(Denne artikel har været bragt i Jysk Fynske Mediers magasin Livsstil)

Normalt vil man jo helst fortælle om sine succeser, men da man også bliver klog af skade, vil jeg denne gang dele mine brølere med jer.

Når jeg her i december evaluerer haveåret og bladrer mine notesbøger igennem, kan jeg ikke lade være med at tænke – ”hold da op en masse gode planer jeg havde, da året startede”.  For notesbøgerne er fulde af huskelister, skitser og ideer til dit og dat. Og nu hvor sandheden skal frem, så er det ikke alt sammen, der er gennemført eller lykkes lige godt.

Fejltagelser af ældre dato

Jeg vil starte med at fortælle om fejltagelser af ældre dato, som jeg ikke tror jeg nogensinde begår igen.

Der var dengang, hvor jeg gravede japansk pileurt op et sted fra naturen, og plantede den i min gamle have. Jeg havde lige glemt at sætte mig ind i, om planten var invasiv. Det var den, så jeg måtte nedlægge bedet, kassere alle de andre planter og så græs. Så måtte plæneklipperen klare bekæmpelsen af pileurten.

Et år beskar jeg vores frugttræer om vinteren, hvilket også inkluderede fersken, kirsebær – og blommetræer. De er alle i stenfrugtfamilien, og kan ikke tåle beskæring efter løvfald. Flere af træernes sår viste sig ikke at kunne hele, de blev syge og der opstod såkaldt ”gummiflåd”, hvor der dannede sig harpikslignende væske, der blev ved med at dryppe. Et af træerne blev så medtaget, at jeg måtte fælde det.  

Jeg har også købt mig fattig på planteskoler i stauder, der ikke lige passede til de vækstbetingelser, jeg kunne tilbyde i min have. De skrumpede simpelthen ind og forsvandt.

I Troensehaven er der under Åben Have salg af stauder. Her rådgiver jeg folk om at plante, om jordens betydning og at give stauderne den bedste start på livet i haven.

Jeg blandede for et par år siden lægebetonia mellem nogle fine stauder, og jeg opdagede efter noget tid, at den havde invaderet det hele, kvalt nogle af de andre planter og havde sat udløbere helt ud i græsplænen. Nu kan jeg ikke slippe af med den. Den bliver ved med at komme op alle vegne i bedet.

Jeg blev engang så forelsket i humleplanten, fordi den er så fin i buketter. Så jeg tænkte, at jeg kunne plante den i køkkenhaven i et stativ, og lade den fungere som sommerblomst. Men jeg kunne ikke slippe af med den. Den havde bredt sig til hækken omkring køkkenhaven, og lever der efter sigende endnu.

Engang læste jeg på nettet, at man bare skulle smide asken fra brændeovnen ud i haven, og at især hindbærplanter holder meget af aske. De nyplantede hindbærbuske skulle have det godt, så jeg dængede dem til med aske. Men koncentrationen af et eller andet blev for meget for hindbærplanterne, så de døde næsten alle sammen.

Dette års fejltagelser

I år har jeg også gjort mig nye erfaringer, der har gjort mig klog af skade. Nogle af dem opstod af ren og skær uvidenhed, andre fordi jeg ikke har tænkt mig ordentlig om.

Årets store haveprojekt var at forskønne køkkenhaven og drivhuset. Ideen til dette projekt opstod, efter at jeg i januar måned gik total amok, og købte vildt ind af forskellige frø til de skønneste sommerblomster. Drømme om de smukkeste buketter, ville ingen ende tage.  Da jeg satte mig til at tegne planen over køkkenhavens bede, kunne jeg hurtigt se, at jeg kom til at mangle plads. Jeg ville ikke undvære de spiselige afgrøder, så noget skulle jeg jo finde på. Jeg søgte råd på de sociale medier om særlige sorter af grønsager, der kunne vokse ind i himlen, så pladsen i køkkenhaven blev udnyttet optimalt. 

