Når man må søge hjælp hos en plantedoktor

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Mange gange har jeg hørt mig selv give tørken i 2018 skylden for megen dårligdom i haven. For det er jo ikke til at bære, når sygdommene i havens planter skyldes angreb af svampe, der måske kommer ind i haven via nyindkøbte planter, som så spreder sig og inficerer det hele. Det er jo et rent mareridt.

Det er ikke altid let at forstå, hvorfor en plante, der ellers i mange år har været så sund at se på, lige pludselig ser herrens ud, og taber de fleste blade, selvom det er midt på sommeren. Netop i denne sommer er et voldsomt svampeangreb gået ud over min Trompetkrone, havens smukkeste prydtræ, der har været beundret fra nær og fjern. Den plantede vi midt i haven som portal mellem prydhaven og frugthaven. Jeg har haft svært ved at se, hvad der kunne erstatte dette fine træ. Derfor søgte jeg råd hos plantedoktoren, også fordi spørgsmålene stod i kø hos mig. Hvad er træet angrebet af? Hvordan er det blevet smittet? Smitter svampen alle de andre træer i haven, så de også visner? Kan man plante nye træer, hvor dette træ har stået? Hvilke træer er modstandsdygtige overfor svampen og hvilke er ikke?

Plantedoktoren Magnus Gammelgård var på besøg i min have i en anden anledning, og han tilså trompetkronen og nabotræet, en rødbladet løn ”Acer palmatum atropurpureum”. Der var vist ingen tvivl om, at de to træer har visnesyge ”Verticillium”, der er en rodbåren svampesygdom, som smitter ved at rødderne på planterne kommer i berøring med hinanden under jorden.

Der er forskel på svampe

Svampe findes overalt i naturen, både over og under jorden. For at jeg selv kan hitte rede i hele svampemysteriet, så inddeler jeg dem i to grupper; de gode svampe og de dårlige svampe. Det er måske en forenkling, der ikke helt yder tilstrækkelig respekt for svampenes meget interessante og komplekse univers.

Nogle gode svampe er med til at nedbryde dødt plantemateriale, og omdanner det til kuldioxid, næringsstoffer og vand. Svampene får hjælp af bakterier og smådyr i jorden, men er en vigtig part, fordi de kan nedbryde de dele af planten, som smådyr og bakterier ikke kan fordøje.

Andre gode svampe går i symbiose med levende træer og buske, hvilket gavner både planter og svampe. Svampenes ”rødder”, der kaldes for hyfer, vokser nemlig omkring planternes rødder, hvor de optager sukkerstoffer fra planten, der er dannet under fotosyntesen i dens blade. Til gengæld får planten næringsstoffer fra hyferne, og udvikler deraf et stærkt rodsystem. Deraf opstår symbiosen.

Det gælder f.eks. når bøgehækken skal have en god start efter plantning. Ofte findes den gode svampeart i jorden i forvejen, men nogle gange mangler den. Når jeg har plantet bøgehæk, så henter jeg for en sikkerheds skyld lidt skovbund, hvor svampene findes mellem det nedbrudte plantemateriale såsom visne blade og kviste, og drysser lidt ud i plantehullet, så roddannelsen hos planterne styrkes. Faktisk foregår størstedelen af fx bøge- og egetræernes vand- og næringsoptagelse via disse svampe, der i øvrigt kaldes for mykorrhizasvampe.

Men så er der de skadelige svampe. De lever som parasitter på planter og skader dem. Det skete f.eks. da jeg slæbte buksbomkvistdød hjem i haven via en inficeret, nyindkøbt buksbom. Det sker også, når roserne angribes af rosenpletsyge. 

Trompetkronen har fået visnesyge

Angreb af visnesyge Verticillium sp. (kransskimmel) fik min trompetkrone til at hænge med bladene først i juli måned. Det skete efter at det havde blomstret overdådigt. Aldrig har trompetkronen været smukkere end i år. Men så blev bladene på nogle af grenene pludselig slappe. Jeg tænkte, at træet trængte til en ordentlig omgang vand efter den enorme blomstring, så jeg lod vandslangen sive i nogle timer. Men det hjalp ikke spor. Så blev bladene gule og senere brune, og til sidst faldt de af i et kraftigt blæsevejr.

