Giv planterne et forspring ved at forspire dem indendørs

Date
mar, 09, 2020

Der er ikke noget så skønt som at så sine egne planter til haven. Putte frøet i jorden, se det spire og vokse sig klar til at prikle ud, for så senere at udvikle sig til den smukkeste blomst eller den lækreste grøntsag. At så er at skabe drømme og forventninger til sommerens bugnende bede. Og det er netop det jeg har haft gang i den seneste uge.

rhdr

Vi er endnu kun i starten af foråret, og det er ikke alt, jeg endnu har sået indenfor. Jeg sår nemlig i to omgange. De frø, der har længst udviklingstid, blev sået i slutningen af februar, og dem der er lidt hurtigere til at spire og skyde i vejret, sår jeg i slutningen af marts måned. Det skal jo times sådan, at småplanterne får den tid der skal til, hvor de vokser sig tilpas store, til vi når hen i maj måned, hvor faren for nattefrost er ovre, og de kan plantes ud i haven.

Såning af første hold grøntsager og sommerblomster

Nogle grøntsager og sommerblomster har så lang udviklingstid fra såning til blomstring eller frugtsætning, at de ikke vil kunne nå at udvikle sig på den korte sæson, vi har i haven, hvis de blev sået udenfor. Derfor skal de have en tyvstart indenfor i en lun vindueskarm.

Det drejer sig om chili, peberfrugter, selleri og artiskokker samt sommerblomster f.eks. tobaksblomst, løvemundog edderkoppeplante. Hvis man sidste år havde disse blomster i haven, så vil de sandsynligvis dukke op hist og pist, fordi de kastede deres frø sidste år og har spiret i løbet af vinteren, hvis den altså har været til den lune side, som vintrene efterhånden ofte er i Danmark. Hos disse sorter går der nemt fire måneder fra frø til blomstring.

Så egentlig er det ikke strengt nødvendigt at forspire sommerblomster. Men bliver man fristet af nye sorter, der kommer på markedet, så vil jeg foretrække at forspire dem indendørs.

Bag på frøposerne kan man ofte læse, hvornår frøene kan forspires eller sås direkte på friland. Købes frøene i udlandet, som jeg ofte gør, så skal der lige tages højde for temperaturforskellen fra de egne i verden frøene købes fra. Hvis det er i England, lægger jeg en måned til ift. såtidspunkt. Nu ved jeg godt, at temperaturerne på vores breddegrader ændrer sig i disse år, men det, der skal tages højde for, er hvornår der er risiko for nattefrost. Sidste år havde vi nattefrost i maj måned, og jeg skyndte mig at lægge fiberdug over de småplanter, jeg havde nået at plante ud i køkkenhaven. 

Såning af andet hold, der udvikler sig hurtigere

Som sagt er det ikke strengt nødvendigt at forspire sommerblomster, for de fleste af dem kan sagtens nå at udvikle sig fra frø til blomst på en sæson. Men jeg hjælper dem alligevel godt på vej ved at forspire dem i et beskyttet klima. Udenfor er der fugle og høns der kratter op i jorden i jagten på orme, der er snegle der gerne vil guffe spæde spirer i sig, og der er det lunefulde forårsvejr, hvor nattefrosten kan vise sig så langt henne som i maj måned.  Og jeg vil jo gerne kunne plukke fine buketter hele sommeren.

Fordelen ved at så udenfor er alligevel, at blomsterne udvikler sig til sunde planter, fordi de spirer lige netop der, hvor de uforstyrret skal vokse sig store, og hvor vejr og vind gør dem robuste og modstandsdygtige.

Eksempler på frø der forspires fra midten af marts:

Grøntsager: Drivhusplanter (Tomater, agurk og melon), Kålplanter (Grønkål, spidskål, toskansk kål, rosenkål), Krydderurter (Basilikum, timian, persille og isop), Græskar og squash, Porrer, Træspinat

Sommerblomster: Levkøj, Lathyrus, Zinnia, Asters, Tagetes, Stolt kavaler, Tallerkensmækker, Sommerfloks, Håret solhat, Solsikker, Skabiose

Nogle sorter sår jeg direkte i bedene

Det kan ikke svare sig at forspire alt. Det er både arbejdskrævende og pladskrævende, og man springer også alle mellemledene over med såning, prikling, afhærdning og udplantning. Nogle sommerblomster, urter og grøntsager sås derfor direkte i køkkenhaven, når jorden er lun nok til at så i.

De fleste grøntsager og sommerblomster kan nemlig med fordel sås direkte på deres fremtidige voksested. Nogle af dem har pælerod, og bryder sig simpelthen ikke om at blive flyttet rundt med. Alle rodfrugter, såsom gulerødder og pastinakker, eller valmuer og gulerodsblomsten ”Dara” har pælerødder og vil blive sat langt bagud i deres cyklus, hvis rødderne forstyrres. Mange vil endda dø i denne proces.  

