Design af bede i prydhaven

Date
mar, 03, 2020

(Denne artikel har været bragt i Jysk Fynske mediers magasin Livsstil)

Det er svært at forestille sig en have uden planter. De danner havens ”gulv, vægge og loft” – lidt ligesom i et hus, hvor de er med til at skabe hyggelige rum.  I sidste uge skrev jeg om design af havens skelet, det der danner rammen om rummene i haven. Denne gang skriver jeg om design af bede og giver tips til sammensætning af planter i et staudebed.

Grøftekantsbedet kalder jeg det bed, man møder, når man ankommer til haven.  Bedet skal illudere en grænse mellem den omkringliggende natur og haven.

Når man anlægger en have, er det sidste man gør at plante bedene til med smukke stauder. De større planter, såsom træer og større buske, er det første der plantes i bedene, dernæst kommer mindre buske, roser, stauder og græsser. Til sidst lægges knolde og løg. Hvis man planter bedene til i den omvendte rækkefølge, så bliver det svært at undgå at træde på de mindre planter og grave løg og knolde op, der gemmer sig dernede under jorden.

Give bedene et tema eller farvenuancer

Ligesom man kan sætte et navn på de forskellige haverum, så kan man også vælge et tema eller lægge sig fast på farvenuancer i bedene. Det har længe været populært med ”tone i tone” bede, hvor blomster og blade harmonerer i farveskalaer, f.eks. i rosa og lilla nuancer. I Troensehaven har jeg indrettet prydhaven med bede i temaer eller i farvenuancer.  Bedene er organisk formede og væver sig blødt omkring hinanden, så der er et forløb fra de kølige til de mere varme farvenuancer. Jeg vil bruge min egen have som eksempel.

Bedene i Troensehavens prydhave

Indgangen til prydhaven markeres af et bed, jeg har givet temaet ”Grøftekantsbedet”. Det skal illudere en grænse mellem den omkringliggende natur og haven. I bedet er plantet sorter af stauder og græsser, som er forædlede udgaver af planter fra den danske natur. Det er f.eks. røllike, lupiner, forskellige prydgræsser, pileurt, knopurt, valmuer og gåseurt.

Denne kertepileurt Persicaria amplexicaulis ”Blackfield” står i grøftekantsbedet og blomstrer til langt hen på efteråret. Pileurt – Persicaria findes i over 100 forskellige arter og er udbredt i naturen på den nordlige halvkugle.

I centrum af haverummet er anlagt et stort bed med blomster i rosa toner. Dette bed kalder jeg for ”Tøsebedet” for det driver af romantik og feminine blomster. Her dominerer de engelske roser plantet i stativer, og som danner højde i bedet. I midten står et rødbladet ahorntræ som loft over beplantningen. I bunden vokser stauder; rosa salvie, laksefarvede kongelys, rosenskovmærke, lyserøde dagpragtstjerner, akelejer og stjerneskærm samt mange flere. Sart rosa brudeslør og den rosa blomstrende violfrøstjerne ”Hewitts Double” danner luftige skyer over bedet med deres fine lette blomsterflor og blade.

I centrum af haverummet er anlagt et stort bed med blomster i rosa toner. Dette bed kalder jeg for ”Tøsebedet” for det driver af romantik og feminine blomster. ”Tøsebedet” er bygget op traditionelt med de laveste planter forrest og de højeste bagerst.

Overfor er det varme, dæmoniske bed placeret på den mest solfyldte plet i prydhaven. Jeg kalder dette bed for ”Det maskuline bed”. Her er plantet robuste og bastante stauder i mørke og brændte farver. Den brune og purpur farve er dominerende i mørkbladet sølvlys, lundvortemælk og alunrod ”Purple palace”. Der er lægekvæsurten med de næsten chokoladebrune små kugleformede blomster og den mørke purpurfarvede stjerneskærm ”Claret”. Dagliljen ”Sweet hot chokolate” er nærmest sort i bunden af hver blomst, der i øvrigt kan spises. Hist og pist er der plantet orange røllike og dagliljer, der giver et pift til alt det mørke. Som loft over bedet er en rødbladet løn (Acer palmatum atropurpureum), der stråler så smukt, når solen på en sommeraften kaster sine gyldne stråler gennem træets løv, så man næsten får fornemmelsen af, at det brænder i bedets top.

