Trængsel på brættet – Fuglelivet i haven

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Boligen)

Et rigt fugleliv i haven hører med til, at haven bliver smuk, levende og rig på oplevelser året rundt. Lyden af fuglesang, når det bliver forår, gør en glad. Det er tegn på, at en lang, lun havesæson står for døren, hvor livet leves derude. Om vinteren kan man sidde inde bag ruden og holde øje med fuglene, der besøger foderbrættet for at spise sig mætte. Det er om vinteren, at man får standfuglene at se. Om sommeren gemmer de sig mellem frodigt løv, tæt krat og alle blomsterne, der tager scenen, men man kan nyde deres sang.

Der er sket noget

Hvert år fodrer jeg fuglene, hvor jeg stiller foderbrættet op foran vinduet ved min tegnestue.  I år har jeg lagt mærke til, at skovspurvene næsten er forsvundet.  De plejer at samle sig i hobetal, og dominere pladsen ved foderbrættet. Det er skovspurve, som bor i fuglehusene, der hænger side om side på gavlen af træhuset. Skovspurve er sociale, og holder af at bo tæt på hinanden. I sommers lagde jeg mærke til, at ikke alle fuglehusene var beboet. I efteråret tømte jeg dem for redemateriale, hvilket jeg gør hvert år, og her kunne jeg se, at der kun var redemateriale i halvdelen af dem. Måske er de flyttet? Måske er de døde af en virus?

Til gengæld er der fyldt med blåmejser, musvitter og sumpmejser, der tilsyneladende accepterer hinandens selskab på foderbrættet. Men når spætmejsen viser sig, søger de ly i det nærmeste krat.

Er det nødvendigt at fodre fuglene

Da haven var fyldt med sne, tænkte jeg, at det er godt jeg ikke er fugl og skal finde føde udenfor i et sneklædt Danmark. Jeg ved godt, at de såmænd nok klarer sig fint uden vores evindelige fodring ved fuglebrættet, men det gør mig godt at forkæle dem med fede fuglefrø, æbler og fedt.

Egentlig er det for vores egen skyld, og ikke så meget for fuglenes skyld, at man fodrer, siger mange ornitologer. For under sneen er der bog, nødder og frø, i sprækker i bark på træerne er der insekter, og det er der også i stængler og frøstande fra planterne. Der er stadig masser af bær på tjørnebuskene og hyben i roserne, så de skal nok klare sig.

Jeg er dog overbevist om, at fodring, gode levesteder og skjul i havens tætte krat tiltrækker flere fugle. Foderet er lokkemad, og når vinteren er hård, som vi har oplevet de sidste uger, trøster jeg mig med, at de små fugle bliver mætte af foder med højt energiindhold. Så kan de opbygge fedtdepoter, der hjælper dem med at holde varmen, når det igen bliver pivkoldt og vejret er barskt.

Rotter ved foderbrættet

Fuglefoder tiltrækker rotter, og dem vil jeg helst undgå. Men jeg vil nødig undvære at fodre fuglene. Der er eksempler på, at kommuner har påbudt boligejere at stoppe med at fodre fugle i områder, der er særligt plaget af rotter. Jeg har også hørt fra havefolk, at de ikke fodrer, fordi de vil undgå rotter.

Jeg må derfor følge nogle forholdsregler. Fuglene tilpasser sig hurtigt fodringstidspunktet, så de ikke skal bruge så meget energi på at søge efter føde. Derfor fodrer jeg om morgenen, og kun så meget, at fuglene når at spise op, inden dagen er omme.

Jeg begrænser antallet af fedtkugler, som hænger i træerne. Flagspætten kommer gerne forbi og hakker dem til plukfisk, og så ligger der en masse fedt-smulder på jorden, der er det rene guf for rotterne. Rødhalsen og fasankokken rydder flittigt op efter den, så det er minimalt, hvad der kan være tilbage efter spættens besøg.

Man kan få foderautomater, der er nogenlunde rottesikrede. Jeg har anskaffet mig en med to rum. Et der har gitter for, så nødder og større frø ikke kan falde ud. Et andet har plexiglas og en smal sprække forneden, så en rottesnude ikke kan komme til foderet. Den holder også duerne og andre større fugle væk. De skulle gerne tage rollen som oprydder af det, der lander på jorden, og derved være med til at holde rotterne på afstand.

I det åbne fuglebræt lægger jeg kun en smule ud, og tømmer det for frø, hvis der ikke er spist op ved mørkets frembrud. Under det åbne fuglebræt piler gærdesmutter, rødhalse, stillitser, spurve og kernebidere rundt og samler op efter mejser og musvitter.

