Jordkalender

En dag fik jeg en mail fra Bent, som skrev: ”Kan du ikke lave en pjece med en jordkalender, så man kan hitte ud af alle dine råd om gødning og kompost. Det er ikke til at finde hoved og hale i, hvornår man skal gøde og hvornår man ikke skal.”

”Jo det kan jeg godt”, var mit svar – men det bliver i stedet til en artikel, som jeg tror mange andre end Bent vil have glæde af.

Hvorfor gøre så meget ud af sin jord?

Flere har nok hørt mig sige mange gange: ”I haven dyrker jeg jord – planterne er bare til pynt”. Det er klart en underdrivelse, for planterne har stor betydning for klodens kredsløb, så lad os starte over jorden. Planterne forsyner os med ilt ved hjælp af fotosyntese, som finder sted i cellerne i de grønne plantedele. Sollys, vand og mineraler fra jorden spiller en væsentlig rolle i dannelsen af fotosyntese. Gennem en kemisk proces, der foregår inde i planten, bindes drivhusgassen kuldioxid fra luften, som vi jo udleder alt for meget af. Kort og godt så dæmper fotosyntesen drivhuseffekten, fordi planterne mindsker mængden af kuldioxid fra luften, og samtidig forsyner de os med ilt.

Det er ikke kun i luften, at der skal være ilt til stede. Det skal der også i jorden. Lidt forenklet kan man sige, at planterne trækker vejret med rødderne. I en god og muldrig jord lagres både vand, ilt og næringsstoffer, som planterne forsyner sig med. Vandet binder næringsstofferne, som planterne optager gennem rødderne. Ilt er nødvendig for planternes celler, så de kan optage vand og næringsstoffer. Derfor er en god jord så vigtig for, at planterne trives. En sammenpresset jord har f.eks. ikke nok luftig struktur med hulrum, hvor vand kan lagres, og hvor der samtidig er plads til ilt.

Der er forskel på jord

I vores haver findes der mange forskellige jordtyper, der derfor giver forskellige vækstvilkår for planterne. De meget sandede og magre jorde tørrer hurtigt ud efter regnskyl, fordi de indeholder grove sandpartikler i jorden, hvor vandet hurtigt siver igennem. Så skylles næringsstofferne så hurtigt ud, at planterne ikke kan nå at optage dem.

En meget leret, kompakt jord holder længe på vand og næringsstoffer, men bliver til gengæld så hård som beton, når den tørrer ud. Denne jord er finkornet og klumper sig nemt sammen. Så er der lukket af for ilttilførslen til planternes rødder, og så kan planterne ikke optage vand og næringsstoffer. Især om vinteren er en våd og leret jord en stor udfordring for planterne. De drukner simpelthen på grund af iltmangel, fordi rødderne bliver kvalt.

En god jord har en tilpas jordstruktur, der kan holde på fugt og næringsstoffer, og som kan forsyne rødderne med ilt. Sådan en jord skal man tilstræbe at få i sin have, og det opnår man bedst ved at tilsætte en stor mængde organisk materiale fra planter og eventuelt dyremøg, der er blevet nedbrudt og omdannet til kompost.  En god jord er således hverken for fin- eller for grovkornet. Sådan er min jord efterhånden blevet efter mange års arbejde med den.

Jorden er levested for mikroliv, svampe og bakterier

Om man har sandet jord, leret jord eller en blanding af de to, så har jorden godt af, at der jævnligt tilføres organisk materiale og næringsstoffer. For i jorden lever der svampe, bakterier, orme og smådyr som nedbryder dødt plantemateriale. Ormene graver gange langt nede i jorden, hvis den altså ikke er for kompakt. De trækker plantedele med derned, gnasker løs og blander jorden godt rundt, så den får en dejlig, krummet jordstruktur. I jorden er der hulrum, som ormene bruger som depoter og fylder med organisk materiale. De skider og laver børn, og her er godt og fugtigt. Så søger planternes rødder derned og forsyner sig med næring og vand. Jo mere porøs jorden er langt nede, jo længere ned udvikler planterne deres rodsystem. Det er en stor fordel, når vi har tørre somre, hvor rødderne skal dybt ned i jorden for at finde fugt. Er jorden god og porøs, får man sunde og livskraftige planter.

Jordkalender

Hvor starter man, og hvor slutter man, når man skal opbygge en god jord. Faktisk er processen cirkulær, for hvad man gør med jord og kompost i april måned det første år, kommer haven til gode i marts måned året efter. Jeg vælger at starte min jordkalender med april, for her bygger man en kompost op fra bunden, som skal være klar, når næste års dyrkningssæson i køkkenhaven starter.

