(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Når jeg vælger emner til artikler, forsøger jeg at variere dem, så der både er noget om havedesign, sæsonbestemt havearbejde, planteportrætter og dekoration i forbindelse med højtider. Jeg har modtaget nogle forslag fra læsere om emner til kommende artikler. Nogle artikler af ældre dato vil én gerne have gentaget og fornyet, f.eks. om forskellige typer af belægninger på terrasser og gangstier i haven. Andre glæder sig til flere artikler om frøformering, podning og stiklingeformering. Den seneste opfordring jeg har fået, er flere tips til sammensætning af stauder og prydgræsser, når man skal planlægge nye designs i havens bede.  Jeg holder meget af at tænke med, så gode ideer er meget velkomne. På den måde gøres artiklerne relevante og nærværende for læserne.

Selvom det er blevet vinter, så holder læserne sig heller ikke tilbage med spørgsmål om haven. Igen må jeg konstatere, at skærmliljer er noget, der optager rigtig mange, og plejen af skærmliljer har mange facetter.

Skærmliljer i krukker

Jeg troede, at jeg har været omkring alle kroge i pleje af skærmlilje, men der dukker alligevel en masse nye spørgsmål op.

En dame skrev til mig i november, at hun i foråret pottede sine skærmliljer om, da de havde sprængt deres potter. Hun fjernede en stor del af rødderne, men forleden ville hun igen skære af rødderne. Nu er de vokset så meget, at hun ikke kan få dem ud af potterne. Derfor spurgte hun, om det er ok at beskære rødderne på skærmliljerne to gange om året.

Mit svar til hende var, at jeg ville vente til foråret, for skærmliljer skulle gerne snart i dvale på grund af årstiden. Jeg vil mene, at en sen beskæring stresser planten. Sæt den i stedet til vinteropbevaring et frostfrit, køligt og lyst sted, og så vent med at potte om til foråret, når en ny vækstsæson starter.

I drivhuset er skærmliljerne sat til vinteropbevaring. De er hverken blevet pottet om eller delt, men jeg har klippet de visne frøstande af.

En anden dame skrev, at hun sidst i august købte et par skærmliljer, der aldrig nåede at komme i blomst.
De har igennem efteråret stået i høje krukker der er fyldt med vand efter regnskyl, og det siver kun ganske langsomt ud. Hun er derfor bange for, at de drukner og forbliver meget våde, når de skal stilles i vinterhi.
Hun spørger, om man kan plante dem om i bedre egnede krukker så sent på sæsonen som i november måned.

Man kan sagtens plante dem om i bedre egnede krukker, uanset årstid. Det er bedre, at de står tørt til vinteropbevaring, end de sopper i vand, for så rådner rødderne, og planten dør. Plantebeholderen skal have huller i bunden og gerne ekstra dræn i form af lecakugler, vækstler eller potteskår. Man skal huske at bruge en god næringsrig pottemuld for at opnå en rig blomstring, og det kan man godt tilføre potten nu.

Podning af mistelten

Vi er godt i gang med julerierne, hvor mistelten, juleroser og hyacinter er et must – både ude og inde. Men det er også planter, der kan nydes længe efter jul og mange år frem, og det ønsker flere læsere vejledning til.

En dame skrev til mig og spurgte, om et paradisæbletræ kan være for lille til at blive podet med en mistelten. Hun havde lige købt træet, så det var kun et lille træ med en lille stamme og meget tynde sidegrene.

Mit svar til hende var, at en mistelten er en halvsnylter og tærer på træets reserver, da den bruger vand og næringsstoffet til at vokse sig stor. En mistelten kan ikke selv klare sig via egen fotosyntese, men er afhængig af et værtstræ, her et paradisæbletræ, så den kan danne sukkerstof. Men den tager nogle år om at vokse sig stor, og så vil det blive et kapløb mellem træet og misteltenen. En mistelten kan blive op til 1 meter i diameter, og har den godt fat og får bær, så kommer der hurtigt nye planter frem hist og her på træet. Og så bliver det hurtigt en udfordring for træet, hvis det endnu er lille. Misteltenen vil skygge for meget og tage kræfterne fra paradisæbletræet, så det efterhånden svækkes. Så bliver det angrebet af svampe og sygdomme, der tager livet af den. Men så dør misteltenen også.

Podningen af mistelten lykkes bedst på unge træer, hvor frøet mases ud på en fingertyk gren. Men jeg ville nok ikke pode mistelten på et lillebitte træ, men give det nogle år at vokse sig større, så det har en krone og dermed en bladmasse, der gør det noget mere modstandsdygtig. Men husk at tynde ud i misteltenen og fjern alle de små nye skud, så der kun er en mistelten tilbage.

