I februar måned vender lyset og dermed forårsfornemmelserne tilbage. Det kribler noget så gevaldigt i os havefolk for igen at få fingrene i jorden. Heldigvis er der nu rigeligt at tage sig til i haven, også hvis man vil tyvstarte foråret.
Et oplagt sted at starte er at fylde udendørskrukkerne, der kan tåle lidt frost, hvis den skulle finde på at indfinde sig. Jeg tør godt satse på hornvioler, stedmoderblomster, hyacinter og perlehyacinter, primula, forglemmigej og påskeklokker. De er kønne at plante tæt sammen i en krukke med en god, næringsrig krukkejord, eller i hver sin krukke og stille dem sammen på et fad. Hvis det bliver rigtig koldt, kan de dækkes over med fiberdug, der giver dem beskyttelse mod frost. Blomsterne holder længe, lige indtil sommerblomsterne dukker op på markedet, hvor de så må vige pladsen og plantes ud i havens bede.
Nu kan der forspires planter indendørs, der kræver lang tid før de spirer og udvikler sig til passende store planter, der kan flyttes ud i haven, når faren for nattefrost er ovre. I starten af februar sås chili, peberfrugter og alle sorter af prydtobak. I slutningen af måneden sås auberginer og artiskokker.
Der ryddes op i køkkenhaven. Groft, uomsat vinterdække fjernes, og ukrudtet luges væk. Spred derefter velomsat kompost i køkkenhavens bede. Så gør ormene arbejdet efterfølgende ved at trække komposten ned i jorden og gør den løs og luftig, så den er klar, når de første afgrøder sås sidst i marts måned.
Nåede du ikke at gøre drivhuset grundigt rent med brun sæbe i efteråret, så er det nu, du skal tage børste og sæbevand frem og give drivhuset en ordentlig tur.
Kartoflerne lægges til forspiring lyst og lunt ved ca. 18 – 20 grader. Jeg lægger dem i æggebakker med en kartoffel i hvert rum, så de alle får lys og plads til at udvikle spirerne.
Juleroser og påskeklokker skal have fjernet de gamle blade, som kan indeholde svampesporer, der smitter de nye skud. Klip dem af helt nede ved jorden og smid dem endelig ikke på komposten, men aflever dem på genbrugsstationen til afbrænding
Man kan lette forårets travlhed ved at luge havens bede igennem på forskud. Hvad der luges nu, kommer nemlig ikke igen.
I februar kan vi risikere, at der kommer barfrost som er særlig hård ved sarte planter. Barfrost opstår, når temperaturen er under frysepunktet og jorden og planterne ikke er dækket af et beskyttende lag sne. Dæk derfor sarte planter med visne blade og grangrene fra juletræet, eller med fiberdug omkring hele planten.
Blåregn skal beskæres for anden gang i februar. Den første beskæring blev foretaget i juni måned, lige efter blomstringen. Blåregnen beskæres nemlig to gange i vækstsæsonen, dels for at styre dens uregerlige voksetrang, dels for at fremme blomstringen, i stedet for at bruge sin energi på skuddene. Om sommeren klippes de lange sommerskud tilbage til ca. 6 blade. Her i februar klippes de lange skud yderligere tilbage, så der kun er tre – fire knopper tilbage. De vil så blomstre i den kommende sæson.
Havens buske står allerede med knopper, der er parate til at springe ud, så snart vejret bliver lunere. Man kan godt narre dem ved at klippe grene til drivning indendørs. Nogle viser hurtigt deres smukke blomster, f.eks. forsytia, mirabelle, kirsebær og kirsebærkornel. Andre drives på grund af deres spæde lysegrønne blade som f.eks. hassel.
Her er grene fra forsytia sat i en buket af ranunkler og kongekommen.
Store gamle buske, der har udviklet sig til et vildnis, eller buske der er blevet høje og ranglede, kan her i februar skæres kraftigt ned ved at save eller klippe alle buskens grene af 15 cm over jorden. Det kan forynge busken og give den en ny-vækst, så den bliver tæt forneden. Husk, det er ikke alle buske, der tåler nedskæring i februar. Sommerfuglebusk, Mamelukærmebusk og Syrisk rose skal man vente med at beskære til april måned. Eksempler på buske der tåler nedskæring i februar er: Dronningebusk, Uægte Jasmin, Kejserbusk, Forsytia, Ribes, Kvalkved, Spiræa, Bærmispel, Snebolle, Potentil, Syren og Cotoneaster. Man skal dog være klar på, at man må undvære deres blomstring den kommende sæson, fordi deres blomsteranlæg er klippet af.
Det er også i februar, at man kan foretage en beskæring af hasselbuskene før de springer ud sidst i februar/først i marts. Her fjerner man ca. en fjerdedel af de ældste stammer/grene helt nede ved jorden. Der bør kun vokse 3 – 5 hovedstammer på hver busk, der kan beskæres en smule, så de forgrener sig til en harmonisk busk. Lys og luft til kronen fremmer dannelsen af hunblomster, der udvikler sig til nødder. Det bedste vil være, at hasselbuske ikke bliver højere end 3 – 4 meter. Sidst på sommeren kan du yderligere tynde ud i hasselbusken ved at fjerne de mindste af de nye skud. Så ender hasselbusken ikke som et tæt, uregerligt vildnis, der hæmmer dannelsen af hunblomster og senere nødder.
Husk at gemme de lige lange hasselgrene til at bruge som stativer til klatreplanter i krukkerne, og som støttepinde til høje stauder, der har tendens til at vælte i blæsevejr.
Træk i kedeldragten og de forede gummistøvler og gå i haven, for der er nok at lave derude. Det er endda skudår i år, så vi har en dag mere at nå igennem alle februars gøremål. God arbejdslyst.