Vinterkrukkerne fyldes med stedsegrønne planter

Date
nov, 17, 2020

Det er lidt som en befrielse at rydde op i krukkerne, der står rundt omkring på terrasser, ved indgange til huset og værkstedet. Det har været et lunt efterår, og sommerblomsterne er stadig fine. Men jeg er lidt træt af at kigge på dem og trænger nu til lidt nyt.

Når løvet drysser fra træer og buske, og haven lige så stille falmer, så er det at jeg fylder krukkerne med stedsegrønne planter. Nogle blomstrer i vinterperioden, og andre har karakterfulde former og farver i løvet.

Sommerkrukkerne er skiftet ud med vinterkrukker beplantet med stedsegrønne planter. De er arrangeret i krukkemiljøer ved indgangen til husene og på havens terrasser. Planterne er sammensat, så de har forskelligt løv, nåle, blomsterstande eller strå. 

Sommerblomster kasseres og andre beholdes

Det er lidt af en overvindelse at rykke en blomstrende plante op af krukken og smide den på komposten. Men min erfaring er, at så snart det bliver frostvejr, så klarer de ikke mosten og klasker sammen. Jeg har dog oplevet de sidste par år, at kasserede sommerblomster, der lå på toppen af kompostbunken, begyndte at skyde, da det blev forår og lunt i vejret. Solknap, Ildkrone og krybende klokke har nu blomstret for tredje år i træk. Passionsfrugt klarer også fint vinteren, men skal dækkes lidt til, hvis det bliver for koldt.

Jeg troede heller ikke, at Mexikansk Bakkestjerne ville klare vinteren. Den har små fine og spinkle blomster som ligner bellis. Men den klarede fint frosten og såede sig endda flittigt mellem stenene på gårdspladsen.

Et lille vandspejl af terracotta forsyner fuglene med vand gennem vinteren. Det fryser til is, men tøes op med kogende vand hver morgen. Bagved er en rosmarin, der blomstrer, men som er knap så hårdfør. Ved siden af ses en mexikansk bakkestjerne, der fint kan overvintre i vores efterhånden lune klima. Små lerpotter stillet på hovedet er blot til pynt.

Pelargonier og duftgeranier, som jeg holder så meget af, er allerede sat indenfor i et lyst og køligt rum.

Løvfældende krukkeplanter stilles under et beskyttende udhæng

I sommerperioden har jeg flerårige løvfældende buske i krukker. Det er bl.a. dværgsyren, hortensia og kvalkved. Dem plejer jeg at tage ud af krukkerne og plante dem ned i køkkenhavens bede. Når det så bliver forår, så ryger de tilbage i krukkerne med ny, næringsberiget pottemuld. Hortensia og kvalkved har efterhånden vokset sig så store, at de er kommet i større krukker, og jeg kan ikke længere manøvrere dem. Så fra i år står de beskyttet under hovedhusets udhæng. Her kæmper de om pladsen sammen med hosta og krukkeroser.

Frostfølsomme planter stilles i drivhuset

Skærmliljerne er kørt til vinteropbevaring i drivhuset. Sidste år stillede jeg et indertelt op af bobleplast, men kunne egentlig godt have undværet det, for vinteren var så mild, at jeg kunne holde døren til drivhuset åben i dagtimerne. Vi havde kun et par nætter, hvor det var nødvendigt at tænde drivhusvarmeren. I år springer jeg inderteltet over og vil i stedet grave krukkerne, som skærmliljerne står i, ned i jorden i drivhusets bede. Bliver det koldt, så smider jeg nogle spejdertæpper over.

Det giver i stedet mulighed for at benytte drivhuset som et hyggeligt sted at opholde sig når det er koldt derude. 

Nye stedsegrønne planter frisker haven op

Selvom det nok mest er om vinteren, at stedsegrønne krukkeplanter helt kommer til sin ret, så vil de også kunne supplere sommerblomsterne i sommerperioden. Jeg har nøje valgt nogle smukke af slagsen, som ikke er for juleagtige og kan bruges hele året. De er sat sammen i krukkemiljøer ved indgange til hovedhuset og annekset og på terrasserne.

