(Denne artikel har været udgivet i Jysk Fynske Mediers magasin Livsstil)
De fleste forbinder nok mistelten med jul. Det er på denne tid, at man hænger mistelten op til pynt forskellige strategiske steder i hjemmet, hvor sandsynligheden for et kys er størst. De fine grene med de små hvide bær er juletraditionens romantiske plante, for mistelten og kys hænger uløseligt sammen.
Historien om misteltenen
Hvor stammer alt det kysseri under misteltenen fra? Nogle vil måske hævde, at det kommer fra ”The julekalender”, hvor ”The kartoffelwoman” står i døråbningen og skriger ”Oluf a´ står under a´ mistelten”. Kysset under misteltenen er nu ikke en dansk juletradition. Andre vil hævde, at den stammer helt tilbage fra den keltiske folketro, hvor mistelten blev betragtet som en hellig plante. Den kunne både beskytte mod onde og mørke kræfter, og blev også brugt som frugtbarhedssymbol, når man hængte kviste af mistelten op i døråbningen til sin bolig.
Juleskikken med at hænge misteltenen i døråbninger er kommet til Danmark fra England i slutningen af 1800-tallet. I engelsk tradition stammer den formentlig fra 1700 tallets victorianske tidsalder, hvor man blødte den noget konservative og sippede kultur op med uskyldige kys under misteltenen i julehøjtiden. I England kalder man derfor planten ”The kissing bush”.
Planten mistelten
Misteltenen er en halvsnylter, der ikke selv kan klare sig via egen fotosyntese, hvor den laver sukkerstof, men er afhængig af et værtstræ, hvor den sender sine rødder ind og stjæler vand og næringsstoffer, så den kan vokse sig stor. En mistelten kan blive op til 1 meter i diameter.
I Danmark snylter den på løvtræer, især på æbletræer, hvidtjørn, poppel og ahorn.
De fine, små hvide bær og de stedsegrønne blade og kviste gør den særlig velegnet til pynt. Der findes både han- og hunplanter, og det er hunplanterne, der bærer bær. Fra april blomstrer misteltenen, og hen på efteråret udvikles de små grønne runde bær på hunplanterne. I løbet af vinteren bliver de hvide og klare, men er først modne i april-maj måned.
Hvert bær indeholder frø, der ligger i noget klistret stads, der ikke er til at få af fingrene, når man prøver at lege fugl og formere på misteltenen, ved at mase frøene ind i træernes bark. Misteltenen er giftig, både de små hvide bær, kviste og blade. Så det er med at vaske fingrene efter maseriet, og holde børn og dyr fra planten.
Planten er ikke giftig for fuglene. Fra naturens side er det nemlig fugle, der sørger for at sprede bærrene og derved formere planten. Især er det misteldroslen og silkehaler, der spiser bærrene, som ryger igennem fordøjelsessystemet og bliver skidt ud på et træ. Og hvis heldet er med den, så spirer frøet.
Misteltene vokser ikke naturligt i Danmark, og Danmark er heller ikke misteldroslens naturlige habitat. Men alligevel er der rigtig mange misteltene rundt omkring i æbletræerne i Troensehaven. Jeg har ikke podet dem alle, så nogle fugle må have flyttet rundt på bærrene. Det vil være mærkeligt, hvis der er fuldtræffere, hver gang en fugl med misteltenfrø i maven skider lige over et af vores æbletræer. Jeg tror nærmere, at den naturlige formering sker, når fuglene spiser af frøene og gnider det klistrede stads af på træernes grene.
I vores have er der rigtig mange misteltene på forskellige vækststadier. De nye små spirer kan ses som hæfteskiver på grenene, og året efter dannes der to små kimblade. Efter 5–6 år har misteltenen vokset sig til en stor plante, der næsten fylder halvdelen af kronen ud på de espalierede æbletræer langs køkkenhaven.
Hvis ikke jeg gør noget drastisk ved at tynde ud i misteltenene, vil der om nogle år sandsynligvis komme så mange og store misteltene i æbletræerne i Troensehaven, at de vil skygge alt for meget og tage kræfterne fra værtstræerne, så de efterhånden svækkes. Det går ud over træernes sundhed, så de bliver angrebet af svampe og sygdomme, der tager livet af dem. Så dør også misteltenen, der ikke kan leve uden værtstræet. Det er jo ikke til at bære, så jeg går løbende træerne efter og piller de fleste småplanter af.
Her op til jul har jeg ryddet særlig grundigt ud i planterne, og der er blevet kviste af misteltene til brug i kranse, dekorationer, buketter og ophæng i huset på særlige, strategiske steder.
Hvordan kan man selv formere på mistelten?
Vi har ikke haft mistelten før, og ønskede at formere dem på æbletræerne i haven. Så vi måtte skaffe friske frø et andet sted fra. Hos svigerforældrene er der store velvoksne misteltene på deres æbletræer, som vi har høstet frø af. Det har vi gjort i april, hvor vi altid er på besøg til påskefrokost. Det passer med, at frøene er modne der og klar til formering. Bærrene fra mistelten er ret sarte, hvad angår holdbarhed. Så vi høster dem lige før vi kører hjem og opbevarer dem i en lystæt pose, for misteltenes spireevne mindskes ved stor lyspåvirkning over længere tid. Ned i lommen med posen og hjem og straks pode dem på grene af samme art som værtstræet, det vil sige æbletræer. Jeg har haft størst succes med at pode på undersiden af fingertykke grene, – gerne hvor en kvist møder grenen. Klisteret fra frøet, og placeringen på undersiden af grenen gør, at det ikke så let skylles af i et gedigent regnvejr.
Så er det bare med at være tålmodig og følge planten, fra de små hæfteskiver kan ses, til de første bladsæt viser sig. Efter 6 – 7 år kan man klippe de første bærbærende grene af til jul.
Faktaboks:
Sådan lykkes du med mistelten:
- Høst frø fra værtstræet i april måned, hvor frøet er modent
- Læg frøene i en lystæt pose og pod det samme dag eller senest dagen efter høst
- Podning lykkes bedst på unge træer, som skal være af samme sort som værtstræet, – for eksempel fra æbletræ til æbletræ
- Mas frøet ud på undersiden af en fingertyk gren eller i hjørnet, hvor en kvist vokser ud på grenen
- Når misteltenen får fat efter nogle år og eventuelt spreder sig, så tynd ud i planterne, så misteltenen ikke overtager.
