(Opslaget indeholder reklame)
Når bedene i prydhaven er dækket af den fineste kompost, der består af komposteret hestemøg fra Champost, så træder foråret tydeligt frem.
Komposten er spredt i et 5 cm tykt dække, der tilfører bedet næring, som frigives lige så langsomt i løbet af vækstsæsonen. Ormene får noget at leve af, og vil derfor trække komposten ned i jorden. Det giver en dejlig løs struktur.
Påskeklokkernes smukke blomster farver bedene i hvide, gule, rosa, bordeaux og næsten sorte farver.
Det spæde grønne fra blomsterløgenes spirer er så smuk en kontrast til det lækre brune kompostdække.
Vintergækkerne er ved at takke af for i år, krokus er på sit højeste, og om lidt tager narcisser, skilla, balkan anemoner og mange andre over. Jeg kan se det gror dag for dag.
Men pludselig kommer vinteren dryssende ned fra oven, og lægger et fint hvidt drys over haven. Sådan er det lunefulde spæde forår, der står lige for døren.