Haven gøres vinterklar

I søndags stillede vi urene tilbage til vintertid. Så mindes vi om, at der er nye gøremål, inden vinteren for alvor slår igennem. Havemøblerne stilles tilbage til vinteropbevaring, og hos mig er to-do listen til vintertidens første uger i det hele taget lang.

Det er oldenår i år

En gammel overtro siger, at hvis det er oldenår, så bliver vinteren streng. I år er det oldenår, for bøgetræer og egetræer bærer særlig meget frugt. Olden er en samlet betegnelse for egetræets og bøgetræet frugter. Det er oldenår med nogle års mellemrum og typisk lige efter et år med tørke. Det passer jo med, at vi sidste år havde en lang tørkeperiode. Så går planterne i alarmberedskab og sætter en hulens masse anlæg til frugt, nødder og bær for at sikre artens fremtid. Efter et oldenår kommer vi til at opleve en masse selvsåede træer og buske i naturen og i haverne, for musene og andre dyr har nydt godt af al den forråd, og har gravet depoter ned i jorden.

Mange andre træer og buske har også sat utrolig meget frugt i år. Hasselhegnet har bugnet af nødder, tjørnehækken er endnu rød af bær, og rønnebærtræernes klaser har efter det sidste blæsevejr farvet græsplænen helt orange.  I år er der rigeligt med føde til fugle og smådyr, så de styrket kan klare sig gennem vinteren. 

Selvom det måske er gammel overtro, at vinteren bliver streng, så forbereder jeg mig alligevel ekstra grundigt i år på, at vinteren bliver kold. Der kunne jo være noget om snakken.

Krukkerne tømmes

Jeg har rigtig mange krukkeplanter stående i grupper rundt omkring på gårdspladsen og terrasser. Krukkeplanter er særlig sårbare overfor længerevarende frost, for hele jordklumpen kan fryse til is og så kan planten få frostskader. Nogle planter, f.eks. forskellige nåletræer kan godt tåle at stå i krukker i normale vintre, men bliver vinteren streng, så skal krukkerne isoleres. Det kan man gøre ved at vikle beskyttende bobleplast omkring, der holder den værste frost ude. Bobleplast er ikke ret kønt, så udenpå vikler jeg groft hessian/jutefilt, der er lidt mere dekorativt.

Andre planter har bedst af at blive plantet ud i et bed. I denne uge har jeg tømt alle krukkerne med hortensia, småtræer, hosta, klematis, dværgsyrener, amerikansk syren og vinterhårdføre græsser. De er blevet plantet ned i køkkenhaven, hvor de vinterdækkes med visne blade og grangrene. Så kan vinteren bare komme an. Til foråret pottes de tilbage i ny jord – måske i en større potte – når køkkenhaven sås til. Så har de fået en god start på sæsonen, hvor rødderne har haft plads til at udvikle sig lidt og suget næring fra jorden.

De fineste blomsterhoveder af hortensia har jeg klippet af og lagt til tørring, så de kan bruges til at binde i kranse og dekorationer.

Krukkerne fyldes igen

Der er ikke noget så skønt som tanken om, at krukkerne får en funktion i vinterperioden, og ikke bare står ubenyttet hen. Jeg fylder de fineste af de tømte krukker med blomsterløg. Sidste år havde jeg mange krukker med små narcisser ”Minnow” og ”Thalia” som jeg supplerede med hvide og gule hornvioler, primula og påskeklokker. Det var så smukt, så det vil jeg gentage i år. Nu står krukkerne med narcisser under udhænget på huset, så de ikke får så meget fugt, at løgene rådner.

Vinteropbevaring af sarte krukkeplanter

Jeg har rigtig mange skærmliljer, der ikke er vinterhårdføre, så de flyttes i drivhuset. Jeg plejer at lave et selvbygget indertelt af isolerende bobleplast, så jeg kan få et frostfrit rum til opbevaring af sarte planter. Men i denne uge har jeg af ren dovenskab (eller travlhed) købt et færdiglavet indertelt, der lige akkurat kan stå i drivhusets midtergang. Det stiller jeg op, når jeg i en af de kommende uger gør drivhuset rent.

Her vil jeg opbevare skærmliljerne sammen med duftgeranier, små oliventræer, passionsblomst, chili og sarte salvieplanter, der ikke er vinterhårdføre. Jeg vil også prøve at vinteropbevare prydgræsser, der normalt ikke kan tåle vinterkulden, eksempelvis den kønne rødbladede lampepudsergræs ”Rubrum”. Måske lykkes det at holde liv i den.

Jeg har en gasvarmer med termostat, der kan holde en konstant temperatur på 5 grader. Den slår jeg først til, når det bliver rigtig koldt. Har vi kolde frostnætter i de kommende uger, kan jeg nøjes med at tænde et par begravelseslys, der kan holde temperaturen over frysepunktet.

Værkstedet fyldes også op

Udenfor værkstedet står et par store krukker med engletrompeter. De er næsten umulige at flytte helt ned i drivhuset. Med en sækkevogn kan vi bugsere dem ind i værkstedet, hvor de godt nok står lidt mørkt og trangt.  Jeg har klippet dem ned, så de ikke fylder så meget.

Der er gjort plads til at stable trækasser med georgineknolde under bordet. Under loftet i værkstedet hænger hæklede løgposer fyldt med hvide og røde løg, hvidløg og hasselnødder. Min svigerinde har haft travlt med at hækle dem og givet dem i gave, for hun ved, at der kan blive trangt med plads, når vi stuver planter og forråd sammen hist og her.

Krukker i vinterhaven

Krukker kan let sprænge i frostvejr, hvis ikke der tages visse forholdsregler:

Brug frostsikre krukker af hårdtbrændt ler eller krukker af andre materialer, der kan give sig, eksempelvis kurve og trækar.

Stil krukkerne beskyttet under udhæng, men husk alligevel at holde planterne let fugtige.

Læg dræn i bunden af krukken der samler vandet og forebygger frostskader i planterødderne.

Vandet skal også kunne løbe fra, så hæv krukken op fra underlaget ved at stille den på sten, krukkefødder eller andet materiale.

Undgå at plante overvintrende planter i vandkrukker eller i krukker med en snæver åbning for oven. Når det fryser, udvider jorden sig i krukken, og den skubbes opad. Vandkrukker vil derfor sprænge. 

Krukker der er blevet brugt til sommerblomster, tømmes for planter og jord, og stilles på hovedet .

Kan du lide patinerede lerkrukker, så stil dem på jorden et fugtigt sted i haven under hækken eller buske. Så dækkes de i løbet af vinteren af mos og algevækster, der giver krukken et naturligt og rustikt look.