Haveglæden deles med andre

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers dagblad Livsstil)

Når havefolk mødes, går snakken på livet løs. Jeg kender det selv, for så kan man dele erfaringer om planter, jord og havearbejde, men også lidt om bekæmpelse af plantesygdomme og skadedyr. Man glemmer helt tid og sted, og ”påhæng” der ikke har interessen for haven, mister efterhånden tålmodigheden. For hvem synes det er interessant, når en plante findes i en mangfoldighed af sorter, og snakken flytter sig fra dansk til latin.

Min egen bror, der ikke har den store interesse for have, synes det er vældig sjovt at finde på fiktive latinske navne til planter – det ene navn mere frækt end det andet. Blot for at drille. Han drillede mig også dengang jeg var lille. Især når mine forældre gang på gang hev en masse gæster, bl.a. fra England, med på havevandring hos min mormor. De voksne var helt opslugt af planter med latinske navne, og Jesper (min bror) stemte i på afstand, og holdt sig ikke tilbage for at bemærke, at jeg havde en næsten udsprungen blomst midt på næsen, der hed ”Filipensus”.

Haven er andet end latin

Mange taler også om, når de mødes, hvordan haven er blevet det sted, hvor man kan fordybe sig og glemme tid og sted. ”Det er som et mentalt brusebad at arbejde i haven”, sagde en haveveninde til mig forleden. Hun kunne lægge verdens uroligheder og uligheder bag sig, og fik bearbejdet sine følelser, imens hun tog sig kærligt af sine planter i haven. Tankerne skulle lige arbejdes gennem kroppen via det fysiske havearbejde, og så var hun klar til at tale om det, der gik hende på. Det som hovedet var fyldt så rigeligt af, havde efterhånden overskygget sanserne, men de blev genfundet i haven. 

Det er det en have kan, og det er det som havevenner kan dele med hinanden.

Haveglæden kan også deles ved at vise sin have frem

I sommerperioden holder mange havefolk deres haver åbne for besøgende. Er den gjort rigtig fin, og er man særlig stolt af sit værk, så vil man gerne vise sin have frem.

Jeg tror, at mange kan genkende følelsen af sommerfugle i maven, når man i lyset fra solnedgangen efter en lang dag i haven, nyder sit værk. Det er lige før, at låget letter, når duftene fra havens blomster når ens næsebor, når farverne træder så utroligt smukt frem, at det er en fryd for øjet. Og når fuglenes smukke sang når fylder ørerne, imens man nyder et sødt, solmodent jordbær. Disse følelser vil man gerne dele med andre, for de kan være så stærke, at det er svært at holde på dem i sin egen krop.

Men der er også mange bekymringer, når roserne smider bladene, fordi de er blevet angrebet af svampesygdomme. Eller når man næste morgen opdager, at spirerne fra georginerne er blevet spist af snegle. Så sniger der sig en tåge hen over haveglæden, og så må man have fat i en haveven eller spørge kyndige havefolk til råds, når man besøger hinandens haver. 

En have der gjorde indtryk på mig – Enghøj Staude Have på Bornholm

Når vi tager på ferie i Danmark og i udlandet, så undersøger jeg altid, om der er spændende haver og havefolk i området. Sidste år gik turen til Bornholm, blandt andet fordi jeg så gerne ville besøge Enghøj Staude Have, der ligger i Åkirkeby.

For flere år siden så jeg en artikel om haven i et haveblad, og satte den på listen over de haver, jeg måtte besøge. Haveejerne er også flittige til at lægge smukke billeder fra haven op på Instagram, og de virker som en magnet på mig.

Haven har sin inspiration fra den engelske cottage stil

Haven er ejet af Anne-Mette og Michael, hvis haveglæde for alvor opstod, da de i 2004 skulle flytte planter fra et gammelt bed til et nyt. Sidenhen har haven udviklet sig til en charmerende staudehave inspireret af den engelske cottage stil.