Overfor det feminine og romantiske bed er det varme, dæmoniske bed placeret på den mest solfyldte plet i prydhaven. Jeg kalder dette bed for ”Det maskuline bed”. Her er plantet robuste og bastante stauder i mørke og brændte farver.

Bag det varme, dæmoniske bed er der en skyggefuld plet i haven, så her er anlagt et bed i kølige nuancer. Det virker som en forfriskende kontrast til det varme, dæmoniske bed. Her vokser kæmpebrudeslør, der ligger som kølig morgendis i klatter i bedet, og imellem står russisk mandstro, lyslilla slangeurt, digitalis og mælkeklokke, foruden lyseblå stormhat og lyslilla akelejefrøstjerne.  Som loft i bedet er en løn med lyse limegrønne blade samt hylden med det køligt mørke løv “Black Laze”.

På en skyggefuld plet i haven er anlagt et bed i kølige nuancer. Her vokser planter med forskellige blad- og blomsterformer ved siden af hinanden. Det giver et roligt og harmonisk udtryk. Nårr man gentager planterne, bliver bedet sammenhængende. I maj måned er det f.eks. prydløg ”Purple sensation” med de runde kugler, samt klatter af porcelænsærenpris med de fine rosa blomsterskyer i kanten af bedet, binder det sammen.

Op ad det sorte træanneks med de hvide sprossevinduer, er det hvide bed placeret. Den hvide farve står så smukt som kontrast til det sorte træværk. Som loft over bedet er plantet et opstammet hjertetræ, og i et højt stativ vokser klatrerosen ”White nights”. I bunden af bedet bor de hvide pæoner, lupiner og skabioser. Her er hvid violfrøstjerne, ridderspore, stjerneskærm og haveanemoner. Rundt omkring i bedet er lagt en masse prydløg af sorten “Mount Everest” og der er flere slags storkenæb i hvide og cremehvide nuancer. Lodden løvefod og forårsvortemælk er plantet som små limegrønne kontraster i bedet og giver et frisk pift. For det hvide kan godt blive lidt tamt, hvis ikke det brydes op af enten en farve – det kunne også være sart gul, eller planter med karakteristiske blade.  Det hvide bed er placeret længst væk fra huset og lyser op i skumringen.

Op ad det sorte træanneks med de hvide sprossevinduer, er det hvide bed placeret. Den hvide farve står så smukt som kontrast til det sorte træværk. I skumringen lyser bedet op.

Det hvide bed afløses af et med sart gule og lyseblå farver. Havegrupper fra Sverige, der har besøgt haven, kaldte det for ”Svenskerbedet”, så det hedder det selvfølgelig nu. Den lysegule rose ”Aicha” vokser i et stativ og giver højde. Her er lyseblå hør, skabiose, porcelænsærenpris og texassalvie, der blander sig med lysegule pæoner ”Primevere”, sibirisk iris ”Butter and sugar” og den lysegule skønhedsøje. I sensommeren vokser solhat ”Sunrise” side om side med gråløvet staudehirse ”Heavy metal” og røllike ”Anthea”. En super fin kombination.   

Skovbedet, hvor igennem der løber en sti.

Og så er der ”Komplementær-bedet” i komplementærfarver orange/lille og gul/blå, ”Skovbedet” under de store skyggefulde træer, ”Mormorbedet” med de gammeldags stauder og roser, ”De kvadratiske tørkebede”, ”Krydderurtebedene”, ”Rabatten” langs køkkenhaven og mange flere.  

Rabatten langs køkkenhaven med storkenæb “Rosa Claire” og lavendel.

Pointen er, at når der sættes navne eller farvetoner på bedene, så er det meget lettere at udvælge planter.

Sådan sammensættes planter i bedet, så det bliver harmonisk

Det er ikke ligegyldigt, hvilke planter man planter side om side. Hvis du følger denne rettesnor, så kan det ikke gå helt galt.

