Storkenæb er et must i haven

Date
jan, 03, 2022

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Der tages hul på årets haveartikler med et portræt af stauden storkenæb – Geranium. Hvis jeg kun måtte vælge en plante, jeg kunne bringe med mig til en kommende have, så ville det være storkenæb. Jeg ville stille som krav, at jeg kunne tage flere arter med fra storkenæbsslægten, for der er så mange forskellige, der hver især kan noget helt særligt.

Mange arter

Slægten Storkenæb er udbredt med flere end 400 arter bredt rundt i Europa, Asien og Nordamerika. På latin hedder storkenæb Geranium og planten tilhører familien Geraniaceae.

Dem vi fortrinsvis dyrker som haveplanter i Danmark er de storblomstrede arter. Det drejer sig primært om pragtstorkenæb – Geranium magnificum, storrodet storkenæb – Geranium macrorrhizum, Oxfordstorkenæb – Geranium oxonianum, tæppestorkenæb – Geranium cantabrigiense, blodrød storkenæb – Geranium sanguineum, engstorkenæb – Geranium pratense og bølgekronet storkenæb – Geranium phaeum.

Engstorkenæb breder sig overalt i haven, hvis den får lov til det. Den sår sig selv flittigt. Her er det den lyseblå som har fået lov til at brede sig i grøftekantsbedet.

Hybrider

Der findes også en masse hybrider, hvor gartnerier har krydset forskellige arter, så planten får de bedste egenskaber. Det kan være en forlænget blomstring, størrelsen- eller helt særlige farver og tegninger på blomsten.

En af de mest sælgende hybrider er storkenæb ”Rozanne”. Den blev kåret til århundredets bedste plante ved Chelsea Flower Show, både på grund af de store blåviolette blomster og fordi den blomstrer uafbrudt fra juni og til frost. Jeg har den stående i rosenbedet foran tegnestuen, for den får ret lange stængler med blomster for enden, som blander sig smukt op mellem rosernes grene.

En anden hybrid der vinder frem for tiden, er ”Dreamland”, der er knap på langbenet, men som dækker jorden fint med sart rosa blomster, der ligeledes blomstrer fra juni til frost. Fordelen ved Dreamland er, at den er ret tørketålende, har jeg erfaret, så den er plantet i et sydvendt bed som bunddække mellem roser og stauder.

Sorten ”Rozanne” er en meget populær hybrid og har vundet priser for størrelsen på blomsten og for sin lange blomstringstid, der varer fra juni til frost. Her væver den sig ind mellem rosernes grene og skaber en fin kontrast til de gule blomster på rosen ”Graham Thomas”.

De forædlede engstorkenæb

Også indenfor hver art af storkenæb forædles der på blomsternes farver og former. Især finder man mange forædlinger blandt engstorkenæb – geranium pratense, der fra naturens hånd har en tendens til at krydse sig mellem hinanden. I beskyttende miljøer kan man styre forædlingen, og så får man nye skønne sorter, blandt andet de fyldte skønheder såsom ”Summer Skies” og ”Plenum album”. Jeg passer godt på dem, så de ikke løbes over ende af andre mere invasive stauder. Derfor får de deres særlige plads i bedene ved siden af dem, der ikke breder sig voldsomt. 

Denne fyldte enestående engstorkenæb har sortsnavnet ”Plenum album”. Den breder sig ikke, og det er svært at frøformere på den, så jeg tror at den er frøsteril.

Jeg har også plantet nogle helt mørk løvede sorter af engstorkenæb med blå blomster – et fantastisk miks. I handelen har de sortsnavne såsom ”Midnight Reiter” og ”Boom chokolatta”. Jeg har svært ved at se forskellen på de to sorter.

Ellers er de enkeltblomstrende storkenæb villige til at så sig overalt i haven. De findes i hvide, lyseblå og rosa farver, og så er der dem man kalder for ”Splish splash” der har et miks af blå og hvide tegninger. De sælges i havecentre under navnet, men jeg har oplevet, at de to farver blander sig helt af sig selv når de krydser sig i havens bede.

Denne hvide engstorkenæb har de smukkeste lyserøde tegninger på kronbladene. Hvis man klipper den ned efter blomstring, skyder den igen med nye blade og giver endnu en blomstring.

Blodrød storkenæb er ikke så blodrød

Når jeg i mine bed-designs foreslår blodrød storkenæb til det hvide bed, så reagerer folk ofte med, at det nok vil være for kras at blande de to farver sammen. Det er lidt et misvisende navn til denne art, for blomsterne på blodrød storkenæb spænder fra hvide, rosa, pink til lilla. Nogle changerer mellem nuancerne, men blodrød er de ikke. Man skal helt ind i jordstænglerne for at finde den rødlige farve, så måske stammer navnet derfra.

Jeg har ret mange forskellige sorter af blodrød storkenæb, for de er så fine i kanten af bedene. De er lave i væksten, har fine fligede blade, der sidder tæt og dækker jorden flot. De breder sig uden dog at udkonkurrere naboerne, og så er de utrolig tørketålende. Derfor har jeg plantet dem som bunddække mellem andre tørketålende stauder i bede, der vender mod syd, hvor de overlevede selv en tør sommer som den vi havde i 2018.

