(Denne artikel har været bragt i Jysk Fynske mediers magasin Livsstil)

Vi drømmer alle om lune sommerdage, hvor vi kan sidde på terrassen og nyde udsigten over haven. Hvor aftenerne er lune, og man kan sidde ude til mørket falder på. I den tidlige morgenstund kan vi gå barfodet ud i haven og mærke dugvådt græs under fødderne. Måske falder man over lidt afblomstrede stauder, der får nappet hovederne af, eller et par huller i bedene, der lige skal fyldes op med planter, der står parat i potter. Pludselig har man møgbeskidte tæer, pyjamassen er fyldt med jord, især på bagdelen og lårene, for alt den klistrede muld gik ikke af, da man tørrede fingrene i det fugtige græs. Så måtte man tage pyjamasstoffet i brug.

Tiden flyver afsted, og solen står efterhånden højt på himlen. Naboerne skuler lidt over hækken, for hvad laver hun mon derinde, hende med morgenhår og pyjamas, møgbeskidte tæer og fingre, og som synger i kor med fuglene. Det kunne sagtens være mig, for sådanne morgener er de bedste, der findes.

Der er meget at gøre i haven

I juni måned står opgaverne i kø. Særligt i år, hvor foråret har været køligt og vådt. For planterne har vokset sig store og kraftige i havens staudebede. Blomstringen har ladet vente på sig, så bladmassen har i stedet fået al den energi, der skal til, for at brede sig og blive livskraftige. I det tidlige forår fik bedene kompost, så der er næring nok til resten af sæsonen.

Det har været et koldt forår, og blomstringen har ladet vente på sig. Bedene er grønne og der er endnu kun små pletter af farver, hvor de sene tulipaner endnu ikke har takket af. Det er stilhed før storm, for så snart solen og varmen kommer, så springer det hele ud i et inferno af farver.

Ukrudtet vokser i samme fart, og det fylder hullerne op, hvor det kan. Selvsåede knopurt, akelejer, matrem og flere slags storkenæb er godt i gang med at udkonkurrere de mere sarte planter, men tager kampen godt op med skvalderkålen.

I køkkenhaven har alting til gengæld stået lidt i stampe. Det har længe været for koldt til at prikle forspirede sommerblomster og grøntsager ud, og de kom først i jorden i sidste uge efter 5 dages afhærdning. Nu står de der og venter blot på sol og varme. Heldigvis kom den i sidste weekend, så nu begynder det at knage dernede i køkkenhaven, for planterne har endelig fået vokseværk.

I køkkenhaven fyldes bedene snart ud af rækker med sommerblomster og grøntsager. Jorden mellem rækkerne kan dækkes med græsafklip og f.eks. rabarberblade, så jorden ikke står bar. De holder på vandet og dækker for frøspirende ukrudt. Når det nedbrydes, så tilfører plantematerialet næring og humus til jorden.

Der skal tyndes ud i stauder

Her i juni måned, hvor stauderne rigtig får fat og breder sig, er det tiden at tynde ud i dem. Det er især stauder, der har sået sig, og som spirer op mellem andre stauder. Jeg har en flot lupin ”Masterpiece”, der er blevet invaderet af haveknopurt. De har haft travlt med at sikre deres overlevelse og har kastet frø i hele skovbedet.

Haveknopurt er også en staude, der skal styres. Her har den invaderet skovbedet, og jeg måtte rykke den op for at finde den fine lupin ”Masterpiece”

Her konkurrerer den om pladsen med den havebetonie, der både breder sig og sår sig villigt.  Flere steder skyder lodden løvefod og bølgekronet storkenæb op og de fylder meget, hvis de får lov at stå.

Bjergknopurten blomstrer så fint med sine blå blomster overalt, men snart ligger de på komposten. Jeg skal lige se hvilken farve blomsterne har på bjergknopurten, for jeg har den også i en hvid, en rosa, en mørk purpur og en gul udgave. Men den blå er mest udbredt, så den fjerner jeg først.

Bjergknopurten – især den blå – sår sig villigt og tager kampen op med de andre stauder i bedet. Den skal begrænses for ikke at kvæle dem.

Dagpragtstjerne har også bredt sig i det lyserøde bed. De overskydende planter graves nænsomt op og pottes, for de er så smukke og blomstrer længe. De er gode at lappe huller med i løbet af sæsonen.

Til gengæld er det svært at omplante sporebaldrian, rasleblomst og russisk mandstro, der også har sået sig alle vegne. De har pælerod, og skal være ret lille for at det lykkes at flytte dem. Det samme gælder staudevalmuer, hvor den hvide ”Perrys White” og den eftertragtede koralfarvede ”Coral Reef” dækker al bar jord i kanten af bedene, hvor de står. Deres frø er lysspirende, og i kanten af bedene er der ikke blevet dækket med et tykt lag kompost. Er man heldig, vil det lykkes at plante dem i en potte, og lade dem komme sig der, hvorefter at de plantes ud i bedene igen. Det er værd at prøve.

