De gamle frugthaver i Troense

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske medier magasin Livsstil)

Noget af det jeg faldt pladask for, da vi købte vores hus fra 1750 i Grønnegade i Troense, var haven med de gamle krogede æbletræer. Her emmede det af stemning og historiens vingesus, da vi så stedet for første gang. Stemningen startede allerede, da vi kørte ned ad gaden med bindingsværkshuse fra 1700-tallet, der ligger side om side. I gamle dage husede de sømænd og deres familier.

Flere steder kan man lige ane de lange smalle haver, når man fra vejen kigger ned mellem husene.  Der er en bevarende lokalplan, der foreskriver, at man skal kunne se ned i bunden af haverne ude fra vejen. Det er bare lidt svært, for de største haver er omkring 2 tdr. land. Man bliver helt træt i benene af at gå fra vejen og ned i bunden af nogle af haverne. Her passerer man resterne af de gamle frugtplantager, og nogle steder er der hestefolde med heste samt store køkkenhaver.  

Historien bag Troenses store haver

Fra midten af 1700–tallet blev Tåsinge fyldt med frugthaver, og det fik stor betydning for øens befolkning. Det hele startede ved Valdemarsslot, hvor godsejer Niels Juel anlagde en planteskole med det sigte, at der skulle dyrkes frugt på Tåsinge til videresalg. Han ansatte en gartner og importerede fine forædlede frugttræer fra Tyskland, der blev fremavlet og senere podet forskellige frugtsorter på. Efterhånden havde han produceret en ret stor mængde frugttræer, og da de var klar til udplantning, tvang han fæsterne, der hørte til slottet, til at dyrke frugt.  Dette var ikke videre populært hos dem, så de gjorde modstand og efter sigende huggede de rødderne af frugttræerne eller plantede dem med hovedet nedad. Så blev Niels Juel meget sur og kaldte fæsterne til slottet. De blev forsamlet i salen, fik prygl med en ridepisk, og blev sendt hjem med et antal nye træer, der skulle plantes korrekt.   

Niels Juel udlagde noget af sin jord til fæstehuse i Troense med dertilhørende store grunde på et par tønder land, alene med det formål, at beboerne skulle leve af frugtavl.  Husene på Grønnegade, her hvor vi bor, var blandt disse fæstehuse.  

Frugtavlen blev en succes, for der var stor efterspørgsel efter den i København og de større provinsbyer. De blev sejlet dertil i mindre sejlskibe, som kun egnede sig til indenrigsfragt. De blev kaldt for ”Pæreskuder” der lagde til ved kajerne, hvorfra salget foregik.

100 år senere i 1850’erne var frugttræerne blevet så gamle, at de bar færre og dårligere frugt. Men ti år senere blev der igen nyplantet. På det tidspunkt var der stor befolkningstilvækst i København, og de var vilde med frugt fra Tåsinge, så de blev hovedaftagere af den. Det gav godt med penge til frugtavlerne på Tåsinge. For sømandskonerne og ikke mindst sømandsenkerne i Troense var frugten fra haverne en vigtig indtægtskilde. Der var dog også plads til en urtehave, en blomsterhave og dyrkning af kål og kartofler mellem rækkerne af frugttræer. Det var heller ikke ualmindeligt at have høns og en fedegris, der blev fodret med nedfaldsfrugt og slagtet ved juletid.

De karakteristiske træer i Troenses haver

Når man går rundt i Troense, er det bemærkelsesværdigt, at der ved næsten hvert hus vokser et kirsebærtræ og et valnøddetræ. Spredt mellem de gamle stråtægte bindingsværkshuse står meget høje og meget gamle pæretræer, der ifølge historien fungerede som lynafledere. For de har pælerødder, og hvis lynet slår ned i de høje træer, ledes det ned i jorden. Det gav tryghed hos beboerne.

