En mand skrev til mig efter at være blevet den lykkelige ejer af en kolonihave. Han havde aldrig beskæftiget sig med have før, og var helt rådvild, fordi han havde modtaget nogle aflæggere af kæmpe marguerit fra en sød og velmenende nabo. En anden kolonist fortalte ham efterfølgende, at dem ville han aldrig slippe af med, for de vil hurtigt indtage hele haven.
Hans spørgsmål til mig var derfor; Hvilke planter ville du sige nej tak til, hvis du fik dem foræret af en sød nabo?
Og det er jo et svært spørgsmål at svare entydigt på, for det afhænger helt af, hvor meget plads man har i haven, og om man har områder, hvor det ikke gør noget, at stauderne breder sig meget. Jeg ville f.eks. sige ja tak til kæmpe margueritter, som jeg allerede har plantet bagerst i skovbedet. Her har jeg den i store grupper sammen med andre stauder med samme egenskab. Så kan de nemlig holde hinanden lidt i skak. Det er f.eks. hvid fredløs (Lysimachia clethroides), nyserøllike (Achillea ptarmica), den lyserøde høstanemone (Anemone hupehensis), cypresvortemælk (Euphorbia cyparissias) og sæbeurt (Saponaria officinalis), der alle breder sig meget hurtigt med udløbere. Det er alle robuste stauder, der endda vil være fine til at tage kampen op med skvalderkål.
Nogle stauder har jeg erfaring med breder sig meget ved at kaste en masse frø, der spirer op alle vegne. Det er f.eks. akeleje (Aquilegia vulgaris), lodden løvefod (Alchemilla mollis), sporebaldrian – særligt den hvide (Centranthus ruber ”Albus”), bølgekronet storkenæb (Geranium phaeum), violfrøstjerne (Thalictrum delavyi) eller bjergknopurt (Centaurea montana). Men det er ret nemt at luge dem væk ved at rykke småplanterne op, lige så snart man kan kende dem fra andre. Jeg kan selv godt lide, at stauderne blander sig mellem hinanden, hvilket giver et lidt vildt udtryk, så jeg lader dem gerne vokse mellem hinanden.
I en lille kolonihave, hvor pladsen skal deles mellem mange forskellige blomster og spiselige afgrøder, så ville jeg nok vælge stauder med en mere moderat vækst. Det er f.eks. alunrod (Heuchera), flere sorter af storkenæb (Geranium), småblomstret salvie (Salvia nemorosa), silkepæoner (Paeonia lactiflora), sankthansurt (Sedum) eller kvæsurt (Sanguisorba), blot for at nævne et lille udvalg.
Men jeg ville alligevel sige ja tak til kæmpe margueritten, og så dele den, når den på et tidspunkt har bredt sig for meget. Så ville jeg give den videre til alle de andre kolonister, der heller ikke kan stå for den smukke blomst.