Plantedoktoren fortalte mig, at smitten kommer fra jorden til rødderne, hvorfra den vokser op i de vandtransporterende vedkar til stænglerne, der bærer bladene. Muligvis er trompetkronen blevet smittet af den rødbladede løn, der sidste år fik døde partier i trækronen. Deres rodsystemer har sikkert filtret sig ind imellem hinanden, og derved er svampen blevet overført fra træ til træ.

Visnesyge forekommer på planter over hele verden, men er som plantesygdom mest udbredt i den tempererede zone, som netop Danmark ligger i. Her er visnesyge en stor udfordring for bl.a. jordbæravlerne, især i bestemte egne af landet, for svampesygdommen angriber gerne jordbærplanter. Et års jordbærproduktion kan derfor hurtigt gå tabt, og det vil være katastrofalt for jordbæravlerne. Når nye marker tages i brug til dyrkning af jordbær, sender avlerne derfor altid jordbundsprøver til analyse for at se, om der er høje koncentrationer af visnesyge i jorden. Iflg. Magnus Gammelgård vil der næsten altid være en vis mængde af forskellige svampetyper i jorden, også visnesyge. Men er koncentrationen for stor, så kan man ikke dyrke jordbær. Så må jordbæravlerne sadle deres produktion om til afgrøder, der ikke er helt så modtagelige for visnesyge.

Trompetkrone og løn er ikke særlig modstandsdygtige overfor visnesyge. Jeg fik derfor en lang liste med plantenavne på modtagelige og modstandsdygtige sorter, der ikke så let angribes af visnesyge.

Min rødbladede løn bliver i efteråret skiftet ud med et rødbladet paradisæbletræ – Malus sieboldii ”Freja”, der også vil komme til at reflektere solens stråler, når den går ned over haven om aftenen. Trompetkronen udskiftes med en antarktisk sydbøg – Nothofagus antarctica, der får små, fine, let krøllede blade og en sjov skæv form i stammer og grene. Det bliver et noget andet udtryk end den ranke og statelige trompetkrone. Måske giver et par nye træer inspiration til nye designs og plantesammensætninger i dette bed. Gad vide hvordan det kommer til at se ud?

Eksempler på træer, der kan være modtagelige overfor visnesyge

Ahorn, blomme, elm, hestekastanje, kirsebær, magnolia, syren og valnød. Bøg kan også, men det er ikke sikkert, at det bukker under for svampen. Jeg vælger at prøve det af.

Eksempler på træer, der er modstandsdygtige overfor visnesyge:

Birk, nåletræer, tempeltræ, visse arter af lind, eg og kornel, platan, poppel, røn, tjørn, pil, pære og æble.

Mine buksbom har lidt af buksbomkvistdød

Buksbomkvistdød – Cylindrocladium buxicola har været en plage i mange haver. Det er kreperligt, når flotte haveanlæg med formklippede buksbom i kæmpe størrelser pludselig visner. Man kan være heldig at redde dem, hvis man opdager angreb i tide, og får klippet de angrebne kviste af. Men så går figuren helt ud af facon. Jeg har set billeder af buksbom formet som kaniner og høns få kappet hovederne af, og så er det ligesom bare ikke det samme, vel?  

Buksbomkvistdød kan ses ved, at bladene visner, og på stænglen anes nogle lange sorte streger der følger stænglens retning. En kunde, hvis buksbom var angrebet af buksbomkvistdød, kaldte svampeangrebet for ”fartstriber” på stænglerne. Det var måden, hvorpå han fremover vil kunne identificere svampe-sygdommen, hvis andre af hans fine buksbom blev angrebet. Det var en smart måde at sætte metafor på genkendelse af et svampeangreb.