(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
Et af sommerens højdepunkter var at deltage med en showhave på Haveselskabets havefestival CPH-garden i Ballerup i starten af juli. Jeg tænker først og fremmest tilbage på dagene med glæde, men det var også hårdt arbejde. Det var en stor kraftanstrengelse at bygge en have op på en uge, vise den frem i fire dage, og rive den ned på en dag.
Det var brancheorganisationen Danske Havecentre, som var hovedsponsor, og jeg fik til opgave at skabe en folkelig have på 80 kvm., hvor publikum kunne finde haveglæde og inspiration.
Forberedelsen havde stået på i halvandet år. Der var produceret mange tegninger og afprøvet mange plantekombinationer, og der skulle vælges materialer til de faste elementer i haven, som skulle skabe rammerne.
Resultatet blev lige som vi drømte om og lidt mere til, for selvom jeg efterhånden har tegnet mange haver, så ved jeg sjældent præcist hvordan det endelige resultat bliver. Og her var der ikke tid til mange justeringer.
Haveglæde
Men hvad er en folkelig have, og hvad skaber haveglæde? De spørgsmål skulle jeg jo helst finde et svar på.
En folkelig have er for mig noget med tidløshed, bevægelsesfrihed, artsrigdom af både dyr og planter, og farver og dufte. Det bliver nemt lidt diffust, men det skal være et sted eller rum, man drages imod som menneske og har lyst til at være i. Og her er sammenhængen til haveglæden.
Haveglæde er i ordets simpleste forstand – glæden ved haven. Jeg kunne kun formidle haveglæde ved at tage udgangspunkt i mig selv. For hvis jeg med showhaven kunne modellere min egen glæde ved haven ind i de 80 kvm., så troede jeg på, at det ville smitte af på publikum. For haveglæde smitter, om det er to små potter i en vindueskarm med spirende frø, eller en have fyldt med blomster, som personerne bag kerer sig om. Så er det nemt at blive grebet om hjertet og få lyst til at lege med.
Jeg tror, at os i teamet bag showhaven lykkedes med at smitte besøgende med haveglæde, for vi var så heldige at vinde publikumsprisen.
Samarbejdspartnerne
En showhave kræver et godt team af kompetente folk, der kan deres håndværk, og som er gode og inspirerende at samarbejde med. Godt nok var der lagt en plan og et design fra min hånd, inden vi gik i gang, men undervejs dukkede der udfordringer op, som teamet i fællesskab fandt løsninger på.
Anlægsgartner Tobias Stougaard kendte jeg i forvejen. Han står bag firmaet Stougaard Anlæg- og Pleje og han blev inddraget i processen fra start af, for anlægsarbejdet var fundamentet i showhavens opbygning og kvalitet.
Tobias havde et depot af de smukkeste, gamle bordursten, der kunne bruges som belægning i pergola og på terrasse. De tonstunge sten blev transporteret fra Sydfyn til Ballerup. Hver sten blev placeret med en kran i et mønster, hvor stenene blev lagt på kryds og tværs. I mellemrummene lagde han pigsten, så belægningen lignede en gammeldags knoldebro. Mange af dem pillede jeg dog op igen for at skifte dem ud med krybende timian, firling, minibregner og mexikansk bakkestjerne. Intet måtte være symmetrisk og velordnet. Haven skulle se ud som om, at den havde været der i 100 år og stå der de næste 100 år – tilgroet, lidt skæv og vidunderlig.
Sydfyn skulle sættes på have-landkortet
Ved siden af Tobias´ anlægsgartnerfirma i Svendborg holder den socialøkonomiske virksomhed ”Gamle mursten” til. De var fluks med på ideen om at levere gamle, slidte mursten til et drivhus med sokkel, bagvæg og gulv. De blev flækket på langs og sat op på plader lige til at montere. Sådan gjorde man ikke for 100 år siden, så lidt snyd var det, men til gengæld vældig smart og holdbart.
Tømrer og snedker René Vogn, der har firmaet COM´n Wood beliggende ved Svendborg, byggede drivhuset af et vissent asketræ, som han fældede på sin egen, store naturgrund. Stammen blev skåret op i profiler afpasset drivhusets proportioner. En egetræsstamme blev lavet til tykke planker og brugt som hjørnebænk samt rustikke kanter omkring bedene i drivhuset.
