September er min yndlingsmåned. Vi har stadig dejlige lune dage, hvor man kan gå rundt i shorts og t-shirt i haven og svede af alt det havearbejde, der kalder på en. Morgenerne er kølige, duggen falder tungt i græsset og tegner spindelvævene op, så man får øje på dem, når de er spændt ud mellem havens planter.
Der er et særligt blødt, fugtmættet lys fra solens stråler som efterhånden ligger lavere i horisonten. Der kastes lange skygger hen over græsset, og duftene fra jorden og nedfaldsfrugterne er intens og sød.
Havens begyndende forfald giver en mental ro, og man sættes automatisk i et helt andet gear, selvom der stadig er meget at gøre derude. Det er slut med at tage en tørn om aftenen, for det bliver snart tidligt mørkt. September varsler afslutningen på årets vækstsæson, men kalder også på, at vi skal begynde at forberede os på den næste. For nu er det tiden, at vi for alvor skal mærke forventningens glæde, når vi høster et frø, lægger et løg i jorden eller planter bedene til med nye planter.
Jorden er bekvem og klar til, at der ommøbleres i havens bede
Her i september er jorden stadig lun. Vi har fået nogle ordentlige regnskyl, så jorden er fugtig. Det er ideelle betingelser for, at planter kan nå at etablere sig og udvikle et godt rodnet, inden det bliver koldt og vinter. Det er især stauder, pottede roser og buske samt stedsegrønne planter, der kan plantes nu. Man skal dog vente med at plante løvfældende træer og hækplanter samt barrodsroser til slut oktober/start november, efter at de har tabt bladene. Da er der stadig varme nok i jorden til, at rødderne kan udvikle sig, sådan at de kan være klar til at forsyne planten med vand fra begyndelsen af foråret, når knopper udvikles og springer ud.
Det er også i september, at jeg gør status på havens design og sammensætningen af planter i bedene. Vi har haft en hel vækstsæson, og jeg har nogenlunde et billede af, om der er områder i haven, som trænger til fornyelse. Nogle steder har planterne vokset sig for store og presser naboplanterne. Andre steder fungerer sammensætningen af planterne ikke. Så skal der ommøbleres og tilføres nye sorter.
Enkelte steder skal formerne på de eksisterende bede tilpasses, så der genskabes balance, sammenhæng og forløb i haven. I takt med at planter vokser sig store, så kan balancen og sammenhængen i haven forskydes, og så må man enten beskære, flytte på planter, eller udvide bedene. Jeg har nok en tendens til at gøre det sidste.
Tidligt blomstrende stauder deles i september
Nu er det ideelle tidspunkt at dele de tidligt blomstrende stauder. Jeg venter med at dele sensommerens stauder til det bliver forår. Det er en hovedregel, som man bør følge, for at få succes med, at de etablerer sig godt efter delingen. Det gælder f.eks. for høstanemoner og asters.
Nogle stauder blomstrer det meste af sommeren, f.eks. storkenæb og de remonterende stauder, såsom stjerneskærm og staudesalvie. De kan deles både forår og efterår.
Nogle af de sensommerblomstrende stauder har måske bredt sig lige lovligt meget, og de kan godt begrænses ved at korte deres udløbere af og grave dem op her i efteråret. Det giver måske mere plads til at plante noget nyt. Jeg holder altid et vågent øje med Hvid fredløs, den rosa høstanemone, kæmpemarguerit, høstasters og havebetonia.
Nogle stauder bliver bare i midten og trænger til fornyelse. Det er f.eks. sibirisk iris som jeg graver op og deler i flere stykker. Så planter jeg den igen samme sted. Døde partier smides på komposten.
Jeg er ikke så øm over at gå hårdt til værks, når stauderne deles. De fleste kan tåle at blive hakket i mindre dele, blot man sikrer sig, at der er top og rod på hvert stykke.
Nu kan der lægges forårsløg
Tulipaner, narcisser, krokus og andre forårsblomstrende løg ligger allerede i butikkerne og frister. De er endnu friske og fine. Jo længere tid de ligger i poserne i omgivelser, som måske ikke er helt velegnede til opbevaring af løg, jo større er sandsynligheden for, at de tørrer ud, smitter hinanden med råd og skimmel eller begynder at spire. Jeg køber derfor altid mine løg i september, og lægger dem i bedene, når jeg alligevel ommøblerer. Jeg tjekker dem godt efter, og køber kun dem der er fine, faste og uden tegn på sygdomme.
I år vil jeg supplere med tulipanløg i det kombinerede tulipan- og georginebed. Jeg har et fast system, så jeg ved, hvor der skal lægges tulipanløg. Jeg mangler flere af de sorte ”Queen of night”. Jeg vil også på udkig efter lidt flere kransliljer og hundetand, som jeg er så vild med. De skal erstatte nogle tigerliljer, der er lidt malplacerede i skovbedet.
Der sættes skilte ved georginerne
Sidste år var jeg ikke særlig grundig, da jeg satte skilte ved georginerne. Nogle manglede endda skilte og andre blev skiltet forkert. I år vil jeg være grundig, for jeg kan bedst lide, at blomsterne matcher hinanden og giver et flot og harmonisk farveforløb ned gennem det 15 meter lange georginebed.