Jeg fik en masse gode ideer, og fik oveni købet tilsendt forskellige slags frø af ærter, bønner, træspinat og squash, der kunne kravle højt op i stativer. Stativerne fik jeg lavet hos en smed, for de skulle jo kunne holde til noget.

Jeg fik skabt mere plads til blomster i køkkenhaven ved at så flere grøntsager, der kunne vokse i højden. Jeg fik lavet robuste stativer hos en smed.

Så fik jeg endnu en fiks idé. Nu hvor køkkenhaven skulle forskønnes, kunne det også omfatte drivhuset, der tidligere mest har fungeret som væksthus. Jeg kunne se for mit indre blik, at man kunne sidde derinde i drivhuset og kigge ud på alle de smukke blomster. Fliserne i drivhuset blev taget op og bedenes placering blev ændret, så der blev frigjort plads midt for dobbeltdøren til en hyggelig opholdsplads. Jeg skaffede fine gamle teglsten, der sirligt blev lagt i mønster, og der blev sat hylder op på bagvæggen til duftgeranier.  

Drømmene fik ingen ende. Et stort vandbassin blev anskaffet og placeret i et bed lige uden for døren, så man skulle kunne kigge hen over vandspejlet og nyde udsigten over den blomstrende køkkenhave. 

Jeg glemte bare lige at sætte mig ind i, hvor stor træspinat egentlig bliver. Den blev plantet til venstre for drivhusets dør, og tog hele udsigten af den venstre side af køkkenhaven. Jeg kunne ikke forudsige, at artiskokkerne, der stod for enden af vandbassinet, blev over to meter høje og brede, så de skyggede for hele den midterste del af køkkenhaven. Og den delikate græskarplante ”Pink banana jumbo”, som jeg fik af naboen, plantede jeg i et stativ til højre for drivhusets dør. Den bredte sig så meget, at den fik fat i ferskentræet, der vokser i espalier, og invaderede højre side af køkkenhaven og tog hele udsynet.

En ting er, hvad man forestiller sig inde i hovedet. En anden ting er, hvordan det hele så kommer til at fungere i virkeligheden. Køkkenhaven blev da fin, og drivhuset blev forvandlet til et hyggeligt ”driverhus”.

Det var ikke kun sommerblomster, jeg fortabte mig i. Jeg drømte sidste vinter om smukke græskar til pynt til halloween, særligt de irgrønne, grå og knudrede sorter. Så jeg købte rask væk ind til 12 forskellige slags. Græskar fylder bare så meget, og jeg tænkte mig igen ikke helt om. Jeg måtte nedlægge min staudebørnehave, bagerst i køkkenhaven, for at gøre plads til græskarrene. Her prøver jeg ellers nye planter af, inden de kommer ud i havens bede. Der er meget langt derned med vandslangen, og græskar kræver både meget vand og gødning for at sætte frugt. De kræver også meget sol, og det er der ikke meget af dernede bag driverhuset. Resultatet blev to forkølede græskar, der havde den rigtige størrelse, ud af 12 planter! Spild af plads, når nu jeg lider sådan af pladsmangel.

Hvad kan man så lære af det?

  • Vær opmærksom på invasive arter, der hurtigt kan tage styringen i haven – om det er natur- eller kulturplanter
  • Sæt dig ind i, hvilke planter du har med at gøre, og plant kun det, der passer til vækstbetingelserne i din have
  • Tro ikke på alle de gode råd man kan læse om på nettet. Undersøg tingene en ekstra gang, inden man kaster sig ud i f.eks. gødningens- og beskæringens kunst.
  • Vær realistisk med ambitionerne og slå ikke større brød op end man kan bage

Kast dig endelig ud i det, forsøg dig frem og gør dine egne erfaringer. For slukkes havedrømmene, begås den største fejltagelse.

Med disse råd ønsker jeg jer en rigtig glædelig jul.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.