Frosten er hård ved havens krukkeplanter

Date
nov, 15, 2021

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Sidste vinter lærte jeg noget nyt om planters modstandsdygtighed mod hård frost – nærmere bestemt stedsegrønne krukkeplanter. Ingen af os kunne forudse, at vi fik en kold og lang vinter med længerevarende frostvejr. Det var hård kost for de planter, jeg havde valgt skulle bo i krukker gennem vinteren. De havde det meget sværere end de krukkeplanter, jeg sidst på efteråret befriede fra et begrænsende liv i en krukke, og i stedet plantede ud i køkkenhavens bede. Det var f.eks. hortensia og dværgsyrener.

Hortensia der har stået i krukker plantes ud i køkkenhavens højbede. Til foråret kommer de tilbage i krukkerne med nyt planteskolejord.

Den kolde periode startede først for alvor i januar. Indtil da nød vi de fine krukkemiljøer, der var arrangeret rundt omkring huset, ved annekset og nede omkring drivhuset. Jeg var så letsindig ikke at omdanne drivhuset til et opbevaringssted for sarte vækster, der skulle stå beskyttet gennem vinteren. For vi har jo klimakrise og de tidligere vintre har været så lune. I stedet var drivhuset pyntet op med juleroser, alpevioler, små sukkergraner og andet fint, og der var hængt lyskæder og misteltene op i vinrankerne under taget, så vi rigtigt kunne sidde derinde i stearinlysets skær og hygge os, når det blev koldt og klamt udenfor. Uden for drivhuset stod prydsalvier og skærmliljer og frøs som bare pokker – dag og nat, og der var endda varslet hård frost.

Først sidst i januar fik jeg helt styr på menageriet, fjernet pynten og omdannet drivhuset til et beskyttende væksthus med indertelt af bobleplast og eldrevet drivhusvarmer. Ind kom skærmliljer, prydsalvier, kamelia, citrustræer, duftgeranier og de små oliventræer. Alle klarede sig gennem vinteren så fint.   

Skærmliljer og prydsalvier står i krukker og venter på at få en plads i drivhusets indertelt af bobleplast, hvor de kan stå frostfrit gennem vinteren

Krukkeplanterne blev stående ude

Anderledes så det ud for de krukkeplanter, jeg lod stå i krukkemiljøerne rundt om huset. De stod ubeskyttet mod væde under åben himmel. En dårlig cocktail for krukkeplanter, når det bliver hård frost og jorden i krukken fryser til is, fordi den forinden har været sjaskvåd.

Nydeligt så det ud, men både skimmia, vintersnebolle (Viburnum tinus) og et par mindre oliventræer klarede ikke mosten. De døde da isklumpen slap sit greb omkring rødderne og det blev tøvejr. De var kun fine, fordi de var stivfrosne.

Jeg vidste at Himmelsk bambus (Nandina) ikke klarer hård frost, så den flyttede jeg ned i drivhuset. Det samme gjorde jeg med den fine plante med de krøllede blade (Leucothoe axilliaris “Curly red”) og Spøgelsestræet (Corokia). De overlevede vinteren og er nu klar til at prøve kræfter med en ny.

De mest hårdføre krukkeplanter, som klarede den pivkolde vinter, var småbladet laurbær kirsebær, flere forskellige slags nåletræer, buksbom og det store gamle oliventræ, der godt nok fik afsvedne blade, men skød med nye efter en hård beskæring i foråret.

Nogle krukker sprængte

Jeg er ret glad for terrakottakrukker, særligt når de har stået ude og er blevet gamle og patinerede. Men sidst på vinteren kunne jeg se, at flere af dem der skulle være frostsikre krukker, havde slået revner eller var krakelerede i overfladen. Enten skyldtes det, at jeg havde købt krukker af dårlig kvalitet, er blevet snydt, eller at krukkerne var blevet for gamle og porøse. Ler er jo et forgængeligt naturmateriale, og er det ikke brændt hårdt nok, vil krukken før eller siden sprænge i frostvejr. For er der blot en lille revne eller åbning efter en krakelering i overfladen, så sprænger den i frostvejr. Lerkrukker er generelt udsatte i frostvejr, og det er væden, der er udfordringen. Hvis krukken kan suge vand, vil det fryse i frostvejr. Frossen vand bliver til is og udvider sig 10 %, og så sprænger krukken. Særligt slemt er det, hvis krukken snævrer ind for oven som hos vandkrukker, så kan den våde jord ikke udvide sig opad i krukken men kun udad.