Eksempler på sorter, jeg sår direkte i bedene:

Grøntsager: Rodfrugter (Gulerødder, rødbeder, pastinak, radiser), Krydderurter (Kørvel, dild og koriander), Bælgfrugter (Ærter og bønner), Bladgrøntsager (Salat, spinat og rucula),

Sommerblomster: Morgenfruer, Jomfru i det grønne, Kornblomster, Prydgræsser, Valmuer, Kongekommen, Gulerodsblomst, Dusk salvie, Amarant.

Sådan forspirer jeg

  1. Det vigtigste når man forspirer sine frø er at undgå at så alt for tæt. Når frøene spirer, har de brug for plads til at udvikle sig. Alt for meget konkurrence giver små planter. Samtidig er det svært at skille dem fra hinanden, når de skal prikles om i større potter inden udplantning. Det kan være svært, hvis man åbner en frøpakke med 100-vis af små frø, og så kun bruge få af dem og give dem god plads til at udvikle sig. Det vil være fjollet at så 100 af samme slags plante, der så tager pladsen for andre sorter. De fleste småplanter skal senere prikles ud med en god afstand mellem hver plante.  Hellere så en mindre mængde af frøene og få færre men robuste planter.
  2. Jeg sår i så- og priklejord, der er næringsfattig og derfor ikke svider småplanterne af
  3. Jeg sørger for at bruge rene beholdere at så i. De skal have drænhul i bunden, så vandet kan løbe fra. Nogle frø sås i plasticbakker eller potter, andre sår jeg i blokke af jord stanset ud med en soil-blocker. Den sørger for at adskille jordblokkene fra hinanden, så hvert frø kan spire og udvikle småplanter, hvis rødder ikke forstyrres af de andres.
  4. Små frø sås tyndt i bakker. De mindste er typisk lysspirende og sås i overfladen af jorden, hvorefter de blot trykkes let, så de får god jordkontakt.  Det er lettere at så tyndt ved at blande frøene med fint sand, dog ikke strandsand der kan indeholde salt, og drys det fint på overfladen af så- og priklejorden.
  5. Bakkerne stilles lyst ved stuetemperatur, men ikke i et sydvendt vindue, hvor jorden hurtigt vil tørre ud. Den skal være fugtig, men ikke våd, ellers drukner de spirende frø på grund af iltmangel. Det bedste er at placere potterne på vandtætte bakker, og så vande i selve bakkerne. Lad det trække i en halv times tid, og så hælde overskydende vand fra.
  6. For at minimere fordampningen, dækkes bakkerne over med en gennemsigtig plasticpose, hvori der er klippet små huller.
  7. Det bedste resultat får man, når der er det perfekte forhold mellem lys og varme. Er der varmt men lidt for mørkt, vil småplanterne skyde langt i vejret, for at række efter lyset, og det giver lange blege og skrøbelige stængler, der vil have det svært, når de bliver plantet ud i den frie natur. Når de spirer, skal plasticen fjernes. Det reducerer varmen, der opstår under plasticen, og giver lidt mere lys. Så kan man gøre to ting.  Enten flyttes spirebakken til et køligere rum med en temperatur under 15 grader, dvs. at man regulerer på temperaturen. Eller man kan tilføre mere lys i form af vækstlys, der hænges op hen over spirebakkerne. Jeg bruger vækstlys, der er tændt i dagtimerne og indtil jeg går i seng. Så får de fred om natten, hvor jeg så tænder igen om morgenen. Det kan lyde underligt, særligt hvis solen skinner. Men bag ruden er der alligevel ikke nok lys længe nok i marts og første halvdel af april.
  8. Når småplanterne har fået to løvblade efter kimbladene, prikles de om i større potter, så de får mere plads til at udvikle sig. Man kan bruge små plasticpotter, præfabrikerede tørvepotter eller hjemmelavede avispotter lavet med en pot-maker.
  9. Hvis man planter småplanterne direkte ud, efter at have stået beskyttet indenfor i vindueskarmen, får de et chok. Det har jeg prøvet, hvor flere gik ud, og andre fik lyse forkrøblede blade, hvorefter væksten gik i stå. Det er jo en ret dårlig fidus, når nu man forspirer for at give planterne et forspring. Derfor er det nødvendigt med en stille og rolig afhærdning, hvor småplanterne lærer at klare sig i vind og vejr. Det tager et par uger. Først rykker jeg bakkerne udenfor i dagtimerne, hvor der er læ og delvis skygge. For ellers svides bladene af og de skrøbelige stængler kan knække. Det gør jeg i en uges tid. Hvis vejret er til det, så vælger jeg også at stille dem i kolddrivhuset og lægger fiberdug over om natten, og rykker dem ud og ind igen i dagtimerne.
  10. Når de er afhærdet prikles de ud i haven. Det gøres når der ikke er fare for sen nattefrost, dvs. ca. midt i maj. Jeg planter dem i en rille der er vandet godt igennem, så de har et vanddepot at starte ud med. Man kan altid dække planterne til med fiberdug, hvis det alligevel viser sig at blive dårligt vejr med frost eller en haglbyge.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.