Fælles have til fælles fornøjelse

Date
apr, 26, 2021

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Jeg har glædet mig i månedsvis til at tage fat på dette års haveprojekt. Lige fra ideen opstod om at anlægge en ”hobbyhave” og dele den med naboen, har ideerne stået i kø hvad angår valg af planter, der skal vokse i haven. For her er der rum til at dyrke det, vi ikke har plads til i vores køkkenhaver. Samtidig kan vi gå lidt amok i planter, der kan bidrage til, at vi får realiseret vores hobbyer. 

Hobbyhaven anlægges i forhaven, der hører til vores grund. Her er en lille frugtlund. Haven er omkranset af hæk og grænser op til naboen. De seneste år har haven ligget lidt forsømt hen. Den er mest blevet brugt som passage mellem os og naboen, hvorfor vi også har sat ens låger i hækkene. Naboens grund er ikke så stor, men det er dyrkningsglæden til gengæld. Vores have er pænt stor, så vi har rigeligt med plads, men alligevel ikke nok til, at vi kan slå ud med armene og plante lige, hvad hjertet begærer.

Derved opstod ideen om at udnytte jorden her til fælles glæde for naboen og os. Inspirationen til havens anlæg fandt jeg blandt andet i Troenses historie.  

Haven mellem os og naboen er blevet omdannet til en fælles have, hvor vi kan dyrke alt det, vi ikke har plads til i køkkenhaverne. Her skal Hanne nabo dyrke spindehør og jeg skal prøve nye sorter af bærbuske, kål, græskar og kartofler. Under plasticen er lagt 8 forskellige sorter kartofler i blå, pink, gule og hvide farver. Måske kan vi overtale de to mænd til at fælde træet i midten, og opsætte en humlestang, for de er optaget af at brygge øl.

De gamle haver i Troense

Mange af de store haver i Troense var helt tilbage fra 1700- tallet frugtplantager, der hørte til Valdemarslot. Husene var fæsteboliger for fattige sømænd og deres familier, der tjente slottet ved at dyrke frugt. Der er stadig rester tilbage af de gamle frugttræer i de store haver i Troense.  

Da familierne var fattige, udnyttede man pladsen mellem rækkerne af frugttræer til dyrkning af grove grøntsager såsom kartofler og kål. Ud over frugt var der også plantet bærbuske i skellene mellem haverne, for hver en kvm skulle udnyttes. Bærrene blev solgt og gav en ekstra skilling. Bær fra Troenses haver var meget store og aromatiske og de solgte godt, for da der ikke var kloakeret på det tidspunkt, blev indholdet fra latrinspanden brugt som gødning på bærbuskene. Det satte fut i grokraften. 

Havde man jord til rådighed klarede man sig således fint. Og det betød meget, at der blev dyrket kartofler mellem frugttræerne, og der var kål til både husholdningen og som foder til dyrene. Havde man kun en lille have, var det almindeligt at låne eller leje et stykke jord fra en af de store haver. Således blev goderne, i form af adgang til jord, fordelt mere rimeligt mellem de fattige familier.

Nutidens haver

En tanke opstod, da jeg en dag stod på 1. salen i et hus hos en familie i Odense, som jeg skulle hjælpe med en haveplan. Heroppe kunne man få et overblik over havens nuværende indretning. Men man kunne også se så meget andet. 5 haver grænsede op til hinanden. Hver var omgivet af hæk og ellers var haverne tomme. Der var lidt træer hist og pist, trampoliner i næsten hver eneste have og ellers var de lagt hen som græsplæne. Til hvert hus hører sikkert også et haveskur med græsslåmaskine og andre haveredskaber. Husets mand, Søren, luftede en tanke: ”Tænk, hvis man slog alle disse haver sammen, eller bare en del af dem. Så kunne man udlægge dem til naturområde og styrke biodiversiteten, eller man kunne etablere en fælleshave”. Denne geniale og gavmilde tanke har aldrig sluppet mig. Gad vide hvor mange uudnyttede haver der findes i Danmark, som grænser op til hinanden?

