Man kunne være fristet til at grave de gamle kålstokke op her i foråret i sin iver efter at gøre klar til en ny sæson i køkkenhaven. Men der er stadig en masse tilbage at høste i kålplanterne.
Hvis du lader dem blive stående et par måneder endnu, vil de danne gule blomster i toppen af planten, der både er meget dekorative og smager fantastisk rå i salater.