(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
Forleden modtog jeg en stor kasse med blomsterløg fra Holland, der skal i jorden i weekenden. I skuret står også en kurv fyldt med fine løg, som jeg har købt af flere omgange i havecentre. Hvert år lægger jeg hundredvis af forårsblomstrende løg, og jeg kan ikke undgå at gruble over, om der overhovedet er plads til flere, for haven har desværre ikke vokset sig større siden sidste år.
Nogle blomsterløg forsvinder dog fordi de bliver spist af mosegrise, mus eller andre dyr under jorden. Jeg finder af og til løg, som er gnavet i stykker, når jeg ved et uheld kommer til at grave løgene op.
Andre går simpelthen til i løbet af vinteren, for de er ikke særlig hårdføre. Det gælder især for tulipanerne, hvor mange skønheder er forædlede i sådan en grad, at det er gået ud over holdbarheden. Jeg fristes ofte af de fyldte sorter i fantastiske farver, dem med frynser på kronbladene og de sjove med krøllede, snørklede former. Man må betragte disse sorter som et flygtigt bekendtskab, ligesom når man køber en buket blomster, der skal nydes den ene gang.
De fascinerende persiske vibeæg lever heller ikke så længe, i hvert fald ikke efter sidste vinters kulde og væde. Man kan være heldig i lune vintre, at man får en ekstra sæson med blomstring. Men vil man være sikker, så må de lægges hvert år.
Til gengæld er påskeliljer og pinseliljer så langtidsholdbare, at de næsten kan overleve generationer. Hvem har ikke oplevet at gense en barndomshave, hvor de gule påskeliljer stadig dækker grøfter, krat og hegn med en forårsgul blomstring. Men også blandt disse sorter findes der forædlinger, der ikke lever særligt længe. For få år siden kom de små narcissus bulbocodium ”Spoirot” frem med sjove tragtlignende blomster. Jeg faldt pladask for dem og havde dem plantet i krukker for senere at plante dem ud i haven. Og så så jeg ellers aldrig mere til dem.
Det er i efteråret, at forårsblomstrende løg skal i jorden
De forårsblomstrende løg skal i jorden i efteråret, for de skal have en kuldeperiode for at kunne blomstre.
Siden september har de været til salg i havecentre, byggemarkeder og supermarkeder, og mange er allerede udsolgt. Der har været ”blomsterløg-jægere” på færde, for selv hos udenlandske forhandlere er der meldt udsolgt på mange sorter. Snart kan man købe rester til nedsat pris, og der kan man gøre et kup, hvis altså at blomsterløgene er fine endnu.
Egentlig skulle jeg have købt dem tidligere og lagt dem i jorden med det samme. For så ville de stadig være friske. Men tiden er først til det nu, og så må jeg krydse fingre for, at mine forårsblomstrende drømme alligevel bliver opfyldt. Sidste år købte jeg tidligt på sæsonen over 1.000 blomsterløg, men måtte opbevare dem mørkt, tørt og køligt til jeg en måned senere fik tid til at lægge dem i jorden. Og de kom fint op alle sammen.
Tjek løgenes kvalitet
Ulempen ved at købe blomsterløg på nettet er, at man ikke selv kan tjekke løgenes kvalitet. Men har man tillid til forhandlerne, og har man tidligere modtaget løg af god kvalitet, så er der ingen grund til at holde sig tilbage.
Sidst på efteråret, hvor man kan få dem til nedsat pris, er det bedst at få løgene i hænderne og tjekke om de stadig er gode nok. Og derfor køber jeg altid dem hos de danske forhandlere. Det, man først og fremmest skal sikre sig er, at løgene ikke er angrebet af skimmel eller råd. Alle løgene i en pakke skal være friske, for de kan nemlig smitte hinanden. Nogle løg kan også være så indtørrede, at de aldrig vil kunne sende livskraftige skud op til foråret. Løget er nemlig den livgivende madpakke, når planten begynder at spire. Man kan teste løgene ved både at se, om der er belægninger af skimmel og ved at trykke på løget. Er løget blødt, så er det sandsynligvis angrebet af råd. Et sundt løg føles fast og giver ikke efter.
