Det har regnet næsten uafbrudt hele efteråret og vinteren. Det har været hårdt for haverne. Særligt jorden har lidt under al den regn, der har fået den til at klaske sammen til en klæg masse, især hvis man har en leret jord.
Jeg havde ellers planer om at grave ud til nye bede i køkkenhaven, men det må vente på sig. Jorden er alt for våd at arbejde i, og den vil blive endnu mere sammenpresset, hvis man arbejder med den.
Læg i stedet humusrig kompost ovenpå den våde jord, og så håbe på at ormene ikke er druknet eller skyllet bort. For de vil hjælpe med til at grave gange og derved løsne jorden, så den forhåbentlig bliver klar til at så i, når solen inden længe vil varme den op.