(Denne artikel har været bragt i Jysk Fynske mediers magasin Livsstil)

Det er altid en fornøjelse at modtage mails fra engagerede læsere. De fleste gange er det med spørgsmål til tidligere artikler, eller blot et spørgsmål til havearbejdet, som de ikke har kunnet finde svar på andet sted.

I oktober måned har det været lidt anderledes. Flere læsere har med stort engagement givet igen og har beriget mig med gode råd, der supplerer mine artikler, små skønne historier fra hverdagslivet i haven og med billeder af fine hjemmelavede kreationer. Jeg bliver både klogere af det og inspireret. Det vidner også om, at man i denne tid har brug for at dele hverdagen og interesser med andre, nu hvor vi er så meget mere alene.  

Der er også to emner, der særligt engagerer folk, for der går ikke en måned mellem spørgsmål til skærmliljer og georginer. De bliver berørt sidst i artiklen.

Jeg vil prøve at vinteropbevare skærmliljer på en anden måde i år, end i et indertelt af bobleplast inde i drivhuset

Når man er ude i naturen, er man ikke alene

Det var et tydeligt budskab fra en meget sød kvinde, der er isoleret og føler sig meget alene på grund af Corona. Hun er en af dem, der skal passe på med smitte, for hun er en af dem man betegner som ”sårbar”.

Hun sendte mig et billede af en kurv fyldt med de skønneste naturmaterialer, som hun har fundet i sin have og i naturen. Her var lærkegrene med kogler, små kviste med hyben og æbler, grene dækket med lav, kulørt efterårsløv og blomster fra buske og stauder, der endnu står i fuldt flor i hendes have. Det var en kurv fyldt med glæde, og hun brugte hele eftermiddagen på at binde den smukkeste krans. Den fik jeg ikke lov at se, men materialerne i sig selv inspirerede mig til dagens ”buket”.

Derimod modtog jeg et billede af en krans fra en anden kvinde, som hun lige havde bundet. Hun skrev til mig i sin mail: ”Det er vildt, hvilke farver og former, Vorherre disker op med. Hvert år suges jeg automatisk ind i efterårskransebinderiet. Tænk – bare ud i naturen, i hæk og hegn med saks og tråd. Dronning Margrethe sagde et år i sin nytårstale noget om at gøre noget unyttigt af og til. Det er det, jeg gør og glemmer tid og sted”.  Smukkere og mere præcist kan det ikke siges.

Valnødder kan fryses

En mand skrev til mig om sit store, gamle valnøddetræ, der blev plantet i 1975, og som efter en del år begyndte at bære rigtig mange valnødder. Det gjorde det især i 2018, hvor vi havde en slem tørke.  På et foto viser han kasser på stribe fyldt med valnødder. De fylder jo rigtig meget, så han fandt ud af, at man kan bruge de mørke efterårsaftener på at knække valnødder og putte dem i fryseren.

”De skal knækkes i efteråret, hvor nøddekernerne er friske og stadig saftige. Så kan man tage lidt op efterhånden, og på den måde spise ”friske” valnødder hele året.”

Jeg har selv fået tippet fra en nabo, der forærede mig en stor pose frosne valnøddekerner. Jeg forestillede mig, at de ville miste noget smag og konsistens, men de smagte helt friske. Jeg har efterfølgende fulgt tippet, dog uden at kunne nå at fryse så mange ned. De frosne bruger jeg til snacks, hvorimod jeg bruger valnødder, der gemmes hele i skallerne, til bagværk og madlavning.  De smager af noget mere og giver således mere krydderi til retterne.

Forebyggelse af mug og skimmel i valnødder

En anden læser skrev, at hun forebygger mugdannelse på valnødderne ved at skylle dem i varmt vand tilsat atamon. Jeg har læst op på det, og kan se, at atamon indeholder stoffet natriumbenzoat E-211, der hæmmer væksten af skimmel- og gærsvampe samt visse bakterier.

Man skal bruge ½ dl atamon til en opvaskebalje. Valnødderne må højst ligge 5 minutter i vandet, da kernerne indeni ikke så godt tåler opvarmning. Når de er dryppet af, kan de gnubbes med et viskestykke, så de bliver tørre og flotte i skallen.

Det er et godt tip, for jeg har erfaret, at særligt de fugtige, beskidte valnødder, der har ligget på jorden i nogle dage, ofte får mug og skimmel. Så bliver de jo samtidig fine og rene.