Krukkerne får en ret hårdhændet behandling her hos os, for de slæbes frem og tilbage, stables og vælter, pottes om og tabes en gang imellem, og så kan der opstå små næsten usynlige revner. Én ting er dog sikkert; hårdtbrændte krukker af bedste kvalitet holder længst, og det hænger sammen med pris. De suger ikke så meget vand som lettere brændte lerkrukker, hvor fugten lagres i lerets små hulrum.

Krukker eller kar af træ, metal eller pileflet holder også fint gennem en hård vinter, blot der er et godt dræn i bunden, hvor vandet kan løbe fra.

Under husets udhæng stilles kurvene med prydgræsser. Havtorn står ved siden af, og er plantet i lerkrukker, der let sprænger, hvis ikke de er hårdtbrændte eller har smårevner. Vandkrukken bruges mest til pynt og er tømt for jord og planter, for den ville sprænge, hvis der kommer frost. Den er ikke hårdtbrændt, og jorden vil ikke kunne udvide sig opad, som våd jord gør, når der er gået frost i den.

Design af krukkemiljøer

De mange hensyn og besværligheder holder mig dog ikke fra at give den gas med at designe nye krukkemiljøer i uderummene omkring vores hjem. De overlevende stedsegrønne planter fra sidste år er blevet større og flottere og plantet i nye krukker. Jeg har også været på planteskole og anskaffe mig nye planter. Nogle er gengangere, for dem vil jeg ikke undvære, andre er helt nye sorter, som skal prøves af.

At designe krukkemiljøer er lidt ligesom at designe bede og sammensætte planter, der supplerer hinanden.  Der skal være forskellige bladformer i forskellige størrelser og nuancer hos de stedsegrønne stauder, buske og træer, forskellige nåle hos nåletræer, højde og farver på strå og aks hos prydgræsser, samt blomster hos vinterblomstrende planter.  De sammensættes i skønne kombinationer, der både harmonerer og skaber liv.

Krukkernes materiale, form og størrelse indgår også i designet, og de skal naturligvis passe sammen i stilen.  Der skal være en rød tråd uden afvigelser. Man kan hurtigt mærke om det fungerer, eller om der er noget, der stikker i en anden retning. Heldigvis kan man ommøblere i en uendelighed til den sidder lige i skabet.

Det er dekorativt at supplere krukkemiljøerne med andre materialer, f.eks. træstubbe, trærødder og græskar, vaser med æblegrene dækket af lav eller lærkegrene med kogler. Lanterner med levende lys og kurve fyldt med kogler vil give et mere julet udtryk, og så er det fint at samle bunker af det smukkeste farvestrålende løv, der samler sig omkring alle krukkernes fødder.

Der er vist ingen tvivl om, at vi er mest til det naturlige look.

Genbrug af sommerens krukkeplanter

I år har jeg i sommersæsonen eksperimenteret med anderledes krukkemiljøer, der ikke består af så mange sommerblomster, der skal kasseres, når sommeren er ovre. I stedet har jeg fyldt krukkerne med forskellige prydgræsser, buske og stauder, hvoraf flere er stedsegrønne. Nogle prydgræsser er stedsegrønne, hvor andre visner med ynde. De står nu med fine strå og aks i forskellige brun- og rødlige nuancer. Enkelte vil stå flot gennem vinteren og skal give en flyvsk lethed til krukkearrangementerne. Andre er knap så kønne. De bliver klippet ned og stillet under beskyttende halvtag, så rødderne ikke rådner. 

I sommerens krukkearrangementer har vi genbrugt flere planter fra sidste vinters krukker, bl.a. dværgfyr, buksbom, alunrod, spøgelsestræer, portugisisk laurbær, ceder og andre nåletræer. De har gennem sommeren fungeret så godt sammen med netop prydgræsser. Det grålige løv hos oliventræer, ceder og havtorn, der dog smider løvet senere på vinteren, kombineres nu smukt af vindheks, der også har overlevet vinteren sidste år. Nu er den pudset af og plantet om i en gammel zinkspand, der er kølig som farven på planten, næsten isnende i udtrykket som sneen en kold vinterdag. Man kan altså sagtens genbruge sommerens krukkeplanter og vice versa genbruge vinterens krukkeplanter i sommerens arrangementer.

I det store krukkearrangement på gårdspladsen er oliventræet og de høje græsser gengangere fra sommerens krukker. Græsserne er valgt til at blive stående, da de har smukke strå eller aks. Det er den lyse sandrør (Calamagrostis ”Overdam”) og den grønne Elefantgræs (Miscanthus sinensis ”Gracillimus”). Her er suppleret med en stor kuglebuksbom, Himmelsk bambus (Nandina) – der ikke er helt hårdfør, et par vindhekse, enebær (Juniperus squamata ”Blue star”) og en ret hårdfør eukalyptus (Eucalyptus gunnii)

Nye planter skal der til

Stedsegrønne planter farver en gold vinter grøn og frodig. Derfor forsøger jeg mig igen med vintersnebolle, der har de smukkeste blade og står nu med røde knopper, der springer ud sidst på vinteren med hvide blomsterskærme. Småbladet buksbom har fået en studsning, så de står skarpt op imod de bløde græsser.