Op ad en å fiskede René en kæmpestor, gammel trærod fyldt med huller og sprækker, som vi brugte som dekoration. Her plantede vi hyld, bregner, lyserøde mælkebøtter og et par flodtidsler. Det skulle se ud som om de havde sået sig selv og fandt vej ud af huller og sprækker i roden. Der flyttede et par tudser ind under roden. Her gemte de sig om dagen, men om aftenen, når publikum var gået hjem, kom de frem og tog sig en svømmetur i showhavens spejlbassin.
René høstede også pile- og hasselkviste på sin grund, som vi brugte til at samle et smukt hegn som støtte til ribsbuske. Ribs kan formes til et anderledes espalier og plantes tæt som hæk. Dekorativt er det, når de står side om side med klaser at røde bær. Da CPHgarden var ovre, var der ikke et bær tilbage på buskene, for fugle, børn og sultne gæster havde været forbi.
Med stor akkuratesse blev pergolaen bygget op af robiniestolper, der var tilpasset hinanden ved at save og file former og hjørner sammen. I en vinkel i pergolaens top blev kløvede og lidt skæve robiniestolper samlet til en dekoration, der lignede et bøgeblad med åretegninger. Alt blev samlet med dyvler, og humlerankerne fik endda små hjemmelavede træsøm som støtte, så planterne kunne kravle op mod lyset.
Brændevægge med kighuller i
Mellem robiniestolper blev der bygget brændevægge med huller i skabt af ringe af cortenstål, som normalt bruges til højbede. De blev leveret af Zinkbakken, der havde tilpasset dem med mål. Brændestykkerne var af asketræ. Hvert stykke var 30 cm langt og stålringene 28 cm lange. Brændet blev stablet og banket i spænd mellem stolperne i pergolaen. Stålringene blev placeret undervejs i passende højder, så gæster i alle aldre og højder kunne kigge ud gennem hullerne. De fungerede som linser på et kamera, hvor man rettede fokus på lige det, der interesserede beskueren. De små børn på 2 år kunne kigge ud af de lavtliggende huller og lige ud på blomsterne, bierne og sommerfuglene, der var indenfor rækkevidde. Her stod de mest robuste og farvestrålende planter og også dem med duft, der kunne klare at blive krammet af en lille barnehånd.
De større børn kunne kigge lige hen på køkkenhaven og derved forberede sig på, hvad der venter dem, når de præsenteres for en af de mange spændende skolehaver, som heldigvis popper op alle vegne. Frø til haveglæde kan næsten ikke sås for tidligt.
De voksne kunne kigge ud af de øverste huller og få overblik over henholdsvis havens design og struktur eller det smukke håndværk i drivhusets- og pergolaens opbygning. Dette hul var det største, så stort at to håndværkere kunne stå her med et par bajere imellem sig og diskutere løsninger i konstruktionerne.
I den mørkeste krog af pergolaen var der køligt. Her kunne man i sommerheden sætte sig på knæ og kigge ud gennem et hul og se på den hvide have med vajende græsser, brudeslør og andre hvide blomster. Her kunne man drømme sig væk fra virvaret eller tage en pause fra alle indtrykkene.
Planterne
I 2021 startede Gunnar Christensens planteskole på at opformere specielle planter der kunne krybe, kravle og slynge sig op ad stolper, hegn og væg. Blomstrende stauder, urter og græsser blev nøje udvalgt og testet i min egen have i sommeren 2021. Jeg såede kvan, som skulle nå at sætte blomsterskærme til åbningsdagene. Gunnar Christensens planteskole passede og plejede dem, så de endte med at blive kraftige og buskede planter med store, hvide blomsterskærme. Figentræer blev beskåret og bundet op til espalier, så de kunne plantes op ad drivhusets bagvæg af gammelt tegl.
Humle vokser som bare pokker, og hvis ikke de passes nøje, vikler de sig ind i hinanden og bliver hurtigt et vildnis. De fik lange stokke at vokse op ad, de blev beskåret og placeret ude i rusk og regn, så de kunne klare at blive transporteret og holde en uge i showhaven.
Det er umuligt at forudsige vejret i foråret og forsommeren, og derfor er det også svært at ramme planternes blomstring netop til de 4 dage, hvor havefestivalen foregik. Mælkebøtterne måtte en tur i køleboksen for at udsætte blomstringen. Andre stauder blev klippet ned og stillet i drivhus for at de kunne genblomstre hurtigere end normalt. Det var umuligt at få purpursolhat ”Magnus” til at blomstre på datoerne, så de stod med store grønne knopper og gav ro for øjet i stedet.
