem fra gemmerne. Både gasovn og petroleumsovn – og i øvrigt også stearinlys – udleder desværre luftforurenende stoffer, der kan skade planternes vækst. Desuden udvikles der vand, når der afbrændes petroleum, stearin og gas, og det giver en alt for høj luftfugtighed i drivhuset. Så kan der opstå skimmel og svampeangreb i planterne.
Jo mere drivhuset er isoleret med f.eks. bobleplast, jo større er udfordringen med luftfugtigheden. Derfor skal der hver dag luftes godt ud, også selvom der er snestorm og kulde udenfor. Så jeg har stillet mig i kø til en elektrisk drivhusvarmer og glæder mig til, at den når frem med pakkeposten.
Der blev lukket for vandet
Vi fik trukket vand til drivhuset i sommers. Det var en lettelse, ikke at skulle slæbe vandslangen frem og tilbage og hen over planter, der knækkede som følge deraf.
Men så måtte vi investere i en kompressor, der kan puste vandet ud af rørene, så de ikke frostspringer. Regnvandstønden blev tømt, og alle vandslangerne kom i udhuset, så heller ikke de frostspringes. Det kan hurtigt blive en bekostelig affære, når vinteren tager sit greb om Danmark.
Sarte planter blev dækket til
Heldigvis havde jeg nået at beskytte de sarte krukkeplanter ved at dække potterne med hundetæpper og vikle fiberdug omkring planterne. Det store oliventræ og passionsfrugtbusken fik en ordentlig kappe og står nu og sveder.
De tomme lerkrukker har siden jul stået med bunden i vejret beskyttet under hækken. Krukker med hortensia, stedsegrønne planter, oliventræer og hosta er stillet under halvtaget, så der ikke kommer så meget fugt i pottejorden, der kan få krukken til at springe. Og så er der fare for, at planternes rødder bliver til isklumper nede i potten. Det kan slå planterne ihjel.
Men i haven bor der så mange andre sarte planter, jeg ikke nåede at vinterbeskytte. Mandeltræet i køkkenhaven, eukalyptustræet i prydhaven, den ægte laurbær og rosmarinbusken i urtehaven, for ikke at tale om alle de nyindkøbte buske og træer, der ikke har nået at etablere sig efter de i december blev plantet i en forholdsvis lun jord.
Jeg er alligevel optimist, og tror på at det nok skal gå. For mon polarvindene, der kommer med to-ciftrede minusgrader vil ramme Danmark? Jeg tvivler.
Planter skal løbende befries for tyk sne
Når sneen lægger sig tykt og tungt over haven, er det så smukt, og man kan glæde sig over, at den også giver en isolerende dyne til planterne. Men sneen kan også forvolde skade, især hvis der på kort tid falder store mængder eller den bliver til tøsne, som kan knække grenene på buske og træer. Sneen kan også mase planter helt flade, men for det meste vil de rette sig op igen, når sneen enten fjernes eller tør. De formklippede buksbom kan f.eks. komme helt ud af form og hækken kan vælte, hvis snemængderne bliver for store, og man ikke har nået at fjerne sneen.
Derfor har jeg allerede været ude med kosten for at feje sne af de mest udsatte planter. Et år startede jeg oppefra, med den konsekvens, at grenene nedenunder knækkede. Det gør jeg aldrig igen, så nu starter jeg altid med at feje sneen værk nedefra.
Påskeklokker og de stedsegrønne euphorbia ligger nu hen ad jorden og ser ud som om de er døde. Men jeg ved, at når sneen smelter, så retter de sig op igen og er klar til at vokse videre i det gryende forårslys.
Fuglene skal forkæles når det er frostvejr
Godt jeg ikke er fugl og skal finde føde udenfor i et sneklædt Danmark. Jeg ved godt, at de såmænd nok klarer sig fint uden vores evindelige fodring ved fuglebrædtet, men det gør mig godt at forkæle dem med æbler, fede fuglefrø og fedt. Nogle fugle er til frø, andre til bær og æbler, og alle skal have det de foretrækker. Jeg nyder at se store flokke af sjaggere og silkehaler lande på plænen for at mæske sig i æbler, jeg har gemt til formålet. Det er en belønning for efterårets arbejde med at høste og oparbejde lager til vinteren. Vi kan ikke selv spise os igennem alle æblerne, men så ved jeg, at de kan komme fuglene til gode.
Det svinder for tiden gevaldigt i kasser med æbler, der står beskyttet under stråtagets udhæng. De skal holde sæsonen og kulden ud, så nu er der lagt et tykt lag hundetæpper over, så æblerne ikke fryser til is. Så har vi forsyninger nok til mennesker og fugle resten af vinteren.
Hjemmelavede fedtkugler
Jeg hygger mig også med at lave hjemmelavede fedtkugler. Det er billigere og bedre end supermarkedernes runde fedtkugler pakket ind i plasticnet, som ofte ender ude i haven som et ikke nedbrydeligt materiale. Jeg bruger svinefedt der smeltes og fyldes med solsikkefrø, hampefrø, hirse, havregryn og jordnødder.
Massen fylder jeg i enten kogler fra skoven, hvor det mases ned mellem koglens skæl, eller jeg fylder det i små kopper med hank, som jeg har købt på loppemarkeder. De hænges op i træerne og er vældig populære hos især spurve og mejser.
Snerydning foran huset
Sneen har det med at samle sig foran indgangen til vores hus, og den bliver hurtigt trådt hård. Som sneen falder, så vokser indgangsstien i højden og bliver glat, hvis ikke sneen ryddes jævnligt.
Vi vil ikke salte, for det er skadeligt for miljøet og planterne, der vokser på begge sider af stien. Der findes ellers forskellige tømidler på markedet, der er svanemærkede, og som ikke er skadelig for planterne og miljøet. Og så er de biologisk nedbrydelige. De er dyrere at anskaffe end vejsalt, men er til gengæld effektive og nemme at håndtere.
I denne coronatid, hvor vi mest arbejder hjemmefra, så giver snerydning frisk luft og god motion fra morgenstunden. Så indtil videre holder vi os til det.
Skind renses i sneen og hænges til luftning
Vi bruger en del lammeskind i indretningen af vores hjem. De samler støv, skidt og andet der følger med, når man har en kat som kæledyr. Skindene har godt af at blive renset i sneen og hængt udenfor natten over i frostvejr. Frosten dræber nemlig lopper og husstøvmider, ulden rejser sig og gør skindet luftigt og lækkert. Lægges det med uld-siden nedad i sneen, fjernes det meste af skidtet. Skindet rystes derefter godt og tørres indenfor, hvorefter det kan børstes igennem med en hårbørste eller trimmer. Så bliver det næsten som nyt.
Det er ikke kun skind, der har godt af at blive luftet i sne og frost, det gør også os mennesker godt. For der er ikke noget så skønt som en gåtur i et snelandskab, om det er i skovens dybe stille ro eller i det åbne langstrakte landskab. Det gør os godt helt ind i sjælen.
