Jeg forbinder efteråret med gyldne farver. Lyset er blidt og blødt, solen kaster gyldne stråler hen over haver, skove og enge og forstærker løvets orange, røde og brune farver. Der er næsten intet så smukt som efterår i overgangen mellem grøn frodighed og rødligt forfald.
Midt imellem alt dette fik jeg øje på farverne gul, som sommerens sol, og blå som septemberhimlen.
Man sorterer konstant med sit blik, hvad der stilles skarpt på, hvad der tones ned. I min tur gennem køkkenhaven så jeg forbi alt det varme og brændte og fik øje på honningurtens blå blomster, der næsten har samme farve som almindelig blåkvast. De småblomstrede solsikker i sarte gule farver og den limegule Zinnia Frøkenhat lyste op som små sole. Jeg fik ikke tids nok høstet knoldfennikel, og nu står de i blomst med fine, lette skærme i gult og lysegrønt.
Så kan man pludselig længes tilbage til sommer og solskin.
I buketten er brugt
Honningurt
Almindelig blåkvast
Skærmblomst fra knoldfennikel
Solsikker af sorterne ”Vanilla ice” og ”Italian white”
Zinnia ”Queen red lime” – kun de limegule
