Opskrift med bagte elefanthvidløg og hokkaido

Date
okt, 16, 2019

Retter med efterårets afgrøder er nu det bedste, når vi skriver oktober. Den bagerste del af vores køkkenhave er invaderet af græskarplanter, der sender lange stængler henover bedene og op i vores frugtespalier.  Vi elsker at spise retter med græskar, og der er rigeligt af dem i mange farver og former. En af vores yndlingsretter er denne med kombinationen af hokkaido og elefanthvidløg, der bages i ovnen, og som begge får en delikat cremet konsistens. Citronen giver et frisk pift, og krydderurterne giver retten karakter. Prøv selv at smage.

Ingredienser (4 personer):

1 hel hokkaido, ca. 1,2 kg

4 hele elefanthvidløg eller 2 hele alm. hvidløg

1 økologisk citron – skal og saft

3 spsk. Olivenolie

1 lille bundt frisk timian

Et par kviste rosmarin

Et par stilke bredbladet persille

Middelhavssalt

Friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen og stil den på 200 grader.

Skyl hokkaidoen grundigt. Udkern og skær den i smalle både og læg dem i en bradepande med bagepapir. Pil de yderste løse skaller af elefanthvidløget, men sørg for at der stadig er en skal der holder sammen på feddene. Skær de hele elefanthvidløg over på tværs. Man kan også bruge almindelige hvidløg, men så skal de blot deles i fed. Placer dem ind imellem hokkaidoen. Lav en dressing af fint revet citronskal, citronsaft, olivenolie, salt og peber og stil til side. Hak frisk timian og rosmarin fint og fordel det over retten. Hæld til sidst dressingen over og bag det ved 200 grader i ca. 25 minutter. Inden serveringen drysses finthakket, bredbladet persille over.

Server f.eks. retten sammen med stegt kylling.

oktober 16, 2019

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

I samarbejde med Dorthe fra Levehaver.dk har jeg udviklet en ny app med mere end 3.500 planter, plantebeskrivelse, plantepleje og inspiration til design af bede. Du kan læse om appen her.
Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.