I januar holder haven næsten fri

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Bolig)

I januar er det vejret og ikke jeg, der bestemmer, hvor meget der gøres derude i haven. Ligger sneen som en tyk dyne hen over havens planter, så er det bare om at nyde de dage, det varer. Her er ikke andet at gøre end at ryste sne af de sarteste af buskene, så grene ikke knækker under tyngden af sne. Tøsne, der fryser til is, kan være hård kost for havens planter.

Hurtigt kan det ændre sig til en sjasket våd jord, og så skal man helst holde sig fra at gå på den. Færdsel på en våd og kold vinterjord gør den sammenpresset og iltfattig, græsset slides, og plænen bliver udhulet og hullet. Alligevel går jeg rundt derude, for jeg kan ikke holde mig væk fra haven en eneste dag.

Jeg prøver at træde nye stier, springer fra græstue til græstue, hopper let hen over hullerne, og balancerer på de tykke græskanter der er ved at blive dannet omkring bedene. De arbejder sig stille og roligt ind mellem alle de stedsegrønne og visne stauder og minder mig om, at så snart det bliver forår, skal haveredskaberne hives frem fra haveskuret og tages i brug.

Drivhuset

Jeg skal en tur i drivhuset for at se til de vinteropbevarede planter og lufte ud på frostfrie dage. For der dannes nemt kondens i et koldt og fugtigt drivhus. Jeg nåede i december at sætte et indertelt op af bobleplast, hvor den termostatstyrede drivhusvarmer holder temperaturen på over 5 grader, når det er pivkoldt udenfor. Herinde trives citrusplanten, skærmliljer, pelargonier og sarte salvier, for de kan bedst lide en kølig temperatur, når de er i dvale. Men luftes der ikke ud med jævne mellemrum, så udvikler skimmelsvampene sig som et tykt, gråt, filtet lag over planternes stængler og blade.

Påskeklokkerne

Jeg går også en runde og kigger til påskeklokkerne, der begynder at skyde med blomsterknopper. Nogle er allerede sprunget ud, som om de tror, at de er juleroser, der står ved siden af og blomstrer.

Jeg kan se, at nogle er begyndt at få svampeangreb, og så skynder jeg mig i skuret efter beskærersaksen og klipper de angrebne blade af. De ryger ud med dagrenovationen, for svampen smitter, hvis jeg lader bladene ligge på jorden i bedene eller smider dem på komposten.

Planter til drivning og dekoration

På jordvolden bagerst i haven titter vintergækkerne allerede op. Jeg skal huske at grave lidt op til drivning indenfor i gamle lerpotter. Så tager jeg forskud på foråret, og det er jo det, vi trænger allermest til i den mørke og kolde januar.

Forsytiabuskene står med buttede knopper. Den gule farve forbinder jeg med forår, solskin og høj blå himmel. Der klippes lidt grene af til vaserne. Lidt senere på måneden fylder jeg vaserne med grene fra kirsebær og mandeltræet. De mest dekorative hasselbuske i haven er den rødbladede hassel, der har gammelrosa rakler. De klippes ikke ind til drivning, for dem bruger jeg til at binde dekorative kranse af, som hænges på den gamle hoveddør til bindingsværkshuset.

Der fældes træer

Er jorden frossen, kan man udnytte muligheden til at få fældet træer. De falder tungt, og er jorden våd, vil den blive presset sammen under stammernes vægt.

Vi gik i gang med træfældning sidst der var frost. De over 100 år gamle æbletræer begynder at dø. Det skærer i mit hjerte, for det er dem, der giver stedet og haven sjæl og charme.

Mange af de store haver i Troense var tidligere frugtplantager. De gamle, krogede æbletræer vidner om den forgangne tid, hvor man dyrkede Belle de Boscoop og Cox Orange i vores have. Cox Orange træerne er fjernet. De var hule og væltede i sommerstormen 2023. Nu er turen kommet til de store Belle de Boscoop. Det er endnu kun et af dem, der ikke sprang ud sidste forår. Nu står det tilbage med kun to stammer, der mangler at blive fældet, når frosten igen går i jorden.

Jeg er gået i tænkeboks og skal beslutte mig for at plante et træ, der bevarer stemningen som en gammel frugthave. Det skal have en uregelmæssig vækst, gerne med krogede grene, og så skal det blomstre i foråret og fastholde en stemning af en gammel frugthave. Lige nu hælder jeg til et kirsebærtræ. Man kan ikke plante kernefrugt, hvor der tidligere har vokset kernefrugt. Så jeg har valget mellem stenfrugter og nødder.