Jeg tager billeder af hver enkelt blomst, laminerer det og binder det fast om stænglen på planten.
Krukkeplanterne tages ind i god tid
Mange af de frostfølsomme planter, der har stået ude i haven i sommer, flytter jeg snart indenfor, inden det bliver for koldt. Pelargonier og duftgeranier er eksempler på sådanne planter, der ikke tåler for store kontraster i temperaturen fra livet udenfor og senere inde i stuerne. Vi har en lang gang med mange vinduer, som jeg fylder op med pelargonier og enkelte af duftgeranierne. Det er fint med grønne og frodige planter, der kan forsøde den mørke tid, vi går i møde.
Frø modner og høstes
Stauder og sommerblomster har travlt med at sætte frø, så de kan sikre deres afkom. Jeg går dagligt en tur med kurven og kaffefiltre og samler frø ind. Dog ikke på de dage, hvor det er vådt i vejret, for så er frøene fugtige, og da vil de tage længere tid om at tørre. De fleste frø bliver i kaffefiltrene og tørrer fint her, men tykke frø fra f.eks. valsk bønne og ærter, lægger jeg til tørring indenfor ved stuetemperatur spredt ud på en tallerken. Frøene opbevarer jeg tørt, mørkt og køligt.
Småplanter, som har frøsået sig gennem sommeren, graves op og pottes
I kanten af bedene og mellem trædestens-stierne pibler det op med småplanter. Jeg kan efterhånden kende forskel på dem, og også om det er stauder eller ukrudt. Jeg laver mig derfor et lille lager i planteskolen af staudehør, makedonsk blåhat, rapunsel, stjerneskærm, purpurkongelys, mandstro, pragtkerte, skabioser, staudesalvie, torskemund, flere sorter af vortemælk og mange andre. De pottes og stilles i halvskygge, hvor de vokser sig store. Mange af dem plantes ud hist og her, hvor der er plads til dem, eller gemmes til udplantning næste år. Jeg skal altid huske mig selv på at sætte skilte ved. For når det bliver forår, kan jeg alligevel komme i tvivl om, hvilken staude det er, når de stikker snuden frem i en grim plasticpotte.
Der sås det første hold stauder og to-årige
Det er de sorter, der skal have en varmeperiode på et par måneder, efterfulgt af en kuldeperiode hen over vinteren, før de spirer, som sås nu. Det er f.eks. kvan, primula og specielle sorter af prydløg.
Jeg sår dem i potter i så- og priklejord og stiller dem i flade plastickasser med låg (bedrollers), der placeres et skyggefuldt sted. Her kan jeg lægge låg på, så fuglene ikke roder op i jorden og laver uorden. Låget gør også, at der ikke bliver for fugtigt gennem vinteren, så frøene rådner. Der er også gjort plads til, at jeg i slutningen af vinteren kan stille flere potter derned med frø, der først have kulde og senere varme for at spire.
September er den store høsttid
Brombær og efterårshindbær hænger lokkende på buskene og inviterer til at blive plukket og proppet direkte i munden. Vi har altid rigeligt med bær, mere end vi kan spise ”au naturel”, så nogle af dem laves til marmelader, resten fryses til senere brug.
Når brombærrene er høstet, beskæres planten. De lange skud, der har båret bær skæres helt tilbage. Der er i løbet af sommeren vokset nye skud frem, som vil bære bær næste år. Hvis ikke brombærplanten beskæres, vil den med tiden vokse til et stort og uoverkommeligt vildnis. Derfor lader jeg kun ca. 5 lange skud blive på plantes, som bindes op til espalier. De vil forsyne os rigeligt med brombær næste år.
Det samme gør jeg ved boysenbærbusken. Den satte bær tidligere på sommeren, men her i efteråret beskæres den også tilbage på samme vis som ved brombærrene. Efterårshindbærrene klippes først ned til foråret.
I frugthaven bugner blommetræerne af frugt. Hvis jeg ellers husker det, så ville jeg i starten af august måned have reduceret især victoriablommerne til det halve, så træets grene ikke knækker under deres vægt. Det gøres også for, at hver blomme vokser sig stor og sød. Men i år glemte jeg det med den konsekvens, at mange af blommerne er mindre og ikke har så meget sødme og smag.
Tomatplanterne beskæres
I drivhuset når tomatplanterne op til taget og er ved at vandre vandret ovenover vinrankerne. De bruger alt for meget energi på at danne nye skud, blade og tomater. Det kan ikke betale sig, for der er ikke lys eller varme nok til, at de kan modne. Derfor klipper jeg brutalt toppen af alle tomatplanterne, så de kun koncentrerer sig om at modne de tomater, der allerede er dannet.
Efterårets fugt sætter sig også i drivhuset og giver skimmelangreb på planterne. Det er måske en ulige kamp, men jeg fjerner de værst angrebne blade, så det hele ikke visner ned om ørerne på os før tid er.
