Skærmliljen stammer fra Sydafrika, og er ikke en plante, der vokser under normale vilkår i det danske klima. Man skal derfor prøve at efterligne de forhold, planten normalt lever under, altså som hvis den voksede i den frie natur i Sydafrika.
Vinteropbevaring
Den skal opbevares køligt og tørt om vinteren, hvor temperaturen optimalt skal ligge på mellem 3 – 8 grader. Lyset betyder ikke så meget, og kan derfor godt opbevares i et mørkt, køligt rum.
Planten skal ikke vandes om vinteren, for der skal den hvile sig. Hvis den opbevares for varmt og lyst, og får måske for meget vand, så tror den, at det er sensommer og vil blomstre på de forkerte tidspunkter.
Det er også vigtigt, at skærmliljen ikke tilføres næring om vinteren. Om efteråret, efter blomstringen og inden den sættes ind til vinteropbevaring omkring november måned, skal den derimod gødes og holdes ved lige med vand, for her gør den sig klar til den kommende sæson, hvor den danner anlæg til næste års blomstring.
Den skal opbevares køligt og tørt i ca. tre måneders tid. Derefter skal den vandes igen og placeres lyst, men stadig køligt (stuetemperatur er for varmt), indtil den stilles udenfor, når faren for nattefrost er ovre.
Frøstandene klippes af sent
Der er mange holdninger til, om man skal klippe blomsterstænglerne af efter afblomstring. Argumentet er, at så går energien ned i rødderne i stedet for at producere frø.
Jeg synes at blomsterstænglerne med de store grønne frøkapsler er så flotte, så jeg klipper dem aldrig af, før de begynder at visne i både stængel og frøkapsel. Det har aldrig gået ud over næste års blomsterrigdom og plantens sundhed generelt.
Afhærdning
Planter der har været til vinteropbevaring, skal afhærdes, når de slippes ud i det fri. Så skærmliljen stilles et beskyttet sted uden direkte sollys i det første stykke tid. Den skal først gødes, når blomsterknopperne begynder at vise sig. Efter afhærdning stilles den et sted, hvor der er fuld skrue på solen det meste af dagen. Det giver masser af blomstring. Jeg kender rigtig mange eksempler på, at nogle overvintrer skærmliljen udenfor, hvor potten er lagt ned og tildækket med granris og en presenning eller flamengokasser henover. Jorden holder på en masse varme som langsomt frigives, og det kan holde frosten ude et stykke tid. Men jeg kender ligeså mange andre eksempler på, at plantens rødder rådner ved for høj fugtighed, når de opbevares på denne måde. Man skal derfor sørge for at lufte grundigt ud, når vejret tillader det. Hvis der kommer hård frost i en længere periode, så vil den ikke kunne klare det.
Der er også kommet skærmliljer på markedet, der er mere hårdføre overfor frost, og som derfor kan stå ude hele vinteren i havens bede.
Personligt har jeg den bedste erfaring med at overvintre skærmliljerne i et frostfrit udhus, der holder temperaturen stabilt lavt. Det kræver dog meget plads, med den mængde potter jeg efterhånden har.
I år har jeg derfor stillet dem i drivhuset i et indertelt af bobleplast. Da vinteren er så mild, har jeg både inderteltets dør og drivhusets dør stående åben. Så det svarer temperaturmæssigt cirka til, at de står beskyttet udenfor, dog ikke så fugtigt som under en presenning. Hvis vinteren raser (hvilket den jo nok ikke kommer til i år), så kan jeg lukke for dørene og tænde for en termostatstyret drivhusvarmer. Og så er det ikke så besværligt at lufte ud på lune dage.
Sådan opnår man en overdådig blomstring
Der er mange meninger om, hvordan man opnår en overdådig blomstring. Nogle mener at man først skal gøde planten i efteråret, ellers udvikler den kun blade og ingen blomster.
Det er slet ikke min erfaring. Jeg starter med at gøde, når de første blomsterknopper viser sig. Det gør de typisk i juni måned, og så gøder jeg hver 14. dag gennem hele sommeren, og lige indtil at de sættes til vinteropbevaring i efteråret.
Jeg gøder med organisk gødning i pilleform, som jeg drysser lidt af i bunden af potten. Når der vandes, frigives der langsomt næringsstoffer.
Min erfaring er også, at jo mere trangt planten har i krukken, jo rigere er blomstringen. Når jeg potter den om i en større potte, så kan det ske, at blomstringen bliver mere sparsom dette år.
Deles den derimod, så udebliver blomstringen i den første sæson.
Jeg sår agapanthus i små potter, og fordeler ca. 5 småplanter i hver sin potte. Når de vokser sig store, planter jeg dem gradvis over i større potter. Efter 4 år kommer den første blomstring, som bare bliver mere og mere overdådig, som årene går og potten bliver trang.
Deling af skærmlilje
Skærmliljen kommer hurtigt til at fylde potten ud. Jeg har oplevet, at de springer potten, hvis ikke plantes deles med et par års mellemrum. Rødderne er kraftige, og det er et hårdt arbejde at få dem delt fra hinanden. Man skal jo forsøge at gøre det skånsomt, så de ikke bliver beskadiget.
Jeg har gode erfaringer med at bruge to greb som jeg stikker midt i potteklumpen. De skal have den buede “ryg” mod hinanden. Så trækker jeg grebene fra hinanden, det er genstridigt, og jeg skal stikke flere gange og trække dem fra hinanden, før at klumpen slipper i to dele. Hvis man vil have mange planter, så kan de deles i de antal stykker man ønsker.
Jeg har prøvet at dele med en spade, det gik også. Men en del af planten gik ud, sikkert fordi rødderne blev for beskadiget. Andre gange har planten efterfølgende vokset uensartet til. Der hvor rødderne blev mest beskadiget, blev bladene mindre. Det indhenter de dog senere.
Efter deling skal potten fyldes op med beriget pottemuld og vandes godt igennem. Bank potten mod jorden nogle gange, for at pottemulden skal pakke sig godt om rødderne.
Man skal, som beskrevet ovenfor, forberede sig på, at skærmliljen holder pause i blomstringen efter deling. Jo mere trangt de står i potten, jo rigere vil blomstringen blive.