Jeg er godt klar over, at det for nogen kan være en overvindelse at skulle lægge private grunde sammen til fælleshaver. For tænk hvis ambitionsniveauerne ikke matcher, eller man bliver uenige om pasning og pleje af haven. Måske vil man noget forskelligt, hvor nogle mest er til grøntsager og selvforsyning, og andre er til blomster og botaniske træer. Nogle tænker, at en vild have er en tand for uordentlig, andre finder fryd og glæde i at iagttage biller og vækster, der dukker op helt af sig selv. Man kunne måske gøre forsøget og undersøge, om ønsker og drømme kan forenes. Hvor der tages chancer, opstår der nye muligheder til stor inspiration.

Haveglæden er eksploderet og den smitter

Lige nu er summen af haveglæde blandt haveejere eksploderet. Vi har mere tid herhjemme, og vi savner i den grad fællesskaber. Der er bare ikke tradition for at dele jord med hinanden, hverken i villakvarterer i provinsen, i forstæderne til storbyerne eller ude på landet i de små landsbyer. Til gengæld er der en spirende tendens i storbymiljøer, hvor familier i lejligheder søger fællesskab omkring dyrkning af haver i baggårde og på tagterrasser. Boligforeninger gør en fin indsats flere steder for at skabe grønne, urbane miljøer, hvor man gennem brugerinddragelse søger at gøre haven til et fællesanliggende. Mange steder er der skabt frodige oaser, hvor folk mødes om at dyrke haven, spise sammen og derved skabe gode relationer mellem børn og mellem voksne.

Rundt omkring i Danmark er der de seneste år skudt en del fælleshaver op, hvor man enten kan leje en lille jordlod, eller blot bidrage med en skilling til omkostningerne ved at have adgang til et stykke fælles jord. De fleste fælleshaver ligger lidt uden for centrum af de større byer. Initiativtagerne bag fælleshaverne har ofte en mission og retter fokus på vigtigheden af at få plantet så meget som muligt, så tæt på bykernerne som muligt. Tænk hvor mange øde eller golde arealer, der kan omdannes til grønne oaser. 

Hvad skal der så dyrkes i hobbyhaven

Tilbage til vores lille jordlod i Troense, der er en frodig grøn oase i sig selv. Her kan vi mødes om en fælles have ved at tage udgangspunkt i vores hobbyer.

Haven bygges op i 4 lodder. Det falder helt naturligt, for i forvejen står her 4 frugttræer i hjørnerne af haven samt et i midten af haven. Under hvert træ var der tidligere etablerede, runde bede, der dels pyntede fint i haven, dels gjorde det nemt at slå græs. Bedene var fyldt med hosta, og her i foråret står narcisser og skilla og lyser op. Når de er afblomstrede, så ryddes alle bedene, og der plantes skovjordbær. For spiselige afgrøder skal det være, og de trives fint under etablerede træer.  

Dyrkning af spindehør

I et af jordlodderne skal Hanne dyrke spindehør, fordi hendes største hobby er at strikke. Sidste år såede hun etårigt spindehør i sin egen køkkenhave. Det var meget vellykket, og der kom det fineste garn ud af det, men der blev ikke så meget garn, at hun kunne strikke en trøje. Men der var lige nok til det fineste tørklæde i hulmønster. Nu får hun mere plads i køkkenhaven til grøntsager, og mere plads i hobbyhaven til at producere endnu mere hør, som hun bearbejder til garn. Det er enormt spændende og fascinerende at følge hendes arbejde med at så, høste, slå frøkapslerne af, og fugte stænglerne fra planten på græsset-lige tilpas til at fibrene mørner og kan bankes til tråde, der spindes til det fineste garn.

Hanne sår spindehør. De skal sås tæt, så hver stængel bliver meget lang fordi hver hørplante kæmper om pladsen. Efter såning dækkes bedet af fiberdug, så Henry og sit harem af hunfasaner, Sofus og andre frække dyr ikke kratter bedet op lægger spirerne flade.

Forleden viste Hanne mig forskellen på to bundter hør. Det ene var næsten hvidt, for det var blevet bleget i solen. Det andet var brunligt, fordi det ikke havde fået nær så meget lys. Samme dag hev hun mig om i sin have for at vise mig gamle redskaber beregnet til at præparere hør til garn. Hun havde fundet dem på et marked på nettet og var i gang med at reparere dem, for snart skal de i brug. Det er lækkert med gamle ting der kan fiskes frem og genbruges. 