Vejrvarslinger og vinteropbevaring af planter

Et sjovt spørgsmål fik jeg fra en ung, ny haveejer, der spurgte mig, om jeg havde en idé om, hvordan vejret vil blive denne vinter. For hun havde en masse skærmliljer i krukker, som ikke er helt vinterhårdføre. Hvis vinteren bliver kold med vedvarende frost, vil krukkerne jo fryse til. Hun havde læst mine tidligere artikler, hvor jeg har beskrevet, at krukker kan springe, hvis den er fyldt med jord og planter. For frost får jorden til at udvide sig. De sarte planter tåler heller ikke at fryse til is, især ikke om rødderne.

Det er jo svært at spå om vejret. Vejrudsigten fra DMI og andre vejrtjenester er heller ikke sikre at læne sig op ad. For jo længere tid der er til en given måned, jo større usikkerhed er der for vejrprognosen.

Det fik mig alligevel til at overveje et eksperiment. Jeg besøgte en have, hvor jeg skal designe et bed med blå og lilla planter. Bagerst i bedet under et udhæng op ad en beskyttende mur vokser skærmliljer af den sort, som jeg har i krukker og vinteropbevarer i drivhusets indertelt med termostatstyret elvarmer.

Skærmliljerne har stået i bedet i flere år og har klaret det fint. Men de står også direkte i jorden, og udhænget beskytter mod for meget væde i jorden, der kan fryse til isklumper omkring roden, hvis det bliver meget koldt.

Jeg vil i år undlade at stille skærmliljerne ind i inderteltet, men vil grave potterne med skærmliljer ned i de faste bede i drivhuset, så jorden beskytter krukken mod frost. Selvom drivhuset er et kolddrivhus, har det et beskyttende klima mod væde, vejr og vind, men kan ikke holde frosten ude. Bliver det frostvejr, vil jeg lægge beskyttende fiberdug hen over planterne. Hvis det bliver rigtig koldt, så kommer der vintermåtter ovenpå.

Mit råd til den unge haveejer var at vove forsøget, grave krukkerne ned i et bed et beskyttet sted i haven, gerne hvor der er læ og ly for regn. Eller at lægge krukkerne ned under et udhæng, der beskytter mod væde fra oven. Pak dem ind i spejdertæpper eller vintermåtter, hvis det bliver koldt, og luft ud på en lun dag, så der ikke dannes kondens med skimmel og råd til følge.

Kan georginerne blive liggende i jorden

En anden haveejer, der også er ny udi havehåndværket, spurgte mig også om vejret, og om det er nødvendigt med de milde vintre vi efterhånden har, at grave georgineknoldene op. Sidste år gjorde hun det ikke, og de kom igen. Hun spurgte, om jeg tror vinteren bliver koldere end sidste år, for ellers vil hun lade georginerne blive i jorden.

Det er et stort ansvar at have hvilende på mine skuldre at være vejrprofet, så jeg anbefalede hende at grave dem op. Georginer er meget frostfølsomme. Går der frost i jorden, og når den ned til knolden – det skal bare være et lille hjørne af knolden, så rådner den.

Man kan lægge vintermåtter over dem, men jeg synes ikke, at det er besværet værd. Rødderne er også udfordret af fugt i jorden, og hvis det bliver meget vådt med stående vand i haven, så rådner knoldene. Det bedste er at grave dem op og opbevare dem tørt og køligt. I vores udhus er der 15 grader. Her har jeg georginerne stablet i trækasser. De renses ikke fri for jord, for så er min erfaring, at de tørrer ud.

Korte spørgsmål fra læserne og korte svar fra mig

Hvor længe kan man plante planter ud i havens bede?

Det kan man så længe, at man kan komme i jorden og den ikke er frossen. Det bedste er at plante træer og buske efter løvfald. Nu er det også et godt tidspunkt at plante barrods roser.

Er det en god idé at klippe den umodne frøstand af skærmliljen, så de ikke tager energi fra planten?

Jeg beholder stængel og frøstand indtil de visner og ikke længere er kønne at kigge på. Jeg synes at den grønne frøstand er så dekorativ, og har aldrig oplevet, at det hæmmer vækst og blomstersætning efterfølgende.

Jeg kan se, at du bruger græskar i dine dekorationer. De er så flotte. Dyrker du dem selv eller har du tip til gode sorter?

Jeg køber de fleste græskar ved gårdsalg, på torvemarkeder eller hos blomsterhandlere. Finder jeg nogle særlig fine slags, så er det ret nemt at tage frø fra dem, tørre dem og så dem næste år. Man skal bare lige være opmærksom på, at de tager plads i køkkenhaven, og de kræver en masse vand og næring.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.