  1. Udvælg for det første planter der kan tåle de vækstforhold, hvor bedet er placeret. Hvis det er i fuld sol, så vælg planter der tåler sol og til tider tørke. Ellers udvikler de sig ikke optimalt, og vil hurtigt se jammerlige ud og dø til sidst. Det samme gælder, hvis bedet er i skygge eller er placeret i et fugtigt område i haven.  Spørg til råds på planteskoler, eller brug nettet, hvor planternes vækstkrav ofte står beskrevet.
  2. Dernæst skal blomstringstidspunkter tænkes ind. Vælg en pallette af f.eks. stauder, der blomstrer fra tidlig maj til oktober. Forårsblomstrende løgplanter, primula og hornvioler er endnu tidligere i blomst, og kan plantes som det allersidste mellem alle de andre planter.
  3. Stauder fås i forskellige højder. Det mest almindelige vil være, at overstanderen (loftet over bedet) – træer, høje buske eller roser i stativ, plantes i midten af bedet. Herunder kan man plante mellemhøje stauder. En god rettesnor er, at de højeste står bagerst og de laveste forrest. Men man kan også mikse, så der blandes højder, lidt som det ser ud i en grøftekant. Sådan har jeg plantet mit grøftekantsbed til, hvorimod ”Tøsebedet” er bygget op traditionelt med de laveste forrest og de højeste bagerst.
  4. Blomsternes former er meget forskellige. For at gøre det simpelt, så kan man opdele dem i fem grupper: 1. kopformede og flade blomsterhoveder (som margueritter), 2. fjerlignende blomsterhoveder (som astilber), 3. spir eller tårne (som fingerbøl), 4. filigran (som violfrøstjerner) og 5. runde blomsterhoveder (som tidselkugler).
  5. Bladenes former er også forskellige. Her kan man også gruppere dem: 1. Runde og ovale blade (som hosta), 2. lancetformede blade (som iris), 3. bittesmå/filigranlignende blade (som violfrøstjerne), 4. Fligede blade (som storkenæb). En god idé er at mikse planter med forskellige blad- og blomsterformer ved siden af hinanden. Det giver et smukt spil i bedet.
  6. Plant gerne i grupper af flere stauder og græsser af samme slags og gentag dem i bedet, så opnås en rytme i beplantningen. 
  7. Giv planterne plads til at udvikle sig, men sørg samtidig for, at al jorden i bedet bliver dækket af planter. Hvis der er nogle, der breder sig lidt for meget, så kan man altid dele dem eller grave dem op og flytte dem til et nyt bed, eller forære dem væk.
Det giver et flot spil i bedene, når man som her placerer planter med forskellige blad- og blomsterformer ved siden af hinanden. Her er runde-, fligede-, lancetformede- og de helt filigran-lette blade plantet ved siden af hinanden.
Her er et miks af farver, former og forskellige højder, der giver et sprælsk og farverigt udtryk i bedet. Der er plantet flere stauder sammen i grupper, der giver et roligt udtryk, trods mikset af mange farver.

Heldigvis er en have dynamisk og udvikler sig hele tiden, så det er bare om at eksperimentere og teste nye sammensætninger af planter af.

Det vil være en stor hjælp at lave en tabel over de planter man skal have i sine bede.

Plantetabellen kunne se sådan ud og dækker de planter, jeg ville placere i et bed i varme mørke/purpur farver.

Plantenavn Blomstringstidspunkt Højde i cm Farve
Akelejefrøstjerne (Thalictrum ”Black adder”) Juni – Juli 125 Lilla med mørke stilke
Bølgekronet Storkenæb (Geranium phaeum) Maj – juni 50 Purpursort
Lundvortemælk (Euphorbia amygdaloides purpurea) Maj – juni 40 Limegrøn Mørke blade
Kertepileurt (Persicaria amplexicaulis ”Blackfield” ) Juli – oktober 80 Mørkerød
Lægekvæsurt (Sanguisorba officinalis ”Tanna”) Juli – september 80 Mørkerød
Rishirse (Panicum virgatum ”Rotstrahlbusch”) August – november 60/90 Rødbrun
Røllike (Achillea millefolium ”Terracotta”) Juli – august 60 Brændt orange
Staudesalvie (Salvia Caradonna) Juni – september 50 – 75 Purpurlilla
Solbrud (Helenium ”Moerheim beauty”) Juli – september 100 Rødbrun

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer
  1. Workshop i havedesign

    august 15 @ 9:00 am - 4:00 pm
  2. Åben Have

    august 27 @ 12:00 pm - 5:00 pm

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.