Det er højsæson for frøfirmaerne, og for os haveejere der er storforbrugere af frø. Det er svært ikke at lade sig friste af alle de nye spændende frø af smukke sommerblomster til skærehaven, spiselige urter og delikate grøntsager. Jeg bliver hvert år fristet til at købe nyt, vel vidende, at jeg allerede har masser af frø på lager, som jeg selv har høstet i haven. Men nye frø giver mulighed for at udvide sortimentet og starte en cyklus op i frøformering af helt nye sorter.
Der er mange penge at spare ved selv at lave planter af egne frø som høstes i haven. Og så er der bedre råd til at købe en masse nye sorter man kan formere videre på. Desuden vil man kunne høste så mange frø, at hvis det skulle gå helt galt, så er der rigeligt at tage af.
Hvis du ikke allerede har prøvet det, kan jeg kun anbefale at gå i gang. Det giver blod på tanden og næring til haveglæden.
I denne artikel giver jeg gode råd til at komme i gang med at frøformere.
Naturen som læremester
Hvad kan egentlig gå galt når der vælges frø til frøformering? Man kan falde for plantesorter der aldrig vil kunne trives i ens egen have. Den erfaring har jeg gjort mig adskillige gange til stor frustration. En plante jeg engang forelskede mig i, kræveren jord der er mager og sandet, og en beliggenhed i et åbent og solfyldt hedelandskab. For at planten kan formere sig, behøver den et helt særligt insekt til at sikre bestøvningen, og dette insekt lever kun i hedelandskaber. Dette var på forhånd dømt til at mislykkes.
I min have er jorden fed og leret. Der er læ, for haven er omgivet af store træer og hække. Og her stortrives planter som stiller krav til netop disse vækstbetingelser. Men nu skal jeg ikke tage modet fra dig, for de fleste populære frøplanter på markedet passer ind i de gennemsnitlige haver i Danmark. Et godt råd er alligevel, inden du lader dig friste, at sætte dig ind i om denne skønne plante stiller helt særlige krav til voksested.
Du vil med tiden opleve, at der er sorter som har det særlig godt i din have, og at dine hjemmehøstede frø spirer bedre. Det er netop fordi, at planterne har indstillet sig på din haves lokalitet og jorden.
F1 – hybrider
Noget du også skal være opmærksom på, hvis du vil formere på de planter du selv sår, er om det er F1 sorter. Det står som regel på frøposen. F1 sorter kan du ikke bruge til at tage frø af, hvis du vil være sikker på at få den samme plante som moderplanten. De gode egenskaber hos F1-sorter får man ved at krydse to sorter, og disse egenskaber er sjældent til stede i næste generation, det vil sige i de frø, du høster.
Du skal i stedet gå efter de frøægte sorter, for her vil den næste generation have de samme egenskaber som moderplanten.
De nemme frø og de svære frø
Nogle frø er lettere at have med at gøre end andre. Ligesom os mennesker, så stiller de forskellige krav til at kunne spire, gro og udvikle sig. Og det er med at skabe de bedste betingelser fra start af. Nogle er på forhånd skabt robuste og hårdføre. De er ikke til at slippe af med, når først man har dem i haven. De spreder sig og overlever selv de strengeste vintre. Det vil være spild at tage frø af disse planter for så at så og senere prikle ud i haven. De kommer helt af sig selv og kan flyttes, hvis man ønsker at de skal vokse et andet sted.
Eksempler på planter der selvsår sig flittigt:
- Valmue
- Morgenfrue
- Hjulkrone
- Cosmos
- Rucula
- Tomater
- Stjerneskærm
- Sporebaldrian
- Forglemmigej
- Matrem
- Engstorkenæb
- Kæmpejernurt
- Tobaksplante
Mange gange er tilfældigheder smukkest, som da en tobaksplante (Nicotiana Sylvestris) og kæmpe jernurt (Verbena Bonariensis) havde selvsået sig i georginebedet. Georginer der står plantet sammen i grupper kan godt virke tunge og vulgære, men her blev de ved en tilfældighed tilført lethed, og her må de gerne sprede sig år efter år.