Humle til ølbrygning

Til gengæld går det lidt trægt med at få en humlestok op midt i Hobbyhaven. De to mænd brygger øl, men det falder dem ikke lige ind at skulle dyrke humle, for der bruges ikke så meget i en brygning, at det kan svare sig at bruge kræfter på det, mener de. Man kan købe mange slags humle, der er tørret og som giver forskellig smag til øl. Det er dog ingen undskyldning, for Hanne har en dehydrator, der er beregnet til tørring af frugt og bær. Den kan også bruges til humle.  

Jeg kan se for mig en majstang sat op i midten af haven, hvor forskellige humlesorter slynger sig op ad snore fastgjort øverst oppe på ringen i majstangen. Lignende har jeg set ved Maltfabrikken i Ebeltoft og i Apotekerhaven på Skarø. Men det er jo ikke min hobby, og det er ikke mit projekt, så jeg lader tiden modne ideen – forhåbentlig.

Kål og kartofler i alverdens farver

I en jordlod skal der dyrkes kål, i en anden kartofler i alverdens farver. Her er blå, pink, lyserøde, gule og helt hvide kartofler. Havde jeg kun min køkkenhave til dyrkning af kartofler, ville jeg begrænse mig til tidlige sorter som Solist og Linzer. Men nu er der plads, og så kan jeg lege med farver, former og smage, for jeg er lidt af en plantenørd.

I vindueskarmen spirer blomsterkål, violkål, toskansk kål og andre spændende sorter, som jeg ikke aner hvordan smager. Men så dyrkes der præcis det, der voksede mellem rækkerne af frugttræer i de gamle Troensehaver.

Bær og græskar nok til at forsyne hele Grønnegade

I den sidste jordlod længst mod hækken er der plantet bærbuske. Ikke helt almindelige slags, men nogle som jeg er nysgerrig på, hvad udbyttet bliver, og om de smager godt. Her er plantet dværgmorbær, jostabær, taybær, tornløse stikkelsbær i grønne og røde farver samt hvide ribs. Nye sorter af hindbær prøves af, og selvfølgelig skal der være plads til solbær til solskinskagen og røde ribs til rysteribs.

Mellem bærbuskene plantes græskar, så jorden dækkes helt af grønt plantemateriale. 14 forskellige sorter står nu og spirer frem indenfor i vindueskarmen. Sikken grokraft der er i disse frøspirende planter. Kimbladene er store og kødfulde og er klar til at tage fat på at producere kæmpe frugter i alverdens farver og former. Frøene købte jeg sidste år hos engelske frøfirmaer, dengang man stadig kunne importere frø fra England.

Græskar kræver vand og masser af næring for at vokse sig store. Så der er tilført rigeligt med hestemøg bragt til havelågen af en gavmild hesteejer længere nede ad gaden. Her vil jeg dog ikke gøre fidusen efter fra gamle dage, hvor latrinet blev tømt ud lige der, hvor bærbuskene gror.

Gror græskarrene godt til, så vil planterne skyde med lange stængler og måske arbejde sig hen over hækken og helt ud på gaden og spænde ben for forbipasserende. Ligesom sidste år, hvor naboens græskar tog vejen hen over den 1,8 meter høje hæk og satte frugt inde midt på pladsen, hvor jeg har mit planteværksted.

Dyr og planter kender ikke til privat ejendomsret

For planter og mange andre levende væsner har skel mellem haver ingen betydning for deres færd.  Planter breder sig uhæmmet gennem og under hækken ind til naboen. Fuglene flyver fra træ til træ når de søger mage og føde. Insekterne flyver lige derhen, hvor nektar og pollen frister. Ormene kravler nede i jorden derhen, hvor der er godt at bo, og katten finder hullet i hækken, når den ønsker andet selskab. Nu prøver vi så at lave et større hul i hækken. Det bliver spændende!   

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer
  1. Åben Have

    juni 18 @ 12:00 pm - 5:00 pm
  2. Åben Have

    juni 19 @ 10:00 am - 5:00 pm

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.