(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
Det her er et julenummer, hvor der skrues op for julestemningen og der er fuld gas på kreationerne. Nu er I advaret. Når det er sagt, så er det faktisk ret sjovt at pynte haven op til jul, når det kan forenes med havearbejde.
Når taksen beskæres, fordi den fylder for meget, kan afklippet bruges som granguirlande omkring den gamle hoveddør. Når man opdager hvor virksomt det er, når man i foråret vertikalskar græsplænen. For hvor der plejer at være mos i græsplænen, er der nu græs. Så måtte jeg finde et andet sted at hente mos, og så ved jeg, hvor vi skal være over plænen til næste år. For mos er der stadig rigeligt at tage af.
Jeg gik på hugst efter fine, lavbeklædte æblegrene, og vidste lige hvor jeg med god samvittighed kunne skære store grene af, for her er æbletræet gået ud. Jeg kom fra det i løbet af sommeren, men nu gav det ligesom dobbelt mening, for de kunne bruges i dekorationer til julens pynt.
Så må jeg indrømme, at jeg har fået opstamning på hjernen. De store kirsebærlaurbær og thuja’en blev opstammet i foråret, for jeg syntes de var for tunge i udtrykket. De tre ellwoodii cypresser, som jeg forleden købte til julens krukker, synes jeg også er lidt for tunge og kedelige, så de fik fluks en studsning og blev opstammet til tre letbenede nåletræer.
Jeg forelskede mig forleden i en stor skovfyr, jeg så i en have. Det var et asymmetrisk træ med langt mellem grenene. Denne lethed måtte kunne skabes i mine egne tætte, symmetriske fyrretræer, der i et par år har vokset sig store i krukker. Der blev tyndet godt ud i dem, og afklippet brugte jeg til at binde dekorations-træer til julens stilleben i haven.
Af afklip fra fyrretræerne i krukker har jeg bundet to juletræer. Jeg har brugt en gren fra et æbletræ som er stukket i en lerpotte. Større sten er brugt til at holde pinden på plads, og perlegrus fra gårdspladsen er fyldt imellem som dekoration og stabiliserende materiale. Fyrregrenene er bundet fast med ståltråd nedefra og op, og afsluttes med små kviste af taks. Krogede lavbelagte æblekviste er lagt omkring foden af krukkerne for at bløde op.
I det tidlige efterår var jeg fremsynet, for jeg høstede både ildrød pigeonæble og små paradisæbler af sorten ”Red sentinel”. De kom i køleskabet og blev taget frem forleden, hvor der skulle pyntes op.
En kraftig beskæring af den store rosmarinbusk var nødvendigt, for vi kunne ikke komme omkring den. En del af grenene blev brugt til at binde en duftende krans til køkkenet, andre småkviste indgik i et arrangement med æbler hængt på juletræer i jern.
På aftenterrassen har jeg valgt et spiseligt tema i krukkerne. En smuk blomsterkålplante har jeg gravet op af køkkenhaven og plantet i en krukke. Rosenkålsstokkene har jeg stukket i krukker og fastholdt med sten. De er så fine i formen og ligner næsten juletræer. Små jernspyd med en juletræsfigur på toppen er stukket gennem pigeonæbler fra haven.
Artiskokkerne satte frugter i november, og det er helt uden for nummer. De har ikke nået at vokse sig store, men dog store nok til at indgå i dekorative opstillinger med mos, lys, gran og kogler. De burde være fremme på denne tid af året, for et mere julet dekorationsmateriale findes næsten ikke.
En rusten opsats er fyldt med forskelligt dekorationsmateriale, som er blevet til overs fra julens kreationer. I stedet for at smide dem ud, danner de nu et smukt stilleben, der kan stå både ude og inde.
Misteltenene, der vokser på espalier-træerne, er blevet alt for store. I år har de sat masser af bær, og de er så dekorative. Der blev tyndet gevaldigt ud i dem, så der var rigeligt til både ophæng inde i glasgangen mellem husene og som bund i adventskranse.
Ved indgangen til annekset hænger et jutetov med tre hjertekranse. Den øverste er bundet af en blanding af vindheks og sølvcypres, der trængte til en beskæring. Den midterste krans er bundet af olivengrene og den nederste er bundet af afklip fra ellwoodii cypres, som jeg opstammede til en anden dekoration. Alle tre hjerter har en ranke af dadelgrene, der hænger fra midten af kransen.
Midt på gårdspladsen står det gamle skæve kirsebærtræ. Det er det første, der møder ens blik, når man ankommer til gårdspladsen. I den nederste gren af kirsebærtræet har jeg bundet to runde ringe, som er beregnet til potter. Om sommeren er det blomster der er plantet i krukkerne, men her op til jul har jeg plantet to specielle, grønne lyngplanter (Calluna vulgaris ”Skyline”), der kan stå ude hele vinteren uden at gå til i frostvejr. Ret julede ser de ud.
En tur i skoven efter kogler, rødder, lærkegrene og hasselkviste fuldendte materialeudvalget til dette års julepynt i haven, og kun ganske lidt måtte jeg skaffe i et havecenter. Det bedste er nu at bruge det man selv har dyrket i haven, og det er kun fantasien, der sætter grænsen for, hvad der kan anvendes.
Den bedste pynt i haven er naturens pynt. I paradisæbletræer ”Brændkjær” er podet en mistelten. De små hvide og røde bær er så kønne sammen. En dekoration i sig selv.