Hvornår kan det betale sig at frøformere?
- Når man fristes af nye sorter der ikke er i haven i forvejen. Så kan man starte en ny familie, der – hvis den trives – vil tilpasse sig livet i haven for kommende generationer af planter
- Når man vil have mange planter af en slags, for eksempel sommerblomster til buketter
- Et årige grøntsager og urter der enten sås på friland eller forspires indenfor i potter i vindueskarmen
- Når man er faldet pladask for en bestemt sort der kun lever i to år, for eksempel fingerbøl og kvan der blomstrer andet år, og man vil sikre sig blomstring hvert år
- Når planten har pælerod, og derfor er svær at flytte, hvis den frøsår sig i haven. Det er for eksempel valmuer. De kan sås i særlige beholdere, der kan beskytte rødderne, og plantes ud, når de er store nok. Eller sås i køkkenhaven på rad og række, så man ved hvor de er. Man kan også bredså dem i blomsterbedene, og lad dem skyde op af sig selv som smukt ukrudt.
Der er forskel på frø
Nogle frø kræver kulde for at spire, de kaldes for kuldekimere. Det er især stauder der er kuldekimere. Det betyder, at frøene kræver en periode med kulde, og derefter varme, for at kunne spire. I naturen er kuldekimere i dvaletilstand, når de løsner sig fra moderplanten i efteråret. Dvaletilstanden ophæves kun når frøene udsættes for kulde i løbet af vinteren. Det er en slags beskyttelse der sikrer, at frøene ikke spirer om efteråret for så at dø når frosten sætter ind. Når det bliver lunt om foråret, spirer frøene, og den lille spirende plante kan klare sig.
Andre frø kræver varme for at spire. Det er især etårige sommerblomster, urter og grøntsager. Flere af dem skal forspires indenfor eller i en varm drivbænk for at nå at udvikle blomster eller frugter, imens andre f.eks. radiser, salat og dild er så hurtige, at de kan sås direkte i jorden udenfor. De kan endda nå at vokse sig store, blive spist, og der kan sås i flere omgange i løbet af sæsonen.
Frøene stiller også forskellige krav til, hvor dybt de skal sås. Nogle frø er lysspirende. Det betyder, at de ikke må dækkes til med jord, men blot trykkes så meget, at de får god kontakt med den fugtige jord. Det er typisk bittesmå frø fra for eksempel valmuer, tobaksplanter, persille og basilikum. Det står altid på frøpakken, om frøene er lysspirende. Andre frø skal have jord over sig, svarende ca. til frøets tykkelse.
Såning af kuldekimere
Nu er det blevet februar, og vinteren er på sit højeste. Det er derfor på høje tid at så kuldekimere, hvis man vil gøre naturen efter. Jeg sår i potter i så- og priklejord, der er en næringsfattig jord beregnet til at så i. Potterne stiller pakkes i bedrollers af plastic, hvor jeg har boret hul i bund og i låg, så der er dræn og gennemtræk. Det beskytter potterne mod for meget væde, der vil få frøene til at rådne. Man kan også placere potterne på en bakke og stille dem i en carport eller koldt skur. Husk at dække potterne med net, så mus eller fugle ikke kratter op i jorden og spreder frøene for alle vinde.
Potterne skal stå koldt i minimum et par måneder. Når foråret kommer, og det bliver lunt i vejret, spirer frøene. Man kan også fremskynde spiringen ved at tage potterne ind i varmen i huset. Når frøene spirer skal de stilles lyst, dog ikke i et sydvendt vindue, hvor solen hurtigt vil tørre potten ud.