Jordkalenderen handler dog ikke kun om køkkenhave, men også om prydhavens bede. Principperne er alligevel de samme, for orme og mikroliv kan nok ikke se, hvor de befinder sig. De er sikkert også ligeglade med, om der gror grønsager eller stauder ovenover hovederne på dem.

April

Siden marts har vissent staudeafklip ligget i en stor bunke ved siden af kompostområdet, og det er knas tørt. Jeg dyrker kompost direkte på jorden i en bunke, og den omsatte kompost skulle først tømmes, før den nye sættes i gang.

For at sætte fut i omsætningen skal nogle af de tørre staudetoppe suppleres med noget frisk hestemøg og saftige grønne brændenældeskud. De lægges i et lag med staudeafklip nederst for at få luftcirkulation fra bunden af bunken. Ovenpå lægges et lag frisk hestemøg og et lag brændenældeskud eller andet grønt planteaffald. Dette gentages, til kompostbunken er minimum 1 meter høj og bred.

Roserne gødes en gang om måneden med rosengødning fra april til og med juli. Egentlig vil det være unødvendigt, hvis man har tilført rigeligt med kompost til bedene i prydhaven i det tidlige forår. I år har jeg kun lagt kompost på lidt over halvdelen af bedene. Hver 4. år holder jeg nemlig pause med at lægge kompost ud, så der ikke opstår en kvælstofophobning. Roser er ret næringskrævende, hvis man ønsker en rig blomstring.

Maj

Den omsatte kompost fra sidste år blev i marts måned fordelt på køkkenhavens bede og i drivhuset. Lidt er dog lagt i en bunke for sig, for der skal være et lille depot til at fylde i krukker og omkring næringskrævende grønsager, som plantes ud i køkkenhaven senere på sæsonen.

I maj laver jeg også gødning af brændenælder, som nu er blevet store nok. De lægges i blød i vand i en balje med et par sten ovenpå, så brændenælderne bliver under vandet. Efter et par uger er det blevet til en stinkende suppe, der sies og fortyndes til flydende gødning i blandingsforholdet 1:10, dvs. 1 liter brændenældevand til 9 liter rent vand, når der vandes med det.

Kompostbunken suppleres med ekstra brændenælder, der graves godt ned i bunken. Brændenælder er meget kvælstofholdige og er et supergodt supplement i komposten.

Juni

Jorden i køkkenhaven er stadig bar mellem rækkerne af afgrøder og sommerblomster. Der lægges græsafklip på jorden som langsomt omsættes til næringsrig gødning. Det holder også på fugten i jorden.

Krukkeplanter får en sjat gødning en gang om ugen. Jeg skifter lidt mellem hjemmelavet brændenældegødning og flydende økologisk gødning købt på planteskolen. Især er engletrompeter og hortensiaer ret næringskrævende, så der holdes øje med, om bladene bliver gule pga. næringsmangel.

Squash og græskar plantes ud i haven i juni måned. De får et ekstra lag kompost omkring sig, når der plantes.  Her bruger jeg af den kompost jeg har på lager, så der er noget at tage af til de næringskrævende grønsager gennem vækstsæsonen. Kål, porrer og selleri får også et ekstra lag omkring sig.

Juli

Der kigges til kompostbunken for at tjekke om den er godt i gang med at blive omsat. Hvis det har været tørt i vejret, kan den tørre ud, og så går omsætningen i stå. Den vandes hvis den er tør. Brændenælderne er ved at vokse op igen, så de skæres ned og kommes på komposten. I sommerperioden er der meget grønt køkkenaffald, som også lægges på komposten. Den er ret næringsrig sammenlignet med f.eks. staudeafklip. Jeg komposterer også knuste æggeskaller. Det er altid godt at stikke lidt om i komposten og derved få fordelt tørt plantemateriale med frisk grønt fra f.eks. brændenælder og grønt køkkenaffald.

Nogle krukkeplanter med sommerblomster og småbuske kan allerede nu trænge til en ompotning. Hvis rødderne fylder hele krukken ud, pottes de i en større potte med næringsrig krukkemuld. Det giver ekstra fut i væksten og fornyet blomstring. Jeg fordeler lidt omsat kompost fra lageret, så der er rigeligt med næring. Fordelen er, at det optages langsommere end flydende gødning. Ellers gøder jeg krukkeplanterne en gang om ugen med flydende gødning og altid om lørdagen. Det er en god rettesnor for mig at lægge en fast struktur ind, for så har jeg styr på rytmen.

