(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
Der er tre tidspunkter på året, hvor der er særlig meget at gøre i haven. Et af disse tidspunkter er nu og de kommende uger, indtil vi når december. Her skal haven og drivhuset klargøres til vinter. Det er med at klæde sig fornuftigt på, for man bliver både våd, møgbeskidt og svedig af efterårets gøremål i haven.
Jeg har lavet en ”to-do liste” som jeg vil dele med jer. Det ser ud af meget, men heldigvis har jeg gode hjælpere at trække på, så vi når det nok.
Mit bedste råd inden man går i gang
Jeg har lært af erfaring, at man også nemt kan tilrane sig skavanker af det hårde fysiske arbejde, hvis ikke man respekterer og kender sine grænser for fysisk formåen. Forrige år troede jeg, at jeg bare kunne grave alle 100 georgineknolde op, slæbe kasserne hen i det frostfrie udhus, lægge lidt ekstra tulipanløg – ca. 500 stk. i det 20 meter lange bed, og slutte af med at vinterdække med visne blade, nedfaldsfrugt, lidt uomsat kompost og til sidst georginetoppe. Dette nåede jeg på en eftermiddag, men så smed jeg mig også så lang jeg var på plænen, og kunne ikke komme op. For ryggen sad fast i et hold, og det gjorde forbandet ondt. Det kæmpede jeg så med hele vinteren. Da det blev forår og næste store tørn skulle tages i haven med klargøring til den nye sæson, var ryggen stadig ikke klar. Det blev den først, da jeg midt på sommeren havde den tredje store omgang havearbejde på programmet, hvor der skulle sommerbeskæres og alle bede skulle luges igennem.
Mit allerbedste råd er at holde pauser, mærk efter om du er træt og bid opgaverne over, hvis de består af hårdt fysisk arbejde. Afslut dagens arbejde med at strække ud, så musklerne ikke er spændt alt for meget op.
Opgaver jeg skal nå inden vinter
Roserne har haft svampeangreb og bladene ligger nu på jorden og skal samles op. Svampene sidder i bladene og vil ligge i jorden og smitte næste års vækst. Jeg undgår at komme bladene på komposten, men kører dem på genbrugsstationen.
Georginerne får skilte på hver plante, så jeg kan kende forskel på dem. De graves op og lægges til tørre i en trækasse, som stilles i det frostfrie udhus. Jeg renser dem ikke rene for jord, men fjerner kun det værste.
Skærmliljerne fylder nu krukkerne helt ud, så de er ved at sprænges. De deles ved at skære rødderne over med en spade. Så plantes de i hver sin nye potte i frisk krukkemuld. Jeg klipper samtidig frøstandene af.
Jeg tager frø fra tomaterne ved at skrabe frøene og det gelélag, de ligger i, ud af tomaterne og lægger det i små glas eller plasticbeholdere. Jeg hælder en smule vand ved og lægger låg på, noterer sortsnavn og stiller det ved stuetemperatur. Så går der en gæringsproces i gang, der gør at der lægger sig et lag mug på overfladen. Gæringen nedbryder gelélaget om frøene, og muggen danner stoffer, som stopper udviklingen af bakterier, svampe og virus. Efter tre til fire dage er gelélaget opløst, og jeg skyller frøene under koldt vand. De lægges til tørre på kaffefiltre, hvor jeg har skrevet navn på. Heri opbevares de mørkt og køligt, indtil, at de skal sås i foråret.
Jeg tager frø fra modne chili og peberplanter. De lægges ligeledes på kaffefiltre og tørrer.
Jeg har stadig et lager af blomsterløg, der skal i jorden. Jeg har bestilt spændende sorter af tulipaner, hundetand, kransliljer, kejserkrone, narcisser og andet godt, som jeg venter på, bliver leveret. Lige så snart de er landet, skal de i jorden, og nogle lægger jeg i krukker. De stilles ind under halvtaget, så der ikke kommer for meget fugt omkring dem, så løgene rådner, inden man til foråret skal have fornøjelsen af dem.
Jeg har også prydgræsser, hosta og hortensia i krukker, som stilles ind under halvtaget. Her beskyttes de mod for meget væde, der kan fryse til en isklump, når der kommer frost. Til foråret tages de frem og pottes om i ny næringsberiget jord.
Drivhuset tømmes for planter, møbler, hylder osv. og skrubbes med brun sæbe opløst i vand både inde og ude. Jeg lader det sidde lidt og skyller derefter af med rent vand. Jeg sørger for at komme godt ind i alle hjørner og sprækker, så skadedyr og skimmelsvampe fjernes. Derefter skraber jeg de øverste 10 cm af jorden i bedene, og smider det ud i køkkenhaven.
