(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
At udtale at påskeklokke er den smukkeste blomst, er måske sat lidt på spidsen. Men når vi lige har taget hul på foråret efter en lang, mørk og våd vinter, så lyser påskeklokkerne op og er det første tydeligt tegn på, hvad vi har i vente – nemlig en frodig og blomstrende havesæson.
Påskeklokker blomstrer nemlig overdådigt fra februar til maj med store, farvestrålende blomster. Så snart at tulipaner, narcisser og andre løgplanter samt tidligt blomstrende stauder fylder bedene op med farver i alverdens nuancer, så forsvinder påskeklokkerne lidt i mængden. Så det er nu de skal nydes, studeres og planlægges ind i bedenes design.
Nye påskeklokker er indkøbt
Jeg har lige været afsted på shoppetur og købt 15 nye påskeklokker, som jeg ikke i forvejen har i haven. Det kan virke lidt underligt, at jeg kan blive ved med at finde helt anderledes varianter, for jeg har nok over 100 forskellige slags i haven. Påskeklokker er sådan indrettet, at de krydser sig på kryds og tværs, og der dukker til stadighed nye farver, former og mønstre frem på blomsterne.
Mange har jeg formeret på ved at grave små spirer op under leveringsdygtige moderplanter og dyrket på dem. Man ved aldrig, hvad der kommer ud af det, for bierne flyver fra plante til plante og krydsbestøver. Småplanter, der spirer under enkeltblomstrende hvide påskeklokker, kan ende med at blive en fyldt bordeaux smuksak.
I år har jeg især været ude efter lysere blomster til det hvide bed, det rosa bed og det gule bed, for her kan jeg se, at jeg har områder, der trænger til farve på dette tidspunkt af sæsonen. Jeg må således købe mig til særlige sorter, hvis jeg skal være sikker på, hvordan de ser ud år efter år.
Det er bestemt højsæson for påskeklokker. Derfor har jeg de seneste uger fået stillet en masse spørgsmål til dyrkning af dem i haven. I denne artikel har jeg samlet mine svar, som jeg vil dele med læserne.
Skifter påskeklokker farve?
Det nærliggende er at starte med at svare på et spørgsmål fra en kvinde, der spurgte mig om påskeklokkerne skifter farve efter nogle år, lidt ligesom georginer har en tendens til at gøre.
En påskeklokkes blomster vil ikke ændre farve eller form. Men det kan afkommets blomster. Nogle gange sker det, at småplanter, der vokser op for foden af moderplanten, ser helt anderledes ud. Jeg har et par steder i haven, hvor der er en pæn stor flerfarvet klynge af påskeklokker i forskellige nuancer. Det er flere planter, som er vokset sammen. Ret dekorativt er det.
Kan påskeklokker deles?
Det leder mig til at svare på det næste spørgsmål fra en læser, der spørger om det er nemt at formere på påskeklokker, for hun har en veninde, der har så mange smukke slags, som hun gerne vil tage stiklinger fra. Kan man det og hvordan gør man?
Man kan formere på påskeklokker på forskellige måder. Vil man have, at blomsten skal være identisk med moderplanten og derved bevare en sorts blomsterfarve og form, skal man formere ved deling. Det er også den mest almindelige metode til at skaffe flere planter.
Deling sker bedst her i det tidlige forår. Planten skal være ret stor og have et godt bredt rodnet, før den bør deles. Påskeklokker ynder ellers at stå uberørt samme sted år efter år, men er den kraftig og har mange år på bagen, så klarer den også en deling. Jeg lykkes bedst med det ved at skære et stykke af planten af uden at grave hele planten op først. Man skal være klar på, at påskeklokken nok ikke vil blomstre det følgende år. Deling sætter nemlig planten i stå.
Kan man så frø fra påskeklokkerne?
Betyder det ikke så meget om blomsten bliver den samme som hos moderplanten, kan man forsøge sig med at frøformere på påskeklokker. Fordelen ved frøformering er, at der ikke følger eventuelle sygdomme med planten, som når man deler. En frøplante er næsten med garanti fri for sygdomme.