I prydhaven er jorden helt dækket med planter. Alligevel lægger jeg afskåret plantemateriale på jorden mellem stauder, buske og roser. I juli får havens stauder nemlig den første sommerbeskæring, hvor visne blomsterstængler fra de tidligt blomstrende stauder klippes ned. Det kan blive til ret meget plantemateriale. Noget køres på komposten, resten lægges ud i bedene som langsomt vil blive nedbrudt og indgå i jordens kredsløb.

August

I august står georginerne på sit højeste. De blomstrer og bruger meget energi på at sætte nye skud. De har nu brug for et gødningstilskud, som de kan leve af resten af sæsonen. Efterhånden er mit ekstra lager af kompost tømt, og jeg kan vælge at fordele jordforbedring baseret på komposteret hestemøg, leveret fra en producent, eller jeg kan købe økologiske gødnings-piller baseret på f.eks. hønsemøg. Hvis jeg havde høns, kunne jeg drysse lidt møg ud mellem georginerne, men det er meget svært at dosere, for hønsemøg er temmelig stærkt og kan komme til at svide planterne, når der ophobes for meget kvælstof i jorden omkring rødderne. Jeg plejer at sige, at hønsemøg helst skal indgå i komposten og omsættes der, og ikke bruges direkte i haven.

Før i tiden, da jeg havde høns, opblødte jeg hønsemøg i vand og brugte det i vandingsvandet til krukker og næringskrævende grøntsager. Det er også en mulighed. Men her er blandingsforholdet 3 dl til 10 liter vand.

I år køber jeg en sæk gødnings-piller, for jorden i georginebedet fik rigeligt med jordforbedring i efteråret, i forbindelse med, at jeg udvidede bedet i både bredde og længde. Jorden mangler således ikke humus, som den ellers vil få gennem komposten. Den er let og porøs.

Bedene i køkkenhaven ryddes i takt med at afgrøderne høstes. Der luges for ukrudt, og der sås grøngødning i form af honningurt, kløver og boghvede. Grøngødningen virker som næringsgivende jorddække. Jeg lader grøngødnings-planterne stå gennem vinteren, og så kultiverer jeg dem ned, når det bliver forår. På denne måde indgår de som kompostmateriale, der omsættes på stedet.

I august deler jeg jordbærplanterne og udplanter nye jordbærstiklinger. Jeg dyrker jordbær i højbede sammen med hvidløg. De skal lægges i jorden i oktober, men allerede i august gør jeg jorden klar til hvidløg, og jordbærplanterne gødes samtidig med omsat kompost, så de kan suge næring til sig og udvikle store, kraftfulde planter gennem efteråret. Så er de klar til at levere masser af jordbær til næste år. Jeg får leveret et læs omsat hestemøg fra en nabo, og der er rigeligt at tage af, for heste holder heldigvis aldrig pause med at lave møg.

September

I september ommøbleres staudebedene. Nogle stauder deles, andre fjernes og der tilsættes nye. Det er også i september, at jeg anlægger nye bede, eller tilpasser formerne på eksisterende bede, så der skabes balance og sammenhæng i haven.

Når der anlægges nyt og plantes nyt, så skal der samtidig jordforbedres. I min have er jorden som udgangspunkt leret og tung, så jeg tilsætter en masse komposteret hestemøg – også kaldet for jordforbedring, som jeg bestiller i big bags hos en leverandør. Jeg beregner 10 cm jordforbedring til 30 cm havejord, dvs. ¼ del jordforbedring til ¾ dele eksisterende jord. Det blandes godt sammen med en greb. Er jorden særlig tung, tilsætter jeg yderligere 5 cm vasket grus, som giver godt dræn. Denne jordforbedring tilsættes kun, hvor der anlægges nyt.

I september er det tiden, at komposten skal stikkes om. Jeg læsser en smule ekstra, halvomsat hestemøg på og fordeler det sammen med friske brændenælder i flere lag. De vokser tæt omkring komposten og er blevet holdt nede, så de ikke har sat frø. Nu er de igen blevet store og saftige. Brændenælder er fantastiske til at sætte fut i en kompost. Urten indeholder nemlig en masse kvælstof og mineraler, der øger nedbrydningen af plantematerialet og får temperaturen i kompostbunken til at stige til mellem 50 og 60 grader. Så søger kompostormene langt ned i jorden under kompostbunken. Her hygger de sig til temperaturen er faldet, og søger så opad igen. Så omsætter de på livet løs, formerer sig og nyder vinteren her, indtil de flyttes ud på køkkenhavens højbede i marts måned sammen med den velomsatte kompost. Her skal de bare grave og gnaske løs, så jeg sparer både kræfter og tid. De gør arbejdet for mig, for jeg graver stort set aldrig i min jord. Ellers vil jeg ødelægger de fine gange og depoter, som ormene har lavet hvor der er fugtigt, og som planterne lever så godt af.