De gamle sorter findes stadig

I dag er enkelte af de gamle frugtsorter, der blev plantet fra midten af 1800-tallet, stadig at finde i haverne. De var fremavlet til klimaet på Tåsinge, og flere sorter var meget hårdføre og havde en lang holdbarhed efter plukning. Så kunne de gemmes til vinteren. Men nogle gik også til, og der blev plantet nyt.

Jeg fik en dag besøg af en mand, hvis slægt er fra Grønnegade. Han fortalte, at i 1922 solgte slottet grundene fra, så de indgik i privat eje. Så kunne beboerne gøre næsten som de ville. Hans familie fældede de ældste af træerne og plantede nye hårdføre sorter. Mange af dem kender vi også i dag. Men anerne tilbage fra tiden kan dog stadig ses og fornemmes, når man går ned bag husene og oplever resterne af de gamle frugthaver.

Vores have var også frugtplantage

På vores grund dyrkede man æbler af sorterne Cox Orange, Belle de Boskoop og Pigeon. Man kan den dag i dag se aftegningerne af de lange lige rækker med æbletræer, der strækker sig fra bunden af haven og helt op til huset. Indimellem er nogle gået til, og der er plantet kirsebær eller blommetræer i stedet. For man kan jo ikke dyrke kernefrugt, hvor der før har vokset kernefrugt. Så kan man plante stenfrugt.

Vi har i dag bevaret den nederste del af haven som frugthave. Her står de fleste overlevende æbletræer.  Mange af dem er krogede, skæve og hule indeni. Jeg undrer mig ofte over, at de stadig kan bære så rigt med æbler, selvom der næsten ikke er træ tilbage i deres stammer.

For tre år siden holdt jeg et foredrag i haven, og efter en guidet rundvisning endte vi ved det hule Cox Orange træ, for her havde jeg gemt mit manuskript. Da jeg stak armen ind og ned i den hule træstamme, for at fiske mit manuskript op, så fulgte der jord med samt et mylder af små orme og andet levende stads. Det lugtede af jord og var godt på vej til at blive netop det – én meter oppe i en træstamme på et over 100 år gammelt frugttræ. I år kan jeg ikke længere nå ned til bunden af den, og alligevel giver træet de største Cox Orange æbler, jeg nogensinde har set. Det er et livskraftigt træ, der har stået der og oplevet tidernes gang gennem de sidste 100 år eller flere.

Nye frugtsorter er kommet til i haven

Jeg har tidligere ejet en frugtplantage af nyere dato, og her havde jeg mine favoritter blandt æble- og pæresorter. Nogle af sorterne er velegnede til at plante i et frugtespalier, hvis de er podet på svagtvoksende stammer. Omkring vores køkkenhave har vi etableret et espalier med æbler og pærer. Af æblesorter vokser her Ingrid Marie, Discovery, Rød ananas, Aroma og Pigeon. Af pæresorter vokser her Clara Frijs, Skånsk sukkerpære, Concorde og Conference.

Jeg ville heller ikke undvære æblesorterne Filippa og Rød Gråsten, men de er så kraftigt voksende, at de er blevet plantet fritstående i haven. En gråpære er flyttet ind i forhaven som lynafleder, fordi en tidligere ejer havde fældet det gamle pæretræ og erstattet det med en rød hestekastanje.  

Tåsinge æblefestival

For 7. år i træk afholdes der Tåsinge æblefestival i ugerne 41, 42 og 43. Her er det muligt at besøge gamle historiske æblehaver, bl.a. Bent Nielsens æblehave i Landet, hvor der er en samling af de gamle sorter, nogle ret sjældne, som blev dyrket i Tåsinges store haver. Man kan også besøge en gammel frugthave i Grønnegade i Troense hos Grethe Hansen, der vil vise rundt og fortælle om familiens brug af frugt igennem mange år. Ejendommen med frugthaven har nemlig været i familiens eje i 100 år.  Der er mange forskellige aktiviteter for både børn og voksne, særligt er de koncentreret omkring skolernes efterårsferie i uge 42. Du kan læse mere om programmet på hjemmesiden www.visittaasinge.dk