Man kan også vælge en helt kunstig proces, og lægge kuldekimerfrøene i køleskabet i ca. 4 uger, tage dem ud og så dem i potter. Hvis de ikke spirer ved stuetemperatur, så skal hele potten ind i køleskabet igen med en pose over, og tages ud efter et par uger. Så kan det være, at frøene vækkes af dvale.
Når de små planter har fået to kimblade og et sæt blivende blade, skal de prikles ud i hver sin potte med næringsrig pottemuld. Her vokser de sig store til de er klar til at blive plantet ud i haven.
Høst af egne frø
De fleste frø samles i løbet af sensommeren og efteråret, for her modnes frøene. Nogle af de forårsblomstrende stauder er klar noget før.
Man kan se, at frøene er modne til høst, når de er tørre på planten og let falder af, når man nuldrer dem mellem fingrene. De skal høstes på en tørvejrsdag og helst i solskin, for da er indholdet af vand i frøet mindst.
For at få glæde af frøene, er det vigtigt, at de behandles og opbevares rigtigt.
Høstede frø skal eftertørre inden de pakkes ned. Den bedste måde at gøre det på, er at lægge dem på et stykke køkkenrulle eller i et kaffefilter i et lunt og godt ventileret rum, hvor der er en lav luftfugtighed, og ikke i direkte sol. Kældre eller fugtige udhuse kan ikke bruges, da vandprocenten i frøene så bliver for høj.
Nogle frø kan høstes når de er våde, når blot frugten er godt moden, da frøene ellers ikke er udviklet tilstrækkeligt. Det er for eksempel frø fra tomater, agurker, peberfrugter og squash. De skrabes ud af frugten, lægges til tørre, og pakkes først i beholdere, når de er knas tørre.
Opbevaring af frø
Frøene kan opbevares i små papirsposer, kaffefiltre eller kuverter, der herefter placeres i en lufttæt beholder. Det beskytter frøene for udsving i luftfugtigheden. En høj luftfugtighed kan nemlig medføre svamp og råd i frøene.
Egne frø og indkøbte frø skal behandles på samme måde, når de opbevares til senere såning. Indkøbte frø ligger ofte i papirkuverter, og ofte er der indeni endnu en lille lukket lufttæt papirkuvert.
Hvis frøene skal sås allerede i år, eller inden for et år, så kan de opbevares indenfor i et tørt rum ved almindelig stuetemperatur og stadig overleve med en god spireevne. Det er dog bedst i et køligt, tørt rum. Her kan køleskabet bruges.
Har du købt eller indsamlet et stort parti frø der skal gemmes i mange år, så er den bedste opbevaring i fryseren. Men her skal du huske, at du må ikke åbne beholderen før den er tøet helt op. For ellers vil der dannes kondensvand i beholderen, og frøene vil blive fugtige med risiko for svamp og råd.
Test dine gamle frø
Hvis du er i tvivl om dine frø er blevet for gamle, kan du lave en spiretest. Det er især vigtigt for frø der spirer langsomt, og hvor man ikke kan nå at så om, hvis de ikke vil spire. Det er for eksempel persille, pastinak, gulerod og persillerod. Men også de frø der har en lang udviklingstid for at sætte blomster og frugter. Det er typisk dem man har til forspiring inde i vindueskarmen for senere at plante ud, såsom tomater, agurk og sommerblomster.
Du skal bruge et stykke fugtigt køkkenrulle som du lægger på en tallerken. Drys lidt frø ud i små portioner, og husk at skrive med vandfast pen, hvilke frø det er. Put en plasticpose omkring og stil tallerkenen et lunt sted. I løbet af en lille uge burde frøene være spiret. Hvis det kun er under halvdelen af frøene der spirer, er de for gamle og kan ikke betale sig at så.
Så er det bare med at kaste sig ud i det. Nyd hvert et frø der spirer, glæd andre med små hjemmedyrkede planter, og del gerne ud af overproduktionen af frø fra haven.