Her er masser af stauder plantet tæt sammen i bede. Men der er også mange andre typer planter i haven. Roser og klematisser vokser i stativer og på pergolaer. De danner sammen med høje træer og buske havens loft. Der er solbeskinnede områder, og der er skyggefulde kroge, hvor der vokser planter som trives lige netop på denne plet. Der er ingen tvivl om, at Anne-Mette og Michael eksperimenterer med at finde de bedste placeringer til planterne, så de både trives og klæder hinanden så flot. Det kan man kun opnå ved at prøve sig frem og flytte rundt på planter, næsten i en uendelighed. En have forandrer sig hele tiden, og hvert år har sine helt egne oplevelser.

Enghøj Staude Have har et lidt vildt udtryk, men hækkene af taks og de formklippede buksbom giver alligevel en ro for øjet, når de danner adskillelse mellem havens mange rum. Græsplænen har veget pladsen for bede fyldt med planter og stier af stenmel, der forbinder det ene haverum med det andet. Flere steder stoppes ens blik af smukke krukker med markante bladvækster.

Hvert haverum har sin egen farveholdning. Den første del af haven er holdt i farverne rosa, lilla og bordeaux. Så går man gennem den hvide have og den lysegule og blå have efterfulgt at et område med varme og brændte farver. Vi besøgte haven i juli, hvor dagliljerne blomstrede i flotte orange farver. Jeg nappede i forbifarten en nyudsprungen dagliljeblomst og proppede den i munden til stor overraskelse for Anne-Mette og Michael. De vidste ikke, at de her havde en guldgrube af spiselige lækkerier, der smager hen ad vandmelon, bemærkede de.

Når man bevæger sig rundt i haven, har man næsten fornemmelse af at være i en frodig, blomstrende jungle. Men når man når ned bagerst i haven, vælter lyset ind fra huller i hækken. Her åbner der sig vidder i landskabet med udsigt til kornmodne marker. Det er så smukt og kontrastfyldt, at jeg helt mistede pusten under mit havebesøg.

Det gik egentlig først helt op for mig, da min haverunde endte i det kønneste lille havehus placeret på grænsen mellem have og det omkringliggende landskab.  Hvilken bjergtagende udsigt til det smukkeste sommerlandskab og med duft af modent korn.

Små havehuse tilfører haven hygge

Rundt omkring i havens forskellige rum er der placeret små havehuse, alle sammen malet i grønne farver. Så falder de mere naturligt ind. Pergolaer og rosenstativerne er også malet i den samme grønne farve, hvilket giver en flot sammenhæng mellem materialerne i haven. Selv vandkanderne er malet i de karakteristiske grønne farver.

De små havehuse er klædt på af planter, for så bliver det ekstra hyggeligt, når man slår sig ned på de små terrasser, der er anlagt ved havehusene.

Anne-Mette og Michael har et favoritsted i haven, hvor de holder pause fra havearbejdet. Det er ved en overdækket pergola placeret ved havens eneste græsplæne. Et lille frimærke af en græsplæne, der dog giver ro og fred til øjet. Jeg kender det selv så godt. I Troensehaven ynder jeg at sætte mig på bænken under et gammelt æbletræ med udsigt til frugthaven. Her sker ikke ret meget, for nogle gange skal øjet nemlig have ro.

Privatlivets fred har Anne-Mette og Michaels også sørget for. De har bygget et fint grønt stakit, der afgrænser privaten fra haven. Herinde har gæster ingen adgang. Men alligevel har man et kig til det fineste hvide hus, hvor der også er kræset for detaljerne i både bygninger og deres egen lille, private gårdhave. Jeg var nemlig så fræk at lure hen over stakittet.

Haven har åben fra 1. maj til 1. oktober tirsdage og torsdage fra 13-17 og lørdage og søndage fra 13-16.

Sommerferie i Danmark

I disse Coronatider skal de fleste af os nok tilbringe sommerferien i Danmark. Det giver gode muligheder for at opdage nye kroge af Danmark, hvor man aldrig har været før. Smukke naturområder og vandreruter nærstuderes her hos os, og jeg har også spottet flere haver, hvor jeg gerne vil lægge vejen forbi.  

Måske bliver der plads i bilen til en lille plante, der skal flytte med hjem i Troensehaven. Ligesom da jeg besøgte Enghøj Staude Have, hvor jeg købte en yndig rosa kvæsurt ”Pink Squirrel” i deres plantesalg. Den vokser nu i et bed i Troensehaven til minde om en dejlig haveoplevelse hos skønne havefolk.