Genbrug af juletræet

Juletræet står nu og er ribbet for pynt. Grenene klipper jeg af og genbruger som vinterdække omkring artiskokkerne. De er efterhånden blevet 10 år gamle og har klaret selv strenge vintre. Rødderne er nu velforgrenede, og det hjælper selvfølgelig med til, at de er blevet robuste planter.

Det svage punkt på en artiskokplante er rodhalsen, der nemt rådner, hvis den først får frost, bagefter bliver dækket til med visne blade og gran, og at man ikke får det fjernet tids nok, når solen får magt i marts måned. Så går der råd og svamp i rodhalsen. Det er min erfaring, at man skal time det præcist. Er der udsigt til hård frost, så skal vinterdækket på inden den indtræder. Så snart solen begynder at få magt i marts, så skal vinterdækket af, også selvom der stadig er dage og nætter med frost. 

Der ryddes op efter storm

Det har blæst meget i efteråret og hen over julen og det har rusket godt i planterne i haven. Nogle af roserne i stativer er væltede, så de skal rettes op og stabiliseres. Det er en nødløsning og en slags førstehjælp at stabilisere stativerne, for det er en stakket frist. Næste gang det stormer, lægger de sig ned igen.

Til foråret får roserne en foryngelsesbeskæring, så de kraftigste stammer skæres ned. Så er der kun de tyndere og friske grene, der skal tilpasse væksten efter stativet. Nu skæres de ikke ned, for vinterfugt sætter sig i sårene på frisk ved, og så kan busken angribes af råd og svamp.

I fælleshaven byggede jeg for år tilbage et hegn af hasselkæppe. Det er nu væltet i stormen, og skal repareres. Nogle af de lange grene fra æbletræet har jeg lagt til side. Det er meget hårdt træ, som jeg tror vil kunne holde længere end hasselkæppene. Grenene er let krogede og vil være smukke at bygge et hegn af, som frilandstomaterne skal vokse op ad. De tværgående grene skal stadig være af hassel, da de er let bøjelige og kan sættes i spænd mellem stolperne.

Sortere i æbler og georginer

Det kan betale sig at kigge til æblerne, der ligger gemt i trækasser. Selvom jeg var nænsom med at plukke dem forsigtigt og undgå stød, så rådner enkelte af dem alligevel. De skal sorteres fra, for råd smitter. Let rådne æbler ryger ud på plænen til glæde for fuglene. Fasanen Henry holder øje, når jeg bevæger mig ud i haven. For der følger altid lidt godbidder med.

Her i julen kiggede jeg for første gang til georgineknoldene, der står til opbevaring i trækasser i et opvarmet havehus. Kasserne er hævet fra gulvet ved hjælp af lægter, så der kommer luftcirkulation omkring kasserne. En stabel kasser fik jeg ikke hævet fra jorden, og i den nederste kasse fandt jeg et par knolde, der var begyndt at få råd. Det er nok svaret på, hvorfor jeg ellers er lykkedes med at undgå råd i georgineknoldene. Løsningen er, at der skal skabes luftcirkulation omkring opbevaringskasserne, der gerne skal være af træ eller grønsagskasser i plastic.  

Bestille frø og dagdrømme

Den hyggeligste beskæftigelse i januar er at lade sig friste af alle de nye frø, der kommer på markedet. Jeg følger flittigt med på nettet hos mine foretrukne frøfirmaer og laver meget lange lister over de planter, jeg vil så i haven i år. Nogle skal allerede sås indenfor i starten af februar, såsom chili, peberfrugter, artiskokker, auberginer og visse sommerblomster såsom tobaksblomst, edderkoppeblomst og klokkeranke.

Jeg har i forvejen masser af frøposer med sommerblomster. De sorteres igennem for gamle frø, der laves spiretests, nogle smides ud, og andre skal dyrkes igen i år. I år skal jeg prioritere med ekstra hård hånd, for sidste år tog sommerblomsterne – til stor ærgrelse – mere plads op end grønsagerne.

Måske skulle jeg stille statice og asters på pause. Måske skulle jeg dyrke stangbønner og ærter i stedet for latyrus. Måske skulle jeg nøjes med 3 sorter af zinnia, og ikke dyrke 10 forskellige. Det kunne også være, at de dekorative blå ærter helt skal udgå fra dyrkning i haven. De er dekorative, når de vokser i de store ærtestativer i køkkenhaven, men de smager ikke godt.

Jeg vil bruge nogle mørke, regnfulde dage på at lægge realistiske planer, og ikke lade mig forføre af mine dagdrømmerier. Eller også er det netop det, jeg skal gøre på en kold og mørk januardag.