Himmelsk bambus stilles frem, og jeg holder godt øje med temperaturen, for bliver det bidende koldt, flyttes den ned i drivhuset.

Alunrod med røde blade er så smukt et match til den pudsige, krøllede Leucothoe axilliaris “Curly red” og vil suppleres smukt med en rød grønkål samt vintersnebolle med de røde blomsterknopper. Måske vover jeg forsøget og graver en lundvortemælk op fra et af bedene, for den har fine, matchende purpurfarvede stængler og mørke, stedsegrønne blade.

Krukkerne er fyldt med stedsegrønne krukkeplanter, som skal pryde omkring hoveddøren til det gamle hus. På begge sider af døren står to atlasceder (Cedrus libani ”Glauca”). De står der hele året rundt, for de er fine både sammen med sommerens krukkeplanter og de stedsegrønne planter, som giver farve om vinteren.  I arrangementet ses kuglebuksbom, den fine, krøllede Leucothoe axilliaris “Curly red”, rødbladet alunrod (Heuchera), julerose (Helleborus niger) og vintersnebolle (Viburnum ”Tinus”). Det er det rødlige tema, der er valgt her.

Nåletræer af forskellige slags stilles tæt som en granskov på terrassen ved tegnestuen. Det er så fint at kigge ud på gennem vinteren.

Små stedsegrønne planter plantes sammen i flade krukker eller plantes hver for sig i små potter og arrangeres på fade, der stilles på havebordet uden for køkkenvinduet. 

Dækbark, kogler eller mos fra græsplænen lægges under planterne i krukker, så det dækker jorden og fuldender arrangementet.

Til jul dulles det hele op med gran, lanterner, lyskæder og små røde æbler, og mon ikke blomsterne på juleroserne og påskeklokkerne er sprunget ud til den tid.

Hvert år arrangerer jeg krukker med nåletræer på træterrassen ud for tegnestuen. De samles tæt, så de ligner en lille granskov. Til jul kommer der lyskæder i et par af dem. Flere af nåletræerne har flere år på bagen i haven, for jeg stiller dem et skyggefuldt sted i det sene forår, hvor pladsen tages af sommerens krukkeplanter.

Gode råd til dyrkning af vinterens krukkeplanter

Brug frostsikre krukker, der ikke sprænger, når det bliver frostvejr. Lerkrukker skal være hårdtbrændte, ellers kan man bruge beholdere af zink, jern eller træ. Kurve af pileflet kan give sig, når krukkejorden udvider sig i frostvejr og er derfor også velegnede. Der findes mange kvaliteter af kurve til planter, og det kan klart anbefales at købe dem, der er kraftige. Så kan de holde i flere år.

Krukkens form har betydning for, om den kan klare en kold vinter med jord og planter i. Når den fugtige jord fryser, udvider den sig, også selvom krukken har drænhuller og drænlag. Krukken skal have en form så jordklumpen kan skubbes opad. Er toppen smallere end bunden af krukken, vil jorden ikke skubbes opad, men udvider sig bare, og så sprænger krukken. Vinterkrukken skal altså være bredere for oven og smallere forneden. Undgå derfor at plante i f.eks. vandkrukker, der er snævre foroven.

Man skal sørge for at have en godt dræn i bunden af krukken, der samler den overskydende væde og forebygger frostskader i planterødderne. Man kan bruge potteskår, lecakugler eller vækstler som dræning.

Hæv krukkerne op fra underlaget, så vandet kan løbe fra. Flere at vores krukker står på småsten, pigsten med mellemrum eller på flisebelægning, men her lægger jeg krukkefødder eller andet under, så de løftes minimum 3 cm op fra underlaget.

Hvis der er udsigt til hård frost over en længere periode, så flyt krukkerne ind under et halvtag eller udhæng, og pak krukken ind i hundetæpper, bobleplast eller vintermåtter. Undgå at pottejorden bliver våd, så den fryser til is og slår planterne ihjel. Så stil dem i ly i god tid.

Opbevar ubrugte terracottakrukker ude i det fri, for så får de en smuk patina med belægninger af mosser og alger. De skal være tømt for jord og vendt på hovedet, så de ikke fyldes med sne og væde med frostsprængninger til følge. Stil dem direkte på jorden mellem planter og visne blade.

november 16, 2021

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.