Denne dekoration vil nogle nok mene er en adventskrans, fordi den har fire lys. Jeg har nu tænkt mig at bruge den alle ugens dage, for den er så let og fin, at den ikke gør så meget væsen af sig. Jeg synes egentlig, at dekorationen er ret tidløs, og kan bruges hele året rundt.

Den får derfor en central plads i stuen, hvorimod adventskransen gemmes lidt af vejen, og tages først frem og tændes, når det er adventssøndag.

Jeg har længe ledt efter den helt rigtige ring med ben og lyseholdere, som man kan binde smukke grene og andet på igennem hele året. Den har en irret farve, der passer så fint til kviste fra oliven- og eukalyptustræer.

Jeg havde nogle dadelgrene tilbage fra jeg bandt adventskransen. De har en også en skøn grålig farve, der matcher fint til alt det andet. Som et florlet drys, er der bundet småblomstret, hvid hindebæger (statice) omkring.

Hvide stearinlys passer bedst til dekorationen, og når man stiller den på en ustrøget hørdug, så er det vældig romantisk og måske lidt sommerligt.

Det har jeg brugt til dekorationen

En jernring med ben og lyseholdere i en irgrøn farve

Ståltråd

Olivengrene

Eukalyptusgrene

Dadelgrene

Hvid hindebæger/Statice

4 hvide stearinlys

Sådan gør du

Klip olivengrene i ca. 20 cm lange stykker, der snos hele vejen rundt om jernringen, og fastgøres med ståltråd. Dernæst klippes korte stængler af eukalyptus, der bindes fast hist og her på ringen. Mellem hver lyseholder bindes en til to korte dadelgrene fast. Til sidst stikkes blomsterstanden fra hindebæger ind mellem de omviklede olivengrene.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

I samarbejde med Dorthe fra Levehaver.dk har jeg udviklet en ny app med mere end 3.500 planter, plantebeskrivelse, plantepleje og inspiration til design af bede. Du kan læse om appen her.
Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.