Når drivhuset er tørret godt igennem, opsætter jeg et indertelt af bobleplast, der skal fyldes med sarte planter til vinteropbevaring.
Frostfølsomme planter stilles et beskyttet sted til vinteropbevaring. Engletrompeterne klippes ned, og placeres bagerst i det opvarmede udhus. De behøves ikke lys gennem vinteren, men får en smule vand et par gange igennem sæsonen, så de ikke tørrer helt ud.
Pelargonier er allerede taget ind i boligens køligste rum. De bryder sig ikke om store temperaturskift, så de kom ind i september måned. Skærmliljer og duftgeranier opbevarer jeg derimod i det isolerende indertelt i drivhuset, efter at det er gjort rent. Jeg har en termostatstyret drivhusvarmer klar, hvis det bliver frostvejr. Det holder temperaturen på minimum 5 grader. Når det er lunt udenfor, står døren åben, så der kommer godt med udluftning til planterne. Ellers vil der blive dannet skimmel og råd.
Krukker plantes til med stedsegrønne planter, der kan tåle at stå ude om vinteren. I år har jeg plantet lidt flere kuglebuksbom i dekorative kurve, og jeg har anskaffet mig nogle flere cedertræer, der både er fine sommer og vinter. Portugisisk laurbær har boet i en krukke udenfor i flere år og bliver bare flottere og flottere. Lidt kulør kan man få med skimmia, der blomstrer længe, samt alunrod med dekorative blade. Men man skal nok regne med, at de bliver knap så kønne, når vi når længere hen på vinteren.
Plænen klippes for sidste gang i slutningen af oktober. Når jordtemperaturen er under 7 grader, vokser det nemlig ikke længere. Græsset må heller ikke klippes for lavt, sidste gang man slår det, for så vil rodnettet svækkes og der kan opstå bare pletter.
Inden der slås græs, rydder jeg plænen for nødder, der fyldes i fine, hæklede poser som hænges til tørre inde i udhuset. Min mormor brugte nylonstrømper til opbevaring af hasselnødder. Valnødder lægges først til tørre på gulvet i gangen hvor der er gulvvarme, hvorefter de opbevares i trækasser.
Nedfaldsæblerne rives sammen og smides på komposten, eller de samles i kasser og køres til mostning på et mosteri. Før i tiden mostede vi selv æbler, men der havde jeg også flere timer til rådighed i døgnet. Gad vide hvor de er blevet af.
Græsplænen rives for visne blade en gang om ugen. Dem smider jeg ind i bedene mellem stauder, buske og træer, så de kan beskytte jorden, nedbrydes til næringsrig muld og være madpakke til orme og mikroliv under jordens overflade.
Kompostbunken stikkes om, og der tilsættes visne blade. Ormene er flyttet ind i kompostbunken og er ved at omsætte plantematerialet. Nu får de, med de visne blade, endnu mere guf til vinteren.
Bærbuskene skal jeg have gravet op og kasseret, for de er blevet angrebet af en svampesygdom. I stedet anlægger jeg en bærhave i frugthaven ud mod gaden. Her står frugttræer, men der er også rigeligt med plads til flere afgrøder. Jeg køber nye frugtbuske som plantes, når bedene er klar. Der skal fjernes græstørv og blandes god kompost i jorden, inden der plantes. Hindbærbuskene står i dag et dumt sted, hvor de ikke får lys nok. De graves op og flyttes til den nye bærhave.
Vi skal plante ny hæk ind til naboen, for den er gået ud. Det var en ligusterhæk, der kun har 4 år på bagen, men som tilsyneladende er blevet ramt af en eller anden svampesygdom. I stedet planter vi Naur, hvis løv ligner tjørn, men som ingen torne har. Vi gider nemlig ikke flere torne i hænder og fødder, når der skal klippes hæk. Naur vil passe godt til resten af tjørnehækkene omkring haven. Hæk plantes i første halvdel af november, dvs. efter løvfald.
Og så skal man jo huske at tage havemøblerne ind, når urene stilles tilbage til vintertid. Jeg lader dog nogle blive stående ude hele vinteren, for på en god dag kan man sagtens sidde derude med en kop varm kaffe og nyde det sene efterår og vinteren i haven. Der er heller ikke noget så smukt som en gammel bænk pyntet med græskar, lanterner og andre fine opstillinger.
