(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Der skulle lidt frost til, før jeg i år fik gjort drivhuset rent. For udenfor stod skærmliljerne i kø for at få et beskyttende tag over hovedet. Jeg havde nået at stille salvier og pelargonier derind, men så var drivhuset også proppet til bristepunktet. For bagved stod tomatplanter, chili og agurker og hang med bladene, fordi jeg for længst stoppede med at vande. Det gjorde jeg, da planterne blev ribbet til chilipesto, syltede grønne tomater og tomatrelish.

Fugten driver af ruderne i drivhuset, for det bugner af planter, der ikke kan komme til for hinanden. Duftgeranierne klistrer til vinduerne og udenfor drivhuset står skærmliljer i kø for at få en plads derinde. Det er sidste udkald, at få drivhuset tømt og gjort rent.

Jeg har besluttet at tage en risiko i år. Normalt sætter jeg et telt op af bobleplast inde i drivhuset, hvor jeg stiller de frostfølsomme planter. Og så tilslutter jeg en eldrevet, termostatstyret drivhusvarmer, der holder temperaturen over 5 grader. Men det undlader jeg at gøre i år. Min beslutning blev hjulpet af, at jeg har været længe om at tage mig sammen til at få ryddet drivhuset og gjort det rent. Temperaturen er den samme inde som udenfor drivhuset, og salvier, duftgeranier, pelargonier, skærmliljer m.fl. har tålt temperaturer ned til frysepunktet. Så mon ikke jeg kan klare mig med en nødløsning. Mere om det senere.

Drivhuset rømmes og gøres rent

Der skal sættes en hel dag af til rengøring af drivhuset. Lokkemaden var, at jeg vil forvandle det til et hyggeligt jule-driverhus, hvor man kan gå ned og sætte sig med et glas varm gløgg i december måned. Jeg har ikke prøvet det før, så da beslutning blev taget, sådan fra den ene dag til den anden, så gik jeg i gang.

Ud røg alle potter, møbler, kander og hylder. De slaskede planter blev revet op af jorden, snorene møjsommeligt klippet af, for der skal ikke være en centimeter tilbage, hvor der kan sidde skimmel eller utøj. Derfor fjerner jeg også hvert år ca. 10 cm jord fra bedene i drivhuset. Den skal ikke gå til spilde, så den fordeles ud på køkkenhavens bede.

De øverste 10 cm jord skrælles af og smides ud i køkkenhavens bede. Så er jeg sikker på at få fjernet det meste utøj, skimmel og andet, der har hobet sig op i jordens overflade.

Jeg bruger en 5 liters havesprøjte som jeg fylder med brunsæbevand og sprøjter alle revner og sprækket til samt ruderne. Det lader jeg sidde lidt, hvorefter jeg skrubber efter med en autobørste. Selv vinstokken får en tur.

Drivhuset er på 15 kvm og med ekstra loftshøjde. Og det er netop derfor, at jeg har udsat drivhusvaskeriet. Sæbevandet løber ned ad armene på mig og ind i armhulerne. Finder derefter vej ned i underbukserne og ender i gummistøvlerne. Det er en klam og kold omgang. Derfor bider jeg opgaven over i to bidder, først inde i drivhuset og dagen efter udenfor. Med udsigten til den første rigtige frost, så fyldte jeg drivhuset med de sarte planter, der blev placeret tæt i de to bede.

Jeg er ikke glad for stiger, og toppen af drivhusets tag skal også gøres rent. Lange ben og arme samt godt værktøj kan man komme langt med.

De mest sarte – duftgeranier, salvie og pelargonier – kom i det ene bed med et par borde henover som beskyttelse. Når det bliver koldt, så lægger jeg bobleplast hen over, og skaber derved en ekstra beskyttelse.

Skærmliljerne bliver pakket ind i spejdertæpper omkring krukkerne, og med et par lag fiberdug henover som beskyttelse mod frost. Mon ikke det går. Jeg løber risikoen.

Under bordene står duftgeranier gemt af vejen. Når det bliver koldt, lægger jeg bobleplast hen over bordene, så de får et ekstra lag beskyttelse

Drivhuset forvandles til en hyggelig julestue

Mellem de to bede er der plads til et hyggeligt opholdsrum. Bagvæggen har jeg beklædt med smalle hylder, der kan fyldes med potter. Om sommeren er det duftgeranier og showaurikler og nu er de erstattet af potter med hyacinter, cyclamen, små juletræer, juleroser, pudemos og æbler. Kranse af naturmaterialer bundet af lav, enebær og pilegrene blev der også plads til.

Så snart drivhuset tømmes, fyldes det igen med julerier. Her er hyggeligt at sidde i de lune skind under misteltenen og nyde et glas varm gløgg i skæret fra levende lys i dekorationer og lanterne, der er viklet omkring vinstokken.

I vinstokken, der snor sig oppe under taget, er der viklet en lyskæde, og på bordet står en juledekoration, der giver ekstra lys til driverhuset, når mørket falder på.

Her kan blive køligt, så jernmøblerne er erstattet af kurvestole med varme skind, der er lidt mere indbydende at sætte sig i, så man kan nyde udsigten ud over køkkenhaven og helt op til huset.

Drivhushylderne er fyldt op med potter af hyacinter, cyclamen, juleroser, æbler, små juletræer og pudemos. Kranse af pil, lav og ene er også kommet med i selskabet. På øverste hylde står showauriklerne, der allerede står i knop.

Blomstrende og vinterhårdføre vækster er også kommet i drivhuset. En kamelia står med store knopper. Den kan sagtens klare de danske vintre, men kan også klare at stå indenfor i stuerne og plantes ud i haven efterfølgende. En genial plante. Krukker med ægte laurbær skal have lidt beskyttende klima, når de stadig er små. En stuegran kan tåle ned til 5 graders frost, men kan også tåle at stå i et køligt rum i huset. Så giver det ikke rigtig mening at have det der, for så er lyset jo slukket, da det eneste kølige rum, vi har, er i soveværelset. En vinterstue og et drivhus er perfekt, blot her ikke bliver under 5 graders frost.

Rosenkål til pynt og nytte

Når der går pynteri i det, så ser jeg juletræer alle vegne. Det gjorde det også, da jeg i bil passerede en bod med stokke af rosenkål, hvor bladene var klippet af. De lå der stakket som fine grønne juletræer. Jeg vendte fluks bilen, for jeg kunne se for mig, at de blev arrangeret lodret i en krukke. Det blev de så holdt fast af en jernpind der blev stukket op i stokken og fastgjort i en klump ler. Gennem december måned vil vi plukke de små rosenkål nedefra, og så bliver kål-juletræet lige så stille opstammet. Nyttigt og fint – smart ikke?

Lidt nytte skal der være

Bordene, der er stillet hen over de sarte planter, vil jeg fylde med zinkbakker og beholdere, hvori jeg vil forspire stauder, der kræver kulde for at spire. Så vil jeg have noget at følge i månederne frem til forårets begyndelse, hvor de forhåbentlig skyder de små grønne spirer frem. Her skal også være plads til forventningens glæde. Det er jo haven, planter, jord, dyr, fugle, insekter og vækst, der optager mig allermest, og til den tid vil jeg således glæde mig over, at driverhuset igen bliver omgjort til et nyttigt væksthus.

Jeg må indrømme, at jeg har for meget krudt i en vis legemsdel, og har derfor svært ved bare at sidde og kigge i et pynteligt drivhus.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer
  1. Åben Have

    maj 14 @ 12:00 pm - 5:00 pm
  2. Åben Have

    maj 15 @ 10:00 am - 5:00 pm

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.