Påskens pynt

Date
mar, 29, 2021

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Når jeg kaster mig ud i at kreere påskepynt, så samler jeg ind af alt muligt, som jeg synes relaterer sig til påskens højtid samt porten til det spirende forår. Måske hører reder, æg og kyllinger til påskens traditionelle pynt fordi det er nu, at fuglene bygger reder og lægger æg.

Måske er det farven gul som hos påskeliljer, der gør, at denne farve hører påsken til. Måske er gæslinger, påskeklokker og påskeliljer netop de planter, der forbindes med påske, fordi de blomstrer her i starten af april, hvor påsken ofte falder. Men det gør hornvioler, perlehyacinter og martsvioler også, så dem fører jeg til listen af påskens pynt, og så bliver den både gul som solen og blå som forårshimlen.

I år har jeg i den grad set frem til foråret, for vinteren har været så kold og uendelig lang. Det har sat sit præg på påskens pynt.

I år er det for koldt udenfor til at stå ved havebordet og kreere påskepynt. Derfor er jeg flyttet ind i glasgangen, hvor her er lunt og godt. Her roder jeg helt enormt, for der bliver hurtigt fyldt op af alskens påske- og forårsrelaterede ting, der sætter forårsfornemmelserne i gang. Her er kasser med hornvioler, gule tulipaner og narcisser, æg og rede-materialer hentet i haven. Her stables potter og glas, krukker, flasker og bakker det hele kan stilles på. Processen er langt mere interessant end resultatet.

Et stort gammelt jernfad er fyldt op med forår. Den store dekorative artiskok er egentlig en kæmpeknop, der endnu ikke er sprunget ud. I grønne glasflasker er stukket grene fra moreltræet med de kuglerunde saftspændte knopper. I en stor krans bundet af pilekviste har jeg fyldt midten op med mos fra græsplænen, hvori jeg har plantet en hvid snepude med blomster og knopper på vej. Heri har jeg stukket kviste fra fuglekirsebærtræet.
To potter hev jeg frem fra drivhuset. De er blevet godt alge-belagte af at stå i det fugtige klima gennem vinteren. Heri har jeg plantet blå perlehyacinter. Dem har jeg også plantet i en rede bundet af staudeafklip viklet om en klump mos fra græsplænen. I to små lerpotter har jeg bygget reder af strå og aks fra prydgræsser, som jeg har klippet ned. Oveni har jeg lagt små vagtelæg og sat en kylling, der ser ud som om, den har fået pip i låget. Jeg elsker den kylling, som er lavet af dun og fjer. Jeg havde 10 af dem engang, men de blev bidt i stykker af katten Sofus, og jeg nåede kun at redde den ene.

På grene fra troldhassel har jeg hængt gåseæg op i små snor-ophæng til mini ampler. Gåseæggene bruger jeg som vaser hvori jeg har stukket påskeklokker og stilke fra ”Pletter i luften”.
Gåseæggene er pustet ud, og har derfor to huller. Et mindre i bunden og et større i toppen. For at gøre ægget vandtæt, har jeg lappet hullet i bunden med ”lærersnot”, der er det gummiagtige stads man kan sætte bagpå papir og pap el.lign. så det kan fastgøres til en væg uden at sætte mærker.
Påskeklokkerne kan holde sig i en vase ved at ridse stilken flere steder og straks putte den i vand efter den er plukket. Jeg tager nål og et glas med koldt vand med ud i haven, så de ridses og kommer i vand med det samme.

Staudelatyrus giver lange skud, som i tørret tilstand kan vrides til en rede, hvis de forinden er blevet godt fugtede. Jeg lod mine blive liggende på græsplænen i regnvejr, efter at de blev skåret ned. Reden har jeg placeret i en underskål og har først fyldt den med mos fra græsplænen og derefter plantet lyseblå hornvioler og de yndige narcisser (Narcissus bulbocodium ”Spoirot”) i mosset. Oveni har jeg placeret mange lyseblå æg, som vores høne har lagt. Hun er en såkaldt ”grønlægger” men er en krydsning mellem en italiener og en araucanaer. De blå æg er så dekorative, at jeg samler på dem og bruger dem i f.eks. dekorationer. Små vagtelæg er dog også fyldt i reden, for den skal være proppet med æg, så blomsterne næsten ikke kan komme til for dem.

Påskebordet bliver pyntet med lange bakker med mos i bunden. Heri planter jeg gule minitulipaner og små hornvioler. Jeg ville have plantet martsvioler, men de er så langt fra at springe ud på grund af det kolde vejr vi har haft. På mosset lægges små vagtelæg og æblegrene belagt af lav og mos og små kviste fra forsytia er stukket i mosset.
Det sjoveste er, at når man har fyrfadslys i æggeskaller, så ser det ud som om, at det er æggeblommerne der lyser op. Måske er det den brune æggeskal, der farver lysets stråler varmt gul. 

De himmelblå hornvioler kan ikke komme til for hinanden. Det ligner næsten et levende blomster-teater, når de står der tætpakket ved siden af hinanden. De er plantet i en glasbeholder i en lækker grov kompost. Jeg er fascineret af jord, så jeg hentede godt omsat kompost nede i kompostbunken, og plantede hornviolerne deri. Et par små kompostorme kom der også med, men det tilfører blot teateret mere liv. Små vagtelæg er lagt ind mellem blade og blomster.

Små tête a tête narcisser er befriet for en potte og det meste af jorden omkring rødderne.  Jeg synes, at blomsterløg er så dekorative, at jeg har placeret dem i bunden af en glasvase. Så kommer hele planten til syne, både blomst, stængler, blade, løg og rødder. Et planteakvarium kunne man kalde det.

I en glasklokke har jeg stillet en lille potte med de yndigste hornvioler. Omkring har jeg lagt vagtelæg. Egentlig skal der ikke så meget til for at skabe lidt kønt til bordet og vindueskarmen.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer
  1. Åben Have

    maj 14 @ 12:00 pm - 5:00 pm
  2. Åben Have

    maj 15 @ 10:00 am - 5:00 pm

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.