I næste uge er det påske, og jeg hygger mig med at pynte op, som jeg i øvrigt gør til alle højtider. Som regel har vi huset fyldt med gæster til påskefrokoster, hvor bordet pyntes med påskedekorationer, årstidens blomster og dekorerede æg. I år er her kun min mand og jeg, der skal have fornøjelsen af påskepynten og hinandens selskab, for vi har isoleret os herhjemme, som så mange andre mennesker på kloden.
I år har vejret været så fint, at jeg har siddet ved havebordet på terrassen og har rodet og regeret med jord, pustede æg, blomsterløg og hornvioler, birkegrene, gamle potter og nyspiret karse. Når først jeg går i gang, så flyver det med jord og materialer om ørerne på mig, for jeg glemmer tid og sted.
Resultaterne bliver ikke altid som jeg forestiller mig, men det er jo også processen der tæller.
Indenfor i vindueskarmen er hønens blå æg er brugt som små vaser med gule hornvioler stukket i. De er placeret i en gammel patineret lerpotte med krinolinenarcisser. Omkring pottens kant har jeg viklet birkegrene. Så enkelt kan det gøres.