Man skal også gå udenom blomsterløg, der allerede er begyndt at spire, for så har det brugt sin energi, og vil højst sandsynligt rådne op i jorden.
Man kan købe løg i forskellig kvalitet, hvor det er størrelsen af løget, der afgør kvalitet og også pris. Måske falder man over billige løg i et supermarked, men hvis løgene er små, får man ikke så flot og kraftig en blomstring ud af dem. For eksempel fås tulipaner i str. 9-10-11-12-13. Tallene angiver omkredsen af løget, og vælger man løg i str. 12-13, så får man en større og kraftigere blomstring og måske flere år i træk.
Biodiversitet i haven med blomsterløg
Det er ikke så sjældent et syn at se brumbasserne i starten af april forsyne sig med nektar fra de sidste vintergækker, krokus, balkananemoner og snepryd. De tidligt blomstrende løgplanter bidrager nemlig til, at der er føde så snart insekterne vågner op fra vinterhi. Samtidig er de så fine sammen med påskeklokker, primulaer og spirende stauder, der danner dekorative tuer rundt omkring i bedene. Denne tidlige frodighed er så betagende, og så kommer løgblomsterne virkelig til sin ret, for det er dem, der dominerer i bedene.
Blomsterløg i kombination med stauder
Jo længere henne på sæsonen vi kommer, jo mere tager andre planter over og dominerer. Men så er løgblomsterne en god selskabsplante i f.eks. farvekoordinerede bede. Det kan tidligt på sæsonen være de hvide og sartgule tulipaner, der vokser sammen med hvide og gule primulaer, akelejer, løjtnantshjerter og forglemmigej. Eller senere på sæsonen de helt mørke persisk vibeæg, middelhavsprydløg og kransliljer, der blomstrer side om side med chokoladebrune gyldenlak, kvæsurt, bølgekronet storkenæb, mørke staudevalmuer og orange nellikerod.
For der findes løgplanter, der blomstrer fra tidligt forår til hen midt på sommeren, og de skal alle lægges i jorden her i efteråret.
Blomsterløg i krukker
Hvert efterår lægger jeg forskellige typer blomsterløg i krukker. Nogle lægges lagdelt oven på hinanden, så de kan afløse hinanden med blomstring fra marts til maj. De største løg lægges nederst og de mindste øverst. Jeg blander gerne krokus, perlehyacinter og narcisser i farver, der klæder hinanden, eller de mørke vibeæg, hyacinter og tulipaner.
Man kan følge det princip, at jo højere blomsterne bliver, jo længere nede skal man lægge blomsterløgene. Det ser flottest ud, hvis krukken er fyldt helt op med blomster, så derfor lægger jeg løgene tættere, end hvad man normalt anbefaler. Det kræver en god, næringsrig pottejord.
Flade beholdere fylder jeg med én sort, f.eks. påskeliljer, der står længe i blomst. Man må sige, at Claus Dalby har sat en bølge i gang i ind og udland, hvor ens sorter af matchende tulipaner står tæt på plateauer sammen med andre planter i matchende løv og blomst. Imponerende flot er det, og det er ikke så underligt, at man ret ofte ser havefolk prøve at gøre ham kunsten efter.
Når man dyrker blomsterløg i krukker, er det vigtigt at de ikke står og sopper i vand gennem vinteren. Derfor stilles krukkerne beskyttet mod regn og sne under et halvtag eller lignende. Frosten er ikke noget problem, men det er derimod væde, der kan få løgene til at rådne.
Man skal også vælge en krukke, der kan tåle frost, og som har drænhuller i bunden. Når løgene begynder at spire til foråret, skal de stilles frem og vandes, og der kan stadig være frost.
Jeg har et pænt lager af krukker, for på det tidspunkt løgplanterne er afblomstret og ser noget triste ud, er det også tiden, at sommerblomster skal afløse dem. Men vil man senere plante blomsterløgene ud i haven, så skal man lade dem beholde de grønne blade, så længe de er grønne, og lade dem visne i krukken. På denne måde samler de energi til næste års blomstring.
