(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

I går lukkede jeg hønsene ud i haven for første gang siden starten af maj, hvor æbleblomsterne fyldte den gamle frugthave med deres skønne duft. Hernede bagerst i haven under de gamle æbletræer ligger hønsehuset. I hønsegården står to store æbletræer, der danner skygge og rigeligt med nedfaldsfrugt, som hønsene kan spise sig mætte i. Man skulle tro, at det er lykken for hønsene at bo så skønt med adgang til frugt og en kæmpe, stor hønsegård. Men vores høns har været vant til at kunne bevæge sig frit på hele grunden og besøge naboerne, når vi ikke var hjemme. For her bliver de også forkælet, og de kender hver en glasdør, hvor de kan stå og glo ind og se, om der er nogle hjemme.

Man kan så tydeligt se på dem, at det er hønselykke at gense haven og bevæge sig frit rundt. Nogle vil måske mene, at høns er dumme, og ingen hukommelse har. Om det er rigtigt, vil jeg ikke gøre mig klog på, men jeg kan i hvert fald konstatere, at et eller andet sted derinde, kan de huske præcis hvor Sofus´ madskål står i køkkenet, og hvor samtlige nødudgange fra hus til have er, når vi tager dem på fersk gerning.

Høns sviner og roder

En af grundene til, at de blev lukket inde i hønsegården i starten af maj var, at de roder rundt i havens bede og skaber uorden. Når der rives fint i køkkenhaven og sås de første afgrøder, eller der prikles småplanter ud, så er de der på pletten. For jorden er løs og dernede er der orme, biller og andet krible-krable liv, som er guf for hønsemaver.

De ved også, hvor der er godt at være, og det er lige der hvor vi andre er – på terrasserne. De kan bare ikke lære at holde skidtet indenbords, så vi har et værre menageri med at holde terrasserne pæne og rene. Men jeg savner deres selskab, når de lukkes inde. Så bliver pasningen af dem blot ren praktik, når de skal fodres og der skal gøres rent i hønsehuset.

Hønsene giver ingen æg

”Det er ren tilsætning at holde liv i de gamle kræ”, siger min mand, for de lægger ikke æg og har ikke gjort det i et par år. Kun hønen ”Mumle” men vi kan ikke finde hendes æg, for hun lægger dem i et eller andet krat ovre hos naboerne. Hende kan vi ikke holde inde i hønsehuset. Hun kan flyve hen over hegnet til hønsegården og højt op i træerne, så hun lever helt sit eget, frie liv.

Hønen ”Mumle” er nederst i hierakiet og har hele sit liv fået så mange tæsk. Hendes held er, at hun kan flyve og flygte væk, hvis det går hårdt for sig. Her sidder hun sikkert på en gren oppe i et af æbletræerne, der vokser i hønsegården.

Men hun nyder også, at de andre to gamle bredmåsede høns er ude i det fri igen. De tuller rundt som en lille hønsefamilie og hygger sig sammen med fasankokken Henry og alle hans koner.

En levende have skabes også med høns

Jeg kunne aldrig drømme om at slå hønsene ihjel, før deres dage er talte på grund af sygdom eller alderdom. Det er rolige og skikkelige fugle, der klæder en have, når man som os gerne vil skabe en hyggelig have fuld af liv.  Det bliver dog lige lovlig livligt med ”Mumle”, der er noget af en hystade. Hun hedder sådan, da hun mumler i en uendelighed og kan ikke sige ”gok gok”. Mumle er en såkaldt ”Grønlægger” fordi hun lægger grønne æg. Racemæssigt er hun en blanding af en ameraucana og en Italiener. Flot er hun, men hun skælder ud hele tiden, er hyper aktiv og snot forvirret. Hun er lavest i hønsehierakiet, og gør sig måske større ved at skælde så meget ud. Så er det godt at hun kan flyve, for hun gider ikke sidde på pind i hønsehuset sammen med de andre gamle koner. Hun sidder hellere højt oppe i et træ, hvor ræven ikke kan nå hende. Når hun går i seng, kan vi høre det langt væk, for det kræver et par forsøg, før hun får sig placeret mageligt på den udvalgte gren i træet. Så skræpper hun op og der kommer en masse hønse-eder ud af hendes næb, før hun er klar til at lægge sig til at sove. For tiden sover hun i den afpillede Trompetkrone. Når det bliver koldt, vådt og blæsende, flytter hun over i den store taks i skellet mod naboen.

Høns er sociale

Selvom Mumle er lavest i hierakiet, får tæsk af de andre, og er den sidste der kommer til madtruget, søger hun alligevel de andres selskab. Om morgenen flyver hun ned fra træet og går ned til hønsegården, hvor hun slutter sig til de andre høns.

Høns er nemlig flokdyr og trives bedst i mindre flokke. Typisk består en flok af 5 – 7 høns og en hane, hvor hanen er den øverste i hierakiet. Vi har aldrig haft en hane, for vi gider ikke at blive vækket af hanegal om morgenen. Det gør vi nu alligevel, for genboens hane er tidligt oppe og det kan høres i hele nabolaget.

