Bål i haven

At tænde et bål forbinder de fleste nok med hygge en sommeraften i selskab med familie og gode venner.  Der er ikke noget så hyggeligt som at sidde i skumringen i varmen fra bålet, kigge ind i flammerne imens man får nogle gode samtaler med de mennesker, man holder allermest af.  For mig er dette en stjernestund.

Jeg har længe ønsket mig at gøre vores bålsted nede bagerst i haven hyggeligere, så det også inviterer til at blive brugt her i vinterperioden. Jeg kan sagtens forestille mig at tænde op en kold vinterdag, så flammerne både lyser op og kan ses fra huset, og at man kan sidde pakket ind i tæpper, drikke varme drikke eller lave mad over bål.

I sidste uge gjorde jeg dette ønske til en realitet. Vi har et bålfad på 1 meter i diameter, som vi havde sat på fire 50×50 fliser, så det ikke sved græsset nedenunder af. Kønt så det ikke ud, og det var heller ikke praktisk at slå græs omkring.

Bålsted af genbrugssten

Af både praktiske og sikkerhedsmæssige grunde lagde jeg en belægning af granitsten i en diameter på 3 meter, hvor bålfadet nu står. Det giver en god afstand til græs og træer, hvis der skulle sprænge gløder fra ilden. Både vores hus og naboernes huse er i bindingsværk med stråtag, og det er jo skræmmende at tænke på, hvis der skulle gå ild i et af dem. Så jeg har anlagt bålstedet længst væk fra husene, nede bagerst i haven.

Belægningen består af blandede sten, som vi havde til overs fra anlæg af stier, terrasser og indkørsel siden vi flyttede ind i 2012. De lå i bunker i den rodede afdeling af haven og var efterhånden dækket af brændenælder og skvalderkål. De blev gravet frem og sorteret. Der var gamle brosten sorteret fra, fordi de var fyldt med cementklumper. Min søn fik dem hakket rene med en forhammer. Der var små gamle chaussésten fra terrasser, flade kampesten tiltænkt stier til havens bede, trekantede og runde granitsten sorteret fra, da vi anlagde stensætninger omkring haverum samt mindre pigsten tiltænkt udvidelse af belægning ved indgangspartiet til huset. Det var altså en blandet landhandel at gå i gang med og et puslespil at få dem sat sammen til en ensartet flade.

Jeg kan godt lide det rustikke look, en sådan belægning udtrykker, samt tanken om, at intet behøves at gå til spilde, men kan genbruges i haven til forskellige formål.

Sådan gjorde jeg

Græstørv blev fjernet i en cirkel på 3 meter i diameter, mulden blev gravet af i ca. 20 cm dybde og fyldt næsten op med vasket grus. Jeg trampede det godt fast. Egentlig skal man bruge en pladevibrator, men da bålstedet ikke skal bære en masse trafik eller fungere som terrasse, så tænkte jeg, at størrelse 40 i støvler og 73 kilo i let hop måtte være rigeligt.

Jeg spændte snore ud i en stjerneform, så der kunne lægges sten i nogenlunde samme højde. Så gik jeg ellers i gang med at få puslespillet til at gå op. I kanten rundt lagde jeg brosten, der danner en nogenlunde ensartet ramme for cirklen, og så fordelte jeg store og små sten, firkantede og organisk formede sten imellem hinanden. Hver sten blev vendt og drejet, flyttet rundt på og banket på plads med en hård gummihammer.

Da alle stenene var lagt, fordelte jeg et godt lag vasket grus henover arealet og pøsede vand på, så gruset skyllede ned i alle hulrum og sprækker mellem stenene.  Det er med til at stabilisere belægningen. Afslutningsvis spredte jeg stenmel ud og fejede det godt ned mellem stenene. Efter vanding pakker stenmelet sig og giver en hård overflade, hvor ukrudt får sværere ved at gro.

Ikke alle steder kunne jeg få stenene til at nå helt sammen. Her plantede jeg krybende timian, som jeg håber vil brede sig som fine små tuer, der blomstrer smukt til næste sommer. Så er der også krydderurter lige ved hånden, når der laves mad over bål.

Mad over bål

Jeg er ikke den mest erfarne i at lave mad over bål, så jeg inviterede i sidste uge Pernille Hoffmann Køppen hjem til mig for at lære mig, hvordan man på en simpel måde kan lave lækker mad over bål.

Pernille har skrevet bogen ”Mad over bål”, der giver de gode og enkle tips, så alle og enhver kan kaste sig ud i det, blot man har et sikkert bålsted i haven, en gryde, en pande og en rist. Som hun skriver, så behøves man hverken at have det helt store dyre udstyr, ej heller jagttegn eller have været spejder hele sit liv for at få dejlige oplevelser med madlavning over bål. Hendes mission er at inspirere almindelige mennesker til at få hyggelige hverdagsstunder sammen udenfor med at lave mad sammen, nyde processen og hinandens samvær og nærvær.

Når jeg indledningsvis skriver, at nærværet og hyggen omkring bålet er en stjernestund for mig, så handler det også om, at vi er rykket ud af hverdagens vante rammer og gør noget andet end det, vi plejer.

Og så skal vi naturligvis, i det omfang det er muligt, bruge de råvarer, som vi selv har dyrket i haven. I ugens opskrift giver Pernille et bud på en super lækker risotto lavet af efterårets råvarer.

Regler vedrørende mindre bål i haven

Følgende regler gælder for mindre bål med en diameter på højst 120 cm eller et bål i bålfad, jf. vejledningen fra Beredskabsstyrelsen:

Bålet placeres mindst 10 meter fra bygninger. Hvis det er bygninger med stråtag, skal bålet placeres 15 meter væk.

Bålet skal placeres mindst 15 meter væk fra letantændelig vegetation, dvs. nåletræer, lyngklædte arealer, enge eller marker med tør vegetation m.v.

Der må ikke være letantændelige, brandfarlige stoffer og væsker indenfor 15 meters afstand fra bålet.

Brug aldrig benzin eller sprit til at tænde op med.

Underlaget skal være brandsikkert, eksempelvis sten, grus og fliser.

Man skal være opmærksom på vind. Er der en vindhastighed mellem 5,5 – 10,8 m/s skal afstandene fordobles i vindretningen, da gløderne vil flyve længere med fare for at antænde. 

Er vindhastigheden på over 10,8 m/s er det helt forbudt at tænde bål.

Er bålet, eller bål i bålfad mindre end 80 cm i diameter, så kan man godt placere det tættere på bygninger end de 10 meter, dog ikke hvis bygningen har stråtag.

Det er en god idé at have vand i nærheden af bålet, så man kan slukke eventuelle gløder, der antænder tørt græs eller lignende. Man skal også huske at slukke bålet efter sig, så det ikke blusser op igen, når det forlades.

Brug altid rent og tørt brænde, ikke vådt træ eller haveaffald der giver kraftig røg. I byzoner og i sommerhusområder er det i øvrigt forbudt at afbrænde haveaffald. Brug ikke træ med malingrester eller trykimprægneret træ. Det giver giftigt og miljøskadelig røg og aske.

I tørre perioder, som i sommeren 2018, var der afbrændingsforbud i hele landet. Der kan være store variationer fra kommune til kommune, om der er tørke og periodevise afbrændingsforbud, eller om der i visse beboelsesområder er et generelt afbrændingsforbud. Beredskabsstyrelsen har et oversigtskort, hvor man kan tjekke forholdene for de enkelte kommuner.