Man skal være opmærksom på, at frøene skal sås straks efter modning. Det sker når frøkapslerne åbner sig, og man kan pille frøene ud. Afhængig af vejret i foråret, sker det typisk i juli måned. Man sår frøene med det samme i en så-bakke med så-jord. Frøene lægges oven på jorden og dækkes med ca. ½ cm vasket grus. Det kan tage lang tid før de spirer. Det er med at væbne sig med tålmodighed, for det tager tre år fra spiring, til planterne danner blomster.
Man kan også finde de små babyplanter, som har spiret under moderplanternes beskyttende løv, og grave dem forsigtigt op og potte dem i en potte med næringsberiget muld. Lige nu pibler de frem, men jeg lader dem alligevel blive lidt større, og graver dem først op i sensommeren, for så er de blevet lidt mere robuste og har udviklet et større rodnet.
Hvilken jord trives de bedst i?
En anden kvinde skrev til mig, at hun har haft plantet flere påskeklokker i sin have, men flere er gået ud og andre har aldrig blomstret. Hun mener ellers at jorden efterhånden er god og muldrig, for hun tilsætter masser af kompost. Haven er beliggende i Vestjylland, hvor jorden er til den sure og magre side.
I naturen vokser påskeklokker i lyse skove og langs skovbryn, hvor der er delvis skygge i løbet af dagen, så det er en god idé at efterligne de forhold så godt som muligt. De foretrækker en muldrig og kalkrig lerjord, og trives ikke ret godt i en sur, mager og sandet jord. Hvis blomstringen udebliver, så kan netop kalkmangel være årsagen. Så kan man prøve at tilføre jorden kalk.
Påskeklokker kan ellers bedst lide at vokse ved foden af buske eller træer. Jorden må ikke være for våd og heller ikke for tør. De kan absolut ikke lide for meget vintervæde, hvor rødderne i perioder sopper i vand, hvilket kan betyde deres visse død.
I Troensehaven sørger jeg altid for at plante påskeklokkerne ved siden af høje naboplanter, om det er buske, småtræer eller høje stauder. De er særligt fine i skovbedet, hvor de vokser i en dejlig, fed, muldrig jord fyldt med bladmuld. Men de klarer også at stå i bedene i fuld sol, men så sørger jeg altid for, at der plantes højere stauder omkring, der kaster lidt skygge i løbet af dagen.
Ellers er påskeklokker nemme planter at dyrke i sin have. De kan dog ikke lide at blive flyttet rundt på. Så det er en god idé at plante dem lige der, hvor man tænker, at de skal vokse i mange år fremover, for de kan generelt blive ret gamle.
Hvornår klipper du bladene af?
En mand skrev til mig, at det er noget sludder, når jeg påstår at alle gamle blade skal klippes af påskeklokkerne for at minimere spredning af svampesygdomme. Der er jo heller ikke nogen der går rundt i naturen, hvor de vokser naturligt og klipper bladene af. Han gør det derfor kun, når han kan se at blade eller stængler er angrebet.
Jeg vil give ham delvis ret. I naturen spreder påskeklokkerne sig flittigt og nogle er sikkert angrebet af svamp. Når de dør, er andre spirende planter klar til at fylde pladsen ud. Sådan er det ikke altid i en have, hvor påskeklokkerne bliver nøje udvalgt og plantet, hvor man ønsker de skal indgå i et bed-design. De skal nødig gå ud på grund af svampeangreb. Så det at skære bladene af er en forebyggende metode til at svampesygdomme spreder sig via angrebne blade til nye skud. Det er ikke altid let at se, om en plante er angrebet, før den har efterladt større, sorte plamager på bladene.
