Når solen og varmen ikke længere gør tomaterne modne, er det tiden at tømme drivhuset for planter, kapillærkasser, potter, møbler og andre løse genstande, for at gøre drivhuset rent.

Jeg har været lidt sent ude og overvejede et kort øjeblik at springe over hvor gærdet er lavest, og vente til foråret. For jeg havde fyldt det op med 30 store krukker med skærmliljer og andre frostfølsomme planter. De røg derind i hujende hast, da der blev udsigt til frost. Ud kom de igen i sidste uge, så jeg kunne give drivhuset en grundig efterårsrengøring.

Kan man ikke vente med at vaske drivhuset til foråret?

Dette spørgsmål bliver jeg ofte stillet, når jeg i øvrigt anbefaler at rengøre drivhuset grundigt i efteråret med brun sæbe og sprit.

Mit svar er nej, så det med at springe over, hvor gærdet er lavest er no-go. Den grundige rengøring foretages i efteråret, og den overfladiske i foråret, inden drivhuset fyldes med planter.

På glasset og inde i kroge og sprækker i drivhuset sidder svampesporer, æg og skadedyr, som kan leve godt og lunt, beskyttet for vejr og vind. Det er vigtigt at disse udryddes her i efteråret, for ellers vil de overvintre og angribe nye planter til foråret. De vil også, når solen skinner og det bliver lunt i drivhuset, hurtigt udvikle sig og inficere de planter, der er til vinteropbevaring i drivhuset.

Rengøring af drivhuset i efteråret

Drivhuset rengøres på en overskyet dag. Dels på grund af varmen i drivhuset og solen som blænder, dels på grund af at sæbevandet hurtigt tørrer ind, når solen står lige på, og det giver indtørrede sæberester som skal skrubbes af. Jeg kan godt lide at være effektiv, så alle unødvendige opgaver skal helst reduceres til et minimum.

Jeg vælger at bruge en 5 liters havesprøjte, hvori jeg fylder en blanding af 2 gode spiseskefulde brun sæbe (den faste slags), et skvæt sprit og lunken vand. Jeg ryster sprøjtebeholderen godt, så sæben fordeler sig. Jeg stiller sæbeblandingen til side, imens jeg vander drivhuset med havesprøjten, både indenfor og udenfor. Så er sæben i mellemtiden opløst og klar. 

Alle glasflader, hjørner, samlinger, sprækker, vinplanten, sokkel, belægning og hylder sprøjtes godt til med sæbevand. 

Jeg går glasfladerne efter med en svamp for at løsne alger og snavs. Lister og samlinger samt vinplanten får en tur med en autobørste. Så lader jeg det sidde i en times tid.

Imens giver jeg alle de løse genstande en tur med sæbesprøjten, både møbler, plantebord, løse hylder og bakker. Jeg lader også dette sidde og trække i en halv times tid.

Sæben spules af med vand for fuld kraft med vandstrålen fra vandslangen. Jeg har prøvet at bruge en højtryksrenser, men den var for hård ved silikonelisterne, så det gør jeg ikke igen.

Jeg graver til sidst de øverste 10 cm. jord af i bedene i drivhuset, og smider den ud på køkkenhaven. På den måde får jeg fjernet aflejringer af skimmel og evt. andet utøj i jordoverfladen.

Drivhuset fyldes med planter til vinteropbevaring

Der går som regel ikke mange dage, før jeg igen har fyldt drivhuset til bristepunktet med potteplanter.

Tidligere har jeg selv lavet et indertelt af bobleplast, men i år har jeg købt et færdigt med hylder og det hele. Det sættes op, når det rengjorte drivhus er tørt. I inderteltet stiller jeg de frostfølsomme planter. Med bobleplast skaber man to isolerende luftlag, et mellem glasset og boblefolien, og et i boblerne i folien. Det giver en ekstra isolerende effekt. Gulvet i inderteltet isolerer jeg med 5 cm. tykke flamencoplader. Ovenpå stiller jeg krukker med skærmliljer.

Hvis det fryser meget, kan inderteltet ikke holde temperaturen over frysepunktet. Jeg har tidligere brugt en gasvarmer, men har oplevet, at den høje luftfugtighed, der opstår i inderteltet, skabte skimmelsvamp på især duftgeranier, pelargonier, salvie og chiliplanter. I år har jeg revet mig og købt en termostatstyret varmeblæser, der kan holde temperaturen stabilt på minimum 5 grader. En varmeblæser giver nemlig luftcirkulation i rummet. Så må jeg se, om det gør en stor forskel. De små krukkeplanter stiller jeg på hylderne i inderteltet, så pladsen udnyttes optimalt.

På frostfrie dage åbnes dørene til både drivhus og indertelt, så luften skiftes ud.

Oliventræer, klematis i potter, småbuske og træer, der godt kan tåle lidt frostgrader, men som alligevel skal beskyttes mod den værste kulde og fugt, stiller jeg i den kolde del af drivhuset. Bliver det meget koldt, tænder jeg et par begravelseslys. Det holder den værste kulde væk.

Rengøring af drivhuset til foråret

For at være på den sikre side, sprøjter jeg over med sæbevand i det tidlige forår, når jeg tømmer drivhuset for vinteropbevarede planter. Jeg går det ikke efter med svamp og børste, men spuler det blot efterfølgende, efter at sæben har siddet i en halv times tid. På den måde sikrer jeg mig, at der ikke er rester tilbage af skimmel og utøj.

Nogle sarte planter lader jeg stå ude i haven, efter at de i nogle år har overvintret i kolddrivhuset.  De er blevet hærdet af at blive flyttet frem og tilbage, og de har vokset sig store med et stort og dybt rodnet. Det milde klima, vi har på Tåsinge, hjælper også godt på succesraten med at overvintre sarte planter udenfor.  For 3 år siden lod jeg et eukalyptustræ blive stående i et bed. Jeg havde haft det i krukke og havde overvintret det i drivhuset om vinteren. Men det havde vokset sig så stort, at jeg ikke kunne tumle med det længere. Så måtte det blive stående i et bed og overleve, hvis det kunne. Her på 3. år er det blevet 4 meter højt. Nogle gange fryser grenene lidt tilbage, og så beskærer jeg det kraftigt på samme tid, som man beskærer roser og sommerfuglebuske, altså på Dronning Margrethes fødselsdag den 16. april. Får vi en hård vinter, så er jeg ikke helt sikker på, at det vil overleve.

Samme erfaring har jeg gjort mig med ægte laurbær og rosmarinbusken, der efterhånden er blevet kæmpe store. Rødderne har udviklet sig og stikker så dybt, at frosten måske ikke når derned og tager livet af dem. Bliver frosten hård, dækker jeg rosmarin- og laurbærbusken med fiberdug for at beskytte mod barfrost. Eukalyptustræet får ikke samme beskyttelse, og så må jeg bare krydse fingre for, at det får et år mere i haven. Det er så smukt et træ med fine stedsegrønne grålige blade, som jeg klipper løs af til buketter, kranse og dekorationer ved juletid.

Rosmarin og ægte laurbær er nogle af de sarte planter, som jeg nu lader stå udenfor i havens bede, efter at de er gravet op og flyttet til opbevaring i drivhuset. Nu er de så store, at de ikke længere kan flyttes. De har indtil nu klaret vinteren fint udenfor i haven. Bliver frosten hård, dækkes de til med fiberdug.

november 17, 2019

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

I samarbejde med Dorthe fra Levehaver.dk har jeg udviklet en ny app med mere end 3.500 planter, plantebeskrivelse, plantepleje og inspiration til design af bede. Du kan læse om appen her.
Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.