Plant insektvenlige bunddækkeplanter

Date
maj, 26, 2020

Jeg nævner ofte i mine artikler, at det er en rigtig god idé at dække jorden helt med planter. Det holder på fugten i jorden, og et tæt bunddække holder lyset ude, og tager pladsen, så det meste frøspirende ukrudt ikke får fodfæste.

Egentlig kan man blot plante stauder tæt, men man kan også fylde huller ud med et ensartet bunddække, der smyger sig omkring højere planter. Og hvorfor så ikke plante et bunddække, der tiltrækker insekter, fordi det har nektarfyldte blomster. En rigtig god en af slagsen er krybende læbeløs. Hos mig vokser den i bedet med planter i mørke, purpur farver. Her passer den så flot ind, fordi den også har mørkt løv og stængler der bærer små blå/lilla læbeblomster.

Læbeløsslægten tiltrækker mange insekter, især sommerfugle. Den er primær nektarkilde for Rødlig perlemorsommerfugl (Boloria euphrosyne) og Brunlig perlemorsommerfugl (B. selene).

Andre insektvenlige bunddækkeplanter er timian, flere slags storkenæb, rosenskovmærke, plettet tvetand, almindelig katteurt, oregano, biskophat, bunddækkende stenurt og vinca

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

I samarbejde med Dorthe fra Levehaver.dk har jeg udviklet en ny app med mere end 3.500 planter, plantebeskrivelse, plantepleje og inspiration til design af bede. Du kan læse om appen her.
Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.