Man kan også købe blomsterløg, der er drevet frem som potteplanter, for eksempel hyacinter ved juletid eller perlehyacinter sidst på vinteren. Dem kan man stille køligt og frostfrit efter afblomstring og lade toppene visne ned, hvorefter de kan plantes ud i haven. De vil dog først blomstre det efterfølgende år.
Langtidsholdbare tulipaner
Jeg bliver ofte spurgt, hvilke tulipaner, der, efter min erfaring, er mest langtidsholdbare, og som bare kommer år efter år. Det skal være andre sorter end de knaldgule- og røde ”Apeldoorn”, der ellers er en stensikker overlever.
Der er ingen tulipaner, der kan hamle op med ”Apeldoorn”, men jeg har nogenlunde gode erfaringer med de sorter, som jeg lægger i mit kombinerede georgine- og tulipanbed. Jeg tager aldrig løgene op efter de er visnet, så de kan godt klare at blive i jorden hele året.
I bedet står de tidligt blomstrende tulipaner ”Purissima” med et flor af hvidt og cremefarve. De afløses af middeltidlige tulipaner ”Menton” og ”Negrita” med et flor af rosa og lilla farver. Så springer ”Spring green” ud med stribede blomster i hvidt og grønt. De sene tulipaner ”Queen of night” blomstrer samtidig med at Allium ”Purple Sensation” springer ud og afslutter forårets flor i mørke toner. Nu er georginerne også på vej op og vil snart begynde at blomstre.
I de kvadratiske bede i sydhaven har jeg held med ”Don Quichotte” sat sammen med ”Negrita” og ”Queen of night”.
I det hvide bed er ”Purisssima”, ”Mount Tacoma” og ”White Triumphator” sikre gengangere, selvom jeg synes, at deres vækst bliver mindre. Generelt er min erfaring, at liljeblomstrende tulipaner holder længe og det er uanset specifik sort. ”White Triumphator” er en liljeblomstrende tulipan.
I skovbedet har jeg plantet vilde, botaniske tulipaner af sorten ”Tarda”, ”Sylvestris” og ”Turkestanica”. De er gode til at komme igen, men derimod døde den fine ”Peppermint Stick” efter en sæson, selvom de også tilhører gruppen af vilde, botaniske tulipaner. Måske er den blevet forædlet ud af balance.
Jeg har testet holdbarheden på de tulipaner, hvis løg jeg lader blive i jorden efter de er visnet. Jeg graver i øvrigt aldrig blomsterløg op og lader dem tørre for så at lægge dem i jorden igen i efteråret. Jeg vil ikke ane hvor jeg skal grave efter dem, og har efterhånden så mange, der har blandet sig mellem hinanden, at jeg ikke kan kende forskel på dem.
Kommer jeg ved et uheld til at grave blomsterløg op, så lægges de i jorden under hækken ud til vejen. Rådyrene spiser tulipanerne som slik, og så er de glade. Alle de andre står og pynter så fint i alverdens sorter og farver til glæde for forbipasserende. Ser jeg, at der dukker nogle særlig fine op, som har overlevet rådyr og vinter, så graver jeg dem op og planter dem ind i haven igen.
Sådan lægger man forårsblomstrende blomsterløg
- Læg blomsterløg i efteråret, så tidligt som muligt efter de er på hylderne hos forhandlerne
- De skal lægges i en jord, der er luftig, næringsrig og veldrænet. De vil rådne, hvis de står for vådt hen over vinteren.
- Løgene lægges i en dybde svarende til tre gange løgets størrelse og med en afstand svarende til 3 gange løgenes omkreds, så de har plads til at udvikle et stort og sundt rodnet. Spidsen af løget skal vende opad.
- Man kan bruge et løgjern når løgene lægges i bede. Så skåner man de omkringliggende planters rødder bedst muligt.
- Skal løgene lægges i græsplænen, fjernes græstørven, løgene lægges i en passende afstand og tørven lægges på igen.
- Er jorden tør, så skal der vandes lige efter at løgene er lagt. Det vil fremme, at de hurtigere danner rødder, hvilket gør dem livskraftige