Her står russisk mandstro med de store blade i kanten af bedet. Den bliver høj, og burde flyttes ind midt i bedet. Men den har pælerod og er ikke sådan at flytte med. Hvis det var en lille plante, var chancen for at det lykkes større.

Blåregnen beskæres

Endelig blomstrer blåregnen. Den plejer at springe ud i sidste halvdel af maj. Nu kan man ane de lilla farver i blomsterrankerne, for helt udsprunget er de ikke. På dette stadie synes jeg at de er allersmukkest.

Lige efter at blåregnen er afblomstret, skal den beskæres. Den beskæres to gange i vækstsæsonen, dels for at begrænse dens uregerlige voksetrang, dels for at fremme blomstringen. Den første blomstring foretages nu og den næste i februar måned. Nu skal de nye, lange sommerskud klippes tilbage til ca. 6 blade. I februar klippes de lange skud yderligere tilbage, så der kun er 3-4 knopper tilbage. De vil blomstre den kommende sæson.

Blåregnen får en sommerbeskæring efter blomstring. Den skal beskæres igen i februar for at fremme blomstringen.

Planter må ikke mangle næring og vand

Selv om det lige nu er svært at forestille sig, så kan vi i løbet af sommeren få solrige og tørre perioder, hvor jorden tørrer ud og planterne mangler vand. Det er også her, at de virkelig vokser til, og så har de også brug for gødning. Derfor skal der holdes øje med, om roser, krukkeplanter, drivhusplanter og de nyplantede buske og træer mangler vand og næring.

Det er nemt at se om en plante mangler vand; så hænger blade, blomster og de nye skud. Gør de det for længe, så visner planten eller dele af den. Det er ikke kønt når f.eks. hortensia i krukke får visne bladrander, fordi man opdagede at den manglede vand i sidste øjeblik. Eller når den tørstige og glubske engletrompet pludselig smider alle bladene, fordi de blev gule på grund af vandmangel og mangel på kvælstof fra gødning.  

Der er forskel på, hvor meget kvælstof de forskellige planter har brug for. Man kan se på en plante, om den mangler kvælstof ved, at den får mindre blade, har en unormal vækst, og at bladene får en lysere farve og senere bliver gule. Ligesom det skete hos min engletrompet.

På grund af køligt vejr, har jeg ventet ret længe med at plante græskar og squash ud på friland. Næringsindholdet i pottejorden er helt brugt op, og planternes blade er begyndt at blive gule. De sætter blomst og masser af skud, så jeg har gødet dem med insektgødning i pilleform, som jeg har lagt ned i pottejorden. Jeg kan allerede se, at bladene begynder at ændre farve fra lysegrøn til mørkegrøn.

Squash og græskar står stadig bag ruden indenfor i huset og skal snart afhærdes, så de kan plantes ud på friland i starten af juni. De er ved at blive gule, hvilket er tegn på, at de mangler kvælstof. Den smule, der var i potten, er brugt op. De får et skvæt gødning, og så går det stærkt med, at bladene bliver grønne igen.

Øvrige gøremål i juni:

  • Agurker og meloner kan nu plantes ned i drivhuset.
  • Majs og bønner er varmekrævende planter og kan først nu plantes ud på friland. De har været til forspiring i drivhuset.
  • De småfrugtede tomatplanter, såsom cherry-, miniblomme-, cocktail- og almindelige tomater kan plantes ud på friland.
  • Mellem rækkerne af sommerblomster og grøntsager i køkkenhaven dækkes den bare jord med græsafklip eller kasserede toppe fra grøntsager og blade fra f.eks. rabarber. Det holder på fugten og reducerer ukrudt i at spire.  Det tilfører jorden humus og næring, når det nedbrydes
  • Jordbærplanterne må ikke mangle vand, når blomsterne skal udvikle sig til bær. Så får man små og hårde jordbær.
  • Kobjælde og haveanemoner afblomstrer i juni måned. Så kan der tages frø, som straks sås, hvis man vil have flere planter.
  • Der plukkes de første buketter af stauder, der blomstrer i juni og som egner sig til at hænge til tørre og senere bruges i tørrede buketter. Det er f.eks. ridderspore, vild kørvel, stjerneskærm, mandstro, lavendel, røllike, bjergknopurt og prydløg.
  • De frugtbærende sideskud på vinplanten beskæres over to klaser og fire til seks bladpar. Det er vigtigt at lade bladparrene blive siddende på sideskuddene, da det er dem, der gennem fotosyntesen sørger for sødme til druerne.  
  • Pluk rigeligt af blomsterbuketter, for det fremmer blomstringen.

Og husk nu at nyde årstiden. Lyt til fuglene inden deres smukke sang stopper til sankthans. Spis dig mæt i jordbær, og bryg rigeligt med hyldeblomstsaft. Duft til roserne, når de springer ud, mærk græsset under fødderne en smuk sommermorgen og glem tid og sted.  

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer
  1. Åben Have

    juni 18 @ 12:00 pm - 5:00 pm
  2. Åben Have

    juni 19 @ 10:00 am - 5:00 pm

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.