Grønsager blev blandet sammen med blomster og græsser. Artiskokkerne nåede heldigvis at sætte knopper, og aspargesene havde udviklet fine, lette toppe, som skulle filtre sig smukt ind mellem de tungere og mørke rørblomst ”Onyx and pearls”.
Havtorn i sorten ”Hikul” var formbeskåret til halvkugler og vokset flotte og tætte med nye skud. De skulle placeres i kanten af bedene, så de kunne lægge sig fint ud over stierne af slotsgrus og de gamle bordursten på terrassen. De gav også ro for øjet i den lille have, og passede så smukt ind sammen med de lidt rustikke planter.
Som det sidste plantede anlægsgartnerne tre store frugttræer dagen før planterne ankom til showhaven. De tre træer skulle have været kasseret hos planteskolen Strøjer Plant. Jeg var ude at besøge planteskolen i foråret og udvalgte de skæveste træer med mest mos og lav på grenene. Showhaven skulle jo helst ligne en gammel have. Den grålige lav og gulgrønne mos passede smukt til gråløvede planter, blandt andet karryplanter i blomst, der blev pottet i store krukker med en overflade og struktur som lignede barken på de gamle æbletræer. De smukke krukker blev leveret af Farmshop Enggaarden.
Dagen efter at håndværkerne havde forladt haven, rykkede to seje kvinder – Lone og Annemarie – som frivillige hjælpere, der sammen med mig skulle plante hele haven til.
Når man planter bede, skal der være en passende afstand mellem planterne, så de kan udvikle et kraftigt rodnet. I showhaven skulle det se ud som om, at de allerede var groet godt sammen. Derfor blev de plantet så tæt, at der ikke kunne presses flere planter ned i jorden i bedene.
Rum i den lille showhave
På de 80 kvm., vi havde til rådighed, var der skabt en have med flere rum. Her var ude og inde bundet sammen af en pergola som løb langs bagvæggen af showhaven. Pergolaen endte i drivhuset. Publikum blev ledt gennem showhaven via pergola og drivhus. Der var ikke adgang til resten af haven.
Pergolaen var beplantet med humle og væggen var dækket med efeu. I smalle bede voksede skovplanter såsom bregner, hosta, fingerbøl, stjerneskærm og bakkestjerner. Inde mellem den tætte beplantning af efeu kunne man finde reder og fuglekasser.
Drivhuset havde tre udgange, hvor den ene åbnede sig ud mod haven, og man kunne følge stierne rundt omkring spejlbassinet, over mod terrassen og bag om de bugnende bede.
Køkkenhaven bestod af to bede, som lænede sig op ad drivhuset. Her voksede kål, rabarber, artiskokker, forskellige krydderurter, asparges og kvan. Her stod min mors gamle, slidte haveredskaber og vidnede om, at her arbejder man med jord og afgrøder.
Inde i drivhuset stod små potter i vinduerne fyldt med småplanter af tomater, ananaskirsebær og sommerblomster. Det så ud som om de var klar til at blive plantet ud i haven. Op ad bagvæggen voksede figentræer og ovenover hængte vi buketter af sommerblomster og lavendler til tørre sammen med flettede ranker af hvidløg lige høstet i min egen have i Troense. På en knag hang en stråhat med et bånd af skovjordbær, jeg havde trukket på ståltråd og tørret i ovnen. Op af hullet i egetræsbænken voksede en vinplante med tyk stamme. Lidt bregner stak op, for nede under bænken var et bed fyldt med bregner og ”Pletter i luften” som man kunne tage fodbad i.
I et andet bed stod tomatplanter i en bund af ananassalvie, der spredte en dejlig duft i drivhuset.
Udenfor var den store rod placeret med et tilgroet smukt vildnis af planter, som naturligt sår sig selv og breder sig ude i naturen. Her startede og sluttede hækken med ribs og med en kant af mexikansk bakkestjerne, der ligner små bellis.
Intet er gået til spilde
Pergola og ribshæk er nu sat op som rumopdelere hjemme hos mig.
Drivhuset tog snedkeren med hjem og står nu smukt nede ved åen i kanten af skoven.
Belægningerne af gamle, slidte bordursten er flyttet til Hjortø, hvor de er lagt som terrasse hos anlægsgartneren.
Hovedparten af planterne lever videre i haverne hos de frivillige hjælpere, og lidt af dem er plantet i min egen have, som minde om en spændende, sjov og lærerig periode i mit haveliv.
Her kan du læse mere
Er du interesseret i at se den fulde planteliste, så kan den hentes på Haveselskabets hjemmeside https://cphgarden.dk/showhave/haveglaeder/