At designe krukkemiljøer, der fungerer, er lidt ligesom at designe bede og sammensætte planter, der supplerer hinanden. Derfor har jeg valgt stedsegrønne planter med forskellige bladformer, græsstrå, nåle og blomsterstande. I hvert ”miljø” er der placeret formklippede buksbom, bladplanter, prydgræsser og nåletræer. Nogle af bladplanterne vil blomstre hen over vinteren primært med hvide, lysegrønne, rosa – og røde blomster.

Det er dekorativt at supplere med andet end planter. Jeg bruger ofte træstubbe, trærødder og kurve i krukkemiljøerne. Det naturlige udtryk kan også forfølges med græskar, kranse og grene med lav og kogler.

Når det så bliver jul, er det nemt at tilsætte lidt julestemning til krukkemiljøerne med grantræer med lyskæder, lanterner, hyacinter, æbler og mos samt udendørs juledekorationer. Når julen så er ovre, vil det snart være tiden at supplere krukkerne med de tidligt blomstrende løgplanter og påskeklokker. De vil såmænd også klæde vinterkrukkerne fint.

Dekorative stedsegrønne planter i vinterkrukker:

Stedsegrønne græsser såsom Japansk star – Carex ”Feather falls”,  Blåaks – Sesleria nitida og Snefrytle – Luzula nivea

Småbladet buksbom klippet i kugler eller figurer

Vintersnebolle – Viburnum tinus

Skimmia fås i både røde og grøn udgave – Skimmia japonica

Himmelsk bambus – Nandina

Leucothoe axilliaris “Curly red”

Alunrod – Heuchera

Stedsegrøn vortemælk – Fx Euphorbia”Ascot rainbow”

Juleroser og Påskeklokker – Helleborus

Dværgfyr – Pinus mugo

Portugisisk laurbærkirsebær – Prunus lusitanica

Vindheks

Spøgelsestræ/Sølvtræ – Corokia

Atlasceder – Cedrus libani ”Glauca”

Efterårslyng – Calluna vulgaris

5 gode råd til vinterkrukkerne

Brug frostsikre krukker, der ikke sprænger, når det bliver frostvejr. Lerkrukker skal være hårdtbrændte, ellers kan man bruge beholdere af zink, jern eller træ. Kurve af pileflet kan give sig, når krukkejorden udvider sig i frostvejr, og er også velegnede. Der findes mange kvaliteter af kurve til planter, og det kan klart anbefales, at købe dem der er kraftige. Så kan de godt holde i flere år.

Undgå at plante i vandkrukker, der er snævre foroven. I frostvejr udvider jorden sig og skubbes opad. Det kan den ikke i en vandkrukke, og så vil den sprænge.

Placér krukker med løvfældende buske og stauder, der er hårdføre og er sat til vinteropbevaring under udhæng eller halvtag. De må ikke være for våde, for planterne er i hvile og rødderne kan let rådne, hvis ikke der er ordentligt dræn i krukken. De må heller ikke tørre helt ud, men holdes let fugtige.

I de fritstående krukkeplanter skal der lægges et dræn i bunden af krukken, der samler den overskydende væde og forebygger frostskader i planterødderne. Jeg bruger potteskår, lecakugler eller vækstler som dræning. Jeg bruger næringsberiget, spagnumfri krukkejord. Den er lidt tungere, men kan holde krukken, hvor den er, så den ikke vælter i et stormvejr.

Hæv krukkerne op fra underlaget, så vandet kan løbe fra. Flere at mine krukker står på småsten, pigsten med mellemrum eller på flisebelægning, men her lægger jeg krukkefødder under.

Beskyt krukkerne mod frostsprængninger. Jeg opbevarer mine tomme terracotta krukker ude i det fri, for så får de en smuk patina med belægninger af mosser og alger. De er tømt for jord og vendt på hovedet, så de ikke fyldes med sne og væde og frostspringer, hvis vi får en hvid og kold vinter. Jeg stiller dem direkte på jorden mellem planter og visne blade.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

I samarbejde med Dorthe fra Levehaver.dk har jeg udviklet en ny app med mere end 3.500 planter, plantebeskrivelse, plantepleje og inspiration til design af bede. Du kan læse om appen her.
Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.