Hvorfor ikke fejre Valentines dag med et lille portræt af Løjtnantshjerte (Dicentra). Den har jeg nu i flere forskellige farver i haven, og er så utrolig køn sammen med de forårsblomstrende løgplanter.
Løjtnantshjerte er en af de allerførste stauder, der blomstrer i haven. Det er også den første staude, jeg klipper ned, når den er afblomstret, for bladene visner hurtigt ned. Jeg planter den derfor altid tæt på andre stauder, hvis blade hurtigt vil dække for den.
Den har ret skrøbelige rødder, hvilket betyder, at den kan være lidt svær at flytte rundt på. Jeg har oplevet, at rødderne falder fra hinanden, når jeg forsøger at dele den, og så er det svært at hitte ud af, hvad der vender op, og hvad der vender nedad. Men lidt blomst lykkes det dog altid, at få ud af en deling.
Jeg synes at den lyserøde gammeldags type Dicentra spectabilis er virkelig køn. Den forbinder jeg med en rigtig løjtnantshjerte, som jeg husker den fra jeg var en lille pige. Nu kan man også få en mere rød type “Valentine”, men den er en tand for rød til mig.
Jeg har også den hvide udgave Dicentra spectabilis “Alba”, der er plantet i mit hvide bed. Her blander den sig med hvide kugleprimula og de sene tulipaner “White triumphator”. Den hvide udgave jeg har, har lysere grønne blade, der er så sprøde og fine sammen med den limefarvede forårsvortemælk.
Sidste sommer, faktisk i august måned, fik jeg kendskab til en ny sort på markedet – en helt sart lyserød variant Dicentra “Cupid”. Jeg fik den præsenteret hos Gasa Young Plants i Odense, hvor den blomstrede i august måned! Dette var jo lidt udenfor nummer, for den var blevet fremdyrket under kunstige forhold, så den kunne præsentere sig fint, da den blev lanceret som et af årets fokusplanter i 2020. Jeg fik et par stykker med hjem, og de står nu i mit rosa “tøsebed” og venter bare på, at det bliver forår. Så hold øje med den på planteskolerne i år. Måske vil jeg også være så heldig, at få fingerene i et par kasser, så de kan sælges under Åben Have her i foråret.