Oktober

Planterne har tæret godt på jordens næringsstoffer gennem hele vækstsæsonen. Når jeg sammenligner min jord nu med tilstanden i foråret, så er den træt efter en lang vækstsæson. Den er ikke længere så smuldret og lækker, og den dufter ikke så kraftigt af muld. Det er ikke den store katastrofe, for nu begynder planterne at gå i dvale, og så har de ikke brug for næringsstofferne. Når temperaturen falder, så falder også frigivelsen af næringsstofferne, og så giver det hele jo mening.

Derfor råder jeg altid til ikke at gøde haven med omsat organisk materiale i efteråret. Det skal man ikke gøre for planternes skyld. Er planterne ikke gået helt i dvale, f.eks. roserne, så bør man ikke stimulere dem til at danne nye skud ved at gøde dem i efteråret. Får vi kulde hen på vinteren, så fryser skuddene tilbage og får frostskader.

I stedet skal vi tænke på at gøre vinteren god for livet under jorden, og det skal helst være med uomsat plantemateriale. Ormene er vores vigtige hjælpere året rundt i haven. Derfor skal de have en god madpakke med til vinteren, så de har noget at leve af og fodre deres afkom med. For det vil være ærgerligt, hvis de flytter over til naboen med hele familien. I prydhaven lader jeg derfor alle planter stå i bedene og visne ned.

Græsplænen rives en gang om ugen, og de visne blade lægges ind i staudebedene og pakkes om planterne. De bliver alle omsat i løbet af vinteren. Det er dejligt at tænke på, at ormene er forsynet med en madpakke, samtidig med at bladene isolerer og frosten holdes fra jorden, bare lidt endnu.

Aspargesbedet får et lag tang som jorddække. Asparges er fra naturens hånd en strandplante og har godt af et lag tang som jorddække. Tang indeholder masser af næringsstoffer, som kommer aspargesen til gode, når tangen nedbrydes. Kål er ligeledes en strandplante og har også godt af et lag tang. Inden det fordeles lægges det ud på gårdspladsen og venter på regnvejr som skyller salt og sand af.

Højbedene i køkkenhaven har fået et ordentligt lag vinterdække af georginetoppe, bønnestængler, squashplanter og andet plantemateriale. Nedenunder er lagt et lag visne blade, som er revet af græsplænen. Tænk, at det meste er spist, når vi når til februar, og nede i jorden er ormene store og fede og har hygget sig med at producere en masse afkom.

November

November er tiden, hvor det er godt at plante løvfældende træer og hække. Selvom jeg generelt råder fra at gøde om efteråret, så skal der alligevel tilsættes lidt jordforbedring, når der plantes nyt.

December, januar og februar

I vinterperioden lever haven sit eget liv, og jeg lever mit. Her lader jeg op og lader haven være i fred. Der sker ting og sager under jorden, for sidst i februar er næsten alt vissent plantemateriale pist væk.

Marts

Der er kun de groveste plantedele tilbage i haven. Det er visne staudetoppe, stængler fra georginer og bønner. De grovere plantedele fjernes nu fra køkkenhaven, og der lægges et godt lag velomsat kompost på alle højbedene og i bedene i drivhuset. Komposten lægges ud minimum tre uger, før der sås eller tilplantes i drivhuset. Til den tid er den delvist trukket ned i jorden af ormene. De er sulte, for vinterdækket er spist op, så der er livlig aktivitet nede i jorden. Når jordtemperaturen stiger i løbet af måneden, og frosten går af jorden, søger ormene nemlig opad til jordoverfladen og leder efter føde.

Bedene i prydhaven gøres klar til en ny sæson. Visne stauder klippes ned, og nogle af de visne stængler og blade lægges på jorden mellem planterne. De grovere køres på komposten. Nu fordeles ca. 5 cm kompost på bedene som jordforbedringsmiddel, som jeg bestiller hos en leverandør. Der går 3 3000 liters big bags til min store have. De rækker ikke til alle bedene, for hvert 4. år skal der holdes pause med fordeling af kompost, for ellers opstår der kvælstofophobning. Jordforbedringen opfylder hele årets gødningsbehov i staudebedene, dækker for frøspirende ukrudt og holder på fugten i jorden. Det giver store, sunde og livskraftige planter.