Jeg klipper bladene af sidst i februar, hvor vi nærmer os foråret. Bladene har således dannet et beskyttende lag gennem vinteren. Sidst i februar ligger de fleste fladt hen ad jorden, og danner hverken et beskyttende lag eller har en særlig prydværdi. Der er mange, der skal beskæres, når jeg har over 100 planter, men det er en stor fornøjelse at gå derude og vende de nikkende blomster opad, så jeg kan kigge på de fine detaljer. Nogle er kun nået til knopstadiet, men så har jeg noget at holde øje med, og har overblik over, hvilke der er på spring.
De afklippede blade kommer ikke på komposten, for her vil de kunne smitte videre, når komposten fordeles i havens bede.
Jeg må indrømme, at påskeklokkerne ser en smule amputerede ud lige efter en beskæring, men så snart forårets sol varmer bedene op, så vokser de nye blade hurtigt frem og danner de fineste grønne tuer i bedene. De blander sig så smukt med alle forårsblomstrende løgplanter og tidlige stauder.
Kan påskeklokker dyrkes som krukkeplante?
Det er typisk i det tidlige forår, at påskeklokkerne kommer til salg i butikkerne. De hvide juleroser var fremme til jul, og i haven er de ved at være afblomstret. Jeg har haft flere juleroser stående i krukker som julepynt, og de plantes ud i havens bede nu. Her udvikler de sig til smukke, kraftige planter som blomstrer et par måneder før påskeklokkerne.
Påskeklokker kan godt vokse i en krukke og blomstre år efter år. Min erfaring er dog, at de ikke bliver så kraftige, og de får heller ikke så overdådig en blomstring. Det er jo ikke nemt at give dem de samme vækstbetingelser i en trang krukke, som hvis de voksede frit i et skovbryns-lignende bed i haven. Det siger sig selv.
Jeg har altid et par påskeklokker stående i krukker ved hoveddøren, og jeg har også flere plantet sammen med forårsblomstrende løgplanter. Men jeg planter dem altid ud i bedene, for får vi en hård vinter, hvor jorden i potten fryser til is, så går planten til. Rødderne kan ikke tåle at stå i vand, og det vil den gøre når isklumpen langsomt tør op og vandet ikke kan løbe fra så hurtigt.
Påskeklokker må nemlig hverken stå for vådt eller tørt. Man kan stille dem ind under udhæng beskyttet mod for meget væde, og så ellers holde øje med om de tørrer ud og hænger med bladene.
Hvad er forskellen på juleroser og påskeklokker?
Dette spørgsmål får jeg ofte stillet, for forvirringen er stor. De ligner jo hinanden. Det kan også være svært at skille de to ad, for de tilhører begge planteslægten Helleborus. Der findes så mange forskellige sorter af helleborus, men juleroser og påskeklokker er altså to forskellige arter, så forvirringen bliver måske mindre, hvis man bruger den efterfølgende latinske betegnelse, der artsbestemmer planten.
Julerosens latinske efternavn er ”niger”. Påskeklokkens efternavn er ”orientalis”. Julerosen har typisk hvide blomster, der blomstrer omkring juletid, hvor påskeklokken har blomster i flere nuancer, der blomstrer senere.
For at gøre forvirringen større, så er gartnerierne begyndt at lave krydsninger mellem julerosen (Helleborus niger) og påskeklokken (Helleborus orientalis), så der avles på holdbarhed, spændende løv, variation i blomstringstidspunkt samt smukke blomster. Krydsninger mellem de to arter er generelt sterile, hvilket betyder, at man ikke kan frøformere på dem, for de danner ingen frø. De skal deles for at få flere planter.
Jeg har flere af disse krydsninger, som indgår i en serie der kaldes Helleborus ”Ice n rose”. De blomstrer ret tidligt og imponerende blomsterrigt. De findes i min have i en mørk bordeaux variant, i en rosa og en hvid variant. Kendetegnene for denne serie er, at planterne har mørke, læderagtige stængler og blade. Jeg har holdt godt øje med, om de virkelig er sterile eller om der alligevel dukker små babyplanter op under moderplanterne. Det gør der ikke, så den er god nok – serien er steril.