Når der ingen hane er, overtager den stærkeste og mest dominerende høne rollen som hersker i flokken. Den rolle havde vores gamle, elskede høne ”Putte”, der var stor, stærk og flot, og så havde hun nok to flere brikker at flytte med end de andre. Hun nedlod sig ikke til at være en høne, for hun holdt sig meget til os, og ofrede ikke gerne de andre høns opmærksomhed. Alligevel var hun favorithønen at putte sig ved siden af på hønsepinden, og hun var også den første til at spise af truget. Hun indtog favoritredekassen og de andre fik kun lov at lægge sig der, når det var koldt om vinteren og de kunne være to i redekassen og varme hinanden.  

Men høns er også nyttedyr

Hvorfor alt det bøvl med de høns, der kun er til underholdning.

Før lagde de en masse æg. Vi har været meget glade for racen Isa Brown, der, ud over at være rolige og sociale høns, også lægger en masse store æg. Vores hønsehus er indrettet til at kunne huse 5 høns, der hver har lagt et æg om dagen i lange perioder. Indimellem holdt de pause, særligt om vinteren, hvor det var mørkt og koldt. Vi kunne godt have forlænget æglægningstiden ved at have lys tændt i hønsehuset, men det synes vi nu har været at drive rovdrift på dem.

Nu betaler de tilbage med en masse hønselort for det dyrt indkøbte økologiske hønsefoder.

Det samler jeg sammen og blander i komposten. Det er kraftige sager, som skal omsættes sammen med andet grønt planteaffald og komposteres, inden det spredes ud på havens bede.

Jeg laver også flydende gødning af hønselort, hvor det har ligget i blød i vand, sies og fortyndes kraftigt, så det kan bruges til krukkeplanterne.

Ulempen er, at høns tiltrækker rotter

Når vores lille hønseflok dør af alderdom, vil vi holde en pause inden vi anskaffer os en ny flok. Hønsehuset trænger til en renovering, og der skal bygges en ny, overdækket hønsegård.

Og så har vi haft rotter, der er blevet tiltrukket af hønsenes mad. Hvor der er høns, er der også rotter. Det har lykkedes os at holde dem nede, for lige så snart vi har set dem dernede bagerst i haven, har vi via kommunen fået rottemanden ud for at lægge gift. Det har holdt dem nogenlunde væk. I år har vi heldigvis slet ikke set skyggen af rotter. Vi har fulgt alle rådene om at hænge foderautomaten op, så rotterne ikke har kunne komme til foderet. Vi har kun lagt så meget foder, at hønsene spiser det op med det samme. Foderet opbevares i vores anneks, hvor rotterne ikke kan komme til det.

Når vi renoverer hønsehuset og den overdækkede hønsegård, skal det bygges efter alle kunstens regler, så det bliver rottesikret.

Bag kastanjehegnet er hønsehuset og hønsegården. Ved indgangen til hønsegården er en overdækket indergård, hvor hønsene har adgang til tør jord. Overdækket sikrer også, at der er tørt, og at det beskytter mod evt. klatter fra fugle, der bringer fugleinfluenza med sig. Indergården kan lukkes af.

Gode råd, hvis du vil holde høns:

Først og fremmest skal du undersøge, om der er særlige regler for, under hvilke betingelser der må holdes høns i det område, hvor du bor. Måske er det ikke tilladt at holde høns, og så er den potte jo ude.

Er det tilladt at holde høns, så anskaf dig minimum fire til hønseflokken. De kan holde hinanden ved selskab, da de er sociale flokdyr. Fire høns giver i gennemsnit 2 æg om dagen gennem et helt år, og vil også kunne forsyne en lille familie rigeligt med æg.

Byg et rottesikret hønsehus og hønsegård. Der er en masse vejledning at finde på nettet til selvbyg. Hønsehuset skal være så stort, at hver høne har minimum 0,6 kvadratmeter til rådighed. Der skal være en siddepind, som placeres 50 – 60 cm fra gulvet. Hullet til huset skal have en lem der kan lukkes, for høns tåler ikke så godt træk, når det bliver kold vinter. Det betyder også, at hønsehuset skal være tæt. De kan godt tåle kulde, blot ikke træk.

Hønsegården skal være overdækket. I perioder med fugleinfluenza har myndigheder stillet krav om, at overdækningen skal være tæt, og ikke kun bestå af net. Høns elsker at støvbade, og en tæt overdækket hønsegård giver adgang til tør jord at støvbade i.  

Der skal være adgang til redekasser. Jeg forer kasserne med frisk halm, der jævnligt skiftes ud, da hønen godt kan komme til at skide i den.

Køb en god blandingsfoder beregnet til æglæggende høns. Supplér gerne med grønt fra haven. Hullede grønkålsblade, salat, gulerodstoppe og andet grønt er guf for hønsene og giver flotte, orange blommer. I foråret får hønsene ukrudt at spise. De er særlig glade for vorterod og kløver.

september 28, 2020

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

I samarbejde med Dorthe fra Levehaver.dk har jeg udviklet en ny app med mere end 3.500 planter, plantebeskrivelse, plantepleje og inspiration til design af bede. Du kan læse om appen her.
Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.