Fugle gør nytte i haven

Fugle gør stor nytte i haven, så det er med at holde på dem. De spiser mange skadelige insekter og smådyr, og så gør de haven levende og fuld af sang året rundt. Om foråret smutter skovspurvene ud og ind af redekasserne på gavlen af vores træhus og henter føde til fugleungerne. Med få minutters mellemrum vender de tilbage til redekassen med munden fuld af bladlus, larver, biller og smådyr, som de finder i planterne og på jorden rundt omkring i haven. Det er ikke småting, de små spurvefamilier kan sætte til livs i løbet af foråret og sommeren. Jeg hørte engang, at et kuld fugleunger kan spise 16.000 bladlus inden de forlader reden. Jeg er næsten aldrig plaget af bladlus i havens roser, og det tilskriver jeg de ynglende fugle i haven.  

Hvad spiser fuglene om vinteren?

Der må være variation i foderet, hvis man vil have variation af fuglearter i haven, for der er forskel på, hvad de forskellige fugle foretrækker.

Fugle med store næb, såsom dompap, kernebider, stillits og bogfinke elsker solsikkefrø, som de kan knække med deres kraftige næb. De kan bedst lide at finde foderet på jorden, så det er her, man ofte skal rette blikket hen, for at få øje på de smukke farvestrålende fugle.

Skovspurve kan lide det hele, også korn som mejserne ikke gider at spise. Spurvene er lidt klodsede og kan bedst lide at spise, hvor der er fast grund under fødderne, enten på jorden eller i det åbne fuglebræt. 

Mejser og musvitter elsker solsikkefrø og nødder. De er, i modsætning til skovspurvene, ikke sociale. De bor også helst for sig selv i fuglehuse langt fra andre fugle. De henter deres foder ved foderbrættet, og flyver væk i sikkerhed i hækken, for at spise i fred.

Jeg har i år registreret en stor bestand af sumpmejser ved foderbrættet. I modsætning til andre mejser hamstrer sumpmejsen i stor stil jordnødder og solsikkefrø. De spiser dem ikke med det samme, men gemmer dem i hulrum i træernes bark. Sumpmejsen har en god hukommelse og kan have op til 200 maddepoter, har jeg læst mig til, og de kan huske, hvor de er. Det er imponerende at så lille et hoved har så stor en hjerne med så god hukommelse. Måske er det det eneste, denne lille fugl behøver at tænke på.

Spætmejsen er en hertug, der hurtigt tager herredømmet over foderbrættet. Den jager de andre fugle væk, spiser sig mæt i frø og nødder, og flyver derefter hjem til boligen i hullet i det gamle egetræ bagerst i haven. Måske har vi flere i haven, men jeg ser dem aldrig i flok.

Solsorter, drosler, stære, sjaggere og silkehaler elsker æbler og bær. De kan hurtigt rydde de nedfaldsæbler, der ligger strøet ud på plænen, de bærbærende buske for bær, eller rosenbedene for små hyben. Jeg har ekstra æbler på depot til at lægge ud på plænen gennem vinteren. Sidste år smed jeg de sidste ud i starten af april.

Min erfaring er, at vildfugleblanding fra supermarkeder, som er fyldt med korn, slet ikke er populært at lægge i foderbrættet. Det er mest duerne, der spiser det, og til nød skovspurvene, når alt andet er spist op.

Der skal være vand i haven året rundt

Den største risiko for, at fuglene dør i en streng vinter, er manglen på vand. Så dør fuglene af tørst, for vandet er frosset til is. Mange haveejere glemmer at give fuglene vand. I mange villakvarterer er der ikke naturlige isfrie vandhuller eller vandløb i nærheden, som fuglene kan flyve til for at slukke tørsten eller tage et bad. Det er faktisk vigtigere at sørge for vand til fuglene end foder.

Man skal derfor have et vandfad stående ude i frostvejr, hvor vandet holdes frostfrit. Den nemme men dyrere løsning er at købe en eldrevet varmeplade beregnet til hønsehuset, som man stiller vandfadet ovenpå. Man kan også lægge et eldrevet varmelegeme beregnet til akvarier ned i vandfadet.

Jeg vælger en billigere og mere besværlig løsning, nemlig at placere et fad af terrakotta eller andet ikke brændbart materiale ovenpå et par lerpotter stillet på hovedet. I mellemrummet mellem potterne placerer jeg et glas eller to med lys i, der holder vandet delvis frostfrit, så der er fri adgang til at få slukket tørsten og fuglene kan tage et bad. Hver morgen hælder jeg kogende vand i fadet, for at tø det frosne vand op.

Med årets sidste artikel vil jeg ønske jer en rigtig glædelig jul.