Brombærmuffins med valnødder og flødeostecreme

Date
sep, 01, 2020

Når der bages kager med brombær, så tages denne opskrift frem gang på gang. Den er skrevet ned på et efterhånden fedtet og krøllet stykke ternet papir. Opskriften er værdig til at blive præsenteret pænt her i avisen, så jeg ikke længere skal finde den frem på et uappetitligt stykke gnidret papir fra 1998. Jeg har en gammel kartoteksboks med mine yndlingsopskrifter, som man efterhånden kan koge suppe på. Måske jeg skulle bringe en opskrift på dette?

Disse lækre muffins er en sæsonkage, for de indeholder de gode råvarer, vi har til rådighed her i sensommeren og starten på efteråret. Pærerne er ved at være modne, valnødderne rasler snart ned i hovederne på os fra de store valnøddetræer, og brombærrene er næsten ved at være spist. De sidste brombær modner i de kommende par uger, men så er det også slut. Der er fyldt godt op i fryseren med små portioner af brombær, netop i den afmålte mængde, som disse muffins indeholder.

Det skal du bruge til 12 muffins:

100 g smør

250 g sukker

3 hele æg

150 g hvedemel

1 ½ tsk bagepulver

½ stang vanilje

2 små pærer i små tern

300 g brombær

50 g valnøddekerner, hakkede

Flødeostecreme:

150 g blødt smør

175 g flormelis

150 g flødeost

Sådan gør du:

Pisk smør og sukker sammen. Pisk æggene i et ad gangen til en luftig og ensartet masse. Bland bagepulver, mel og korn fra ½ vaniljestang sammen. Pærerne skrælles og udkernes og skæres i små tern. Valnødderne hakkes og vend så det hele forsigtigt sammen med brombærrene.

Fordel dejen i 12 muffinsforme og bag dem i ca. 20 minutter i en forvarmet ovn ved 175 graders varmluft.

Imens laves flødeostecremen. Pisk smørret hvidt og luftigt sammen med flormelis og bland flødeosten i. Fyld det i en sprøjtepose med en stor stjernetyl.

Afkøl kagerne inden flødeostecremen sprøjtes på. Start fra kanten og kør i cirkel ind mod midten af hver muffin.

Pynt med et frisk brombær og et mynteblad på toppen.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

I samarbejde med Dorthe fra Levehaver.dk har jeg udviklet en ny app med mere end 3.500 planter, plantebeskrivelse, plantepleje og inspiration til design af bede. Du kan læse om appen her.
Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.