De smukkeste morgener har vi haft i den forgangne uge. Koldt og med knitrende rimfrost på havens planter.
Det smukkeste skue fanger man, når man er på pletten, lige når solen dukker op bag trækronerne, men inden at den får rimen til at smelte.
Bagerst i haven står drivhuset og ligner en isterning. Et særsyn er, når de fine lyserøde blomster fra mandeltræet står som kontrast til det skarpe, kolde.
Henry står trofast på det samme sted i haven og venter på mig. Hans harem af koner står i flok rundt om ham, og venter bare på, at jeg serverer morgenmad.
Der er kamp om fodertruget, og der kæmpes hver dag om plads i hierakiet.
Den laveste i hierakiet er stadig Sofus. Han magter ikke at tage kampen op.