Frø fra mistelten mases fast på undersiden af en gren fra et værtstræ af samme slags som modertræet. Efter et par år ses de små kimblade spire frem. Derefter går det stærkt med at misteltenen vokser sig stor. Først efter 4 – 5 år begynder den at give bær, hvis altså planten er en hunplante.

En mand skrev og spurgte, om han kan bruge frøene fra en mistelten, han havde købt i et havecenter, og mase den ud på et træ i haven, når den ikke længere skulle bruges som julepynt.

Mit svar er nej, det kan man ikke. Frø fra mistelten mister hurtigt deres spiringsevne, og den er allerede væsentlig nedsat, blot ved at kvisten er plukket af værtstræet. Jeg høster frøene i april måned, hvor det er godt modnet. Jeg poder samme dag, som jeg høster frøene. Er det fra mistelten i min egen have, går jeg direkte til et andet træ og maser det ud på en lille gren. Er det frø fra en mistelten i en anden have, så putter jeg straks frøene i en lystæt pose og kører direkte hjem og poder. Frø fra mistelten kan ikke tåle lys eller at ligge længe inden de podes, for da mister de spireevnen.

Juleroser kan plantes ud i haven

Flere har spurgt mig, om man kan plante juleroser ud i bedene, efter at de har stået i en varm stue og pyntet op til jul.

Mit svar er, at det kan man godt. Min erfaring er, at juleroser er ret sejlivede. Jorden skal selvfølgelig ikke være frossen, for så tørrer julerosen ud, da rodklumpen ikke får fæstnet sig godt nok til jorden, så den kan optage vand. Er det en mild vinter, som vi efterhånden har, så kan det sagtens lade sig gøre. Julerosen vil måske klaske sammen de første dage, men så rejser den sig og etablerer sig i haven. Nogle år, hvor temperaturen har været omkring frysepunktet, har juleroserne været en tur omkring kolddrivhuset. Her har jeg gravet potterne ned i drivhusets bede, så rodklumpen ikke fryser.

Juleroser i blomst står køligt i drivhuset og pynter op. De kan sagtens tåle frost. Jeg planter dem ud i havens bede, når de er afblomstret.

Men har juleroserne til gengæld ikke været inde i den varme stue, så kan den også klare at stå i krukker udenfor – selv i frostvejr. Når det bliver forår, og krukkerne skal plantes om, så kommer de ud i havens bede. De vil året efter blomstre lidt senere, for de er ikke blevet drevet frem i drivhuse, men vil følge plantens naturlige cyklus, hvor de tidligste vil begynde at folde knopperne ud i løbet af december måned. Nogle sorter blomstrer først i januar.   

Denne smukke julerose blomstrer allerede så fint i skovbedet. Den plantede jeg sidste år ud i bedet, efter at den var afblomstret i en krukke. 

Hyacinter skal man gemme lidt endnu

Hvad så med hyacinterne? Når man køber dem i butikkerne, stikker blomsterknoppen kun lige frem. Stilles de ind i den varme stue, så går det stærkt. Man kan næsten se dem udvikle sig dag for dag, blomstre og vælte ud af potten, så man får jord i hele vindueskarmen. Så er jeg fristet til at hive dem ud i havens bede lige med det samme.

Det samme var Pia. Hun skrev til mig, at hun synes det er spild af gode løg at smide dem ud efter afblomstring, og spurgte derfor, om man kan lægge dem direkte ud i haven i vinterperioden.

Jeg har dårlige erfaringer med det, for de stopper med at vokse, og løgene går ofte til af råd. I stedet klipper jeg blomsterstænglen af, lægger hyacinterne tæt sammen i en balje med jord i bunden, og placerer den et køligt sted. Hos mig er det i kolddrivhuset, og bliver det bidende frostvejr, dækker jeg baljen til med spejdertæpper. De grønne dele visner ned efter et stykke tid. Når det bliver forår og lunere i vejret, lægges løgene ud i havens bede. Så begynder de at skyde, tager næring til sig, men undlader det første år at blomstre. For de blev drevet frem til jul, og der er nu grænser for, hvor meget man kan klemme ud af det lille løg. Hyacinter, der er drevet frem til jul, vil aldrig sætte så stor og livskraftig en blomst, som de løg man køber til at lægge i bede i september.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer
  1. Workshop i havedesign

    august 15 @ 9:00 am - 4:00 pm
  2. Åben Have

    august 27 @ 12:00 pm - 5:00 pm

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.