Blodrød storkenæb finder man i den vilde natur i Danmark, hvor den ynder at vokse på mager og sandet jord. Den skal have masser af sol og tåler derfor at vokse på tørre steder. Jeg har stødt på den flere steder langs med vestkysten, hvor den vokser blandt vilde græsser i kystnære klinter og langs med klitplantager.

Kærstorkenæb er en vildart som har forvildet sig ind i min have

Kærstorkenæb – Geranium palustre havde sået sig selv i tagrenden på hønsehuset, da vi havde glemt at tømme den for visne blade. Jeg undrer mig den dag i dag over, hvordan kærstorkenæb var landet der. Jeg har artsbestemt den ved at de rosa blomster sidder parvis, at den blomstrer i juni-juli, og at stilkene har nedadrettede hår. Det er en art som vokser vildt i Danmark mest på fugtige, næringsrige enge hvor der er halvskygge. Mon ikke disse vækstvilkår kan tilbydes i vores tagrende, hvor der er fugtig og næringsrig komposteret bladmuld og halvskygge fra det store egetræ. Måske har jeg forvekslet den med en anden art, som jeg ikke kan identificere, for normalt dyrkes denne storkenæb ikke som haveplante.

Her har kærstorkenæb sået sig i tagrenden på hønsehuset

En overlevelsesdygtig art

Har man plantet bølgekronet storkenæb – geranium phaeum i haven, så slipper man næppe af med den foreløbig.

En meget populær sort er den brunviolette, som også er den oprindelige farve hos arten man kender fra naturen. På planteskoler og havecentre sælges den brunviolette bølgekronet storkenæb under navne som ”Angelina” og ”Samoboor”. Heller ikke her kan jeg se den store forskel mellem disse to og dem man finder i naturen.

Jeg har planten den brunviolette storkenæb i et bed med planter i mørke, brændte farver. Den blomstrer meget tidligt i maj måned, og står så smukt sammen med orange og purpurfarvede tulipaner, gyldenlak og vibeæg. Den har tofarvede blade med brunlige tegninger, der også passer så fint ind resten af sæsonen. Man kan godt forvente, at den sår sig overalt, hvis ikke man nipper blomsterne af, inden de sætter frø.

Jeg har også en hvid bølgekronet storkenæb et andet sted i haven, men den breder sig slet ikke så flittigt. Den bliver bare større og større som årene går, og så kan man dele den i flere små planter, for den sætter nye små rosetter ved basis af planten. Dem kan man vrikke af og prikle ud andre steder. Den blomstrer lidt senere end den mørke, og blomstringen varer lidt længere tid.

En storkenæb der vækker minder

Der er især en sort jeg er særlig glad for, for de skaber minder om min mormors have. Det er en klassisk gammel sort der hører til pragtstorkenæb – Geranium magnificum. Den mest almindelige er ”Rosemoor” man ofte så i haverne mange år tilbage i tiden. Den har fantastisk smukt løv og er rigt blomstrende i blålilla farver. Blomstringen holder ikke så længe, men så dækker løvet som fine tuer i bedet langs med træhuset, hvor jeg har mine arve-planter stående. I starten af juni måned vælter den ud over stensætningen med kaskader af blålilla farver og akkompagnere bonderosernes store pink blomster. I tidernes morgen fik jeg en aflægger fra mine forældres have, som de havde fra min mormors have, og sådan kan denne sort gå i arv, for den er længe levende.

Oxford storkenæb er en krydsning

En anden art af storkenæb – Geranium oxonianum, der har fået navnet fordi den oprindelig stammer fra Oxford, er en krydsning mellem to andre arter. Og for at gøre det hele lidt kompliceret, så findes der over 40 forskellige sorter af denne art, der har forskellige blomsterfarver eller løv. Hvis jeg skulle måle på antallet af planter af den sammen sort af storkenæb, så har jeg flest såkaldte ”Rose Clair” der tilhører denne art. Den vokser langs med det over 20 meter lange espalieret i køkkenhaven og breder sig med udløbere. Den vil gerne udkonkurrere andre planter, for den bliver ret høj og tæt i væksten. Den kravler hen over lavendlerne og prydjordbærrene, så jeg vil tynde kraftigt ud i dem til foråret.

En anden sort som jeg tynder ud i ovre i skovbedet har de fineste lyslilla blomster og brogede blade. Navnet er ukendt. Den både sår sig ved frø og breder sig. Men smuk er den, så den vil jeg nødig undvære.

Alle de andre

Hvis jeg skulle fuldende listen af arter af storkenæb, som man dyrker i haverne, så ville denne artikel fylde flere sektioner. Men der er dog en enkelt som får lidt linjeplads. Det er sorten Renardii som jeg faldt pladask for, fordi den har de smukkeste blomster med fine åretegninger på kronbladene. Den breder sig ikke meget, men danner fine kompakte tuer af blade med loddent gråligt løv. Blomstringen foregår i juni-juli og varer ikke længe.

Jeg er altid på udkig efter nye sorter af storkenæb, for der opstår altid et hul i bedene og et behov for at dække det med noget smukt. Hvorfor ikke vælge en storkenæb, der har så mange fine egenskaber.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer
  1. Åben Have

    maj 20 @ 12:00 pm - 5:00 pm
  2. Åben Have

    maj 21 @ 10:00 am - 5:00 pm

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.