(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin “Livsstil”)
Jeg har i mange år gået udenom julestjerner, for jeg syntes de var for kedelige og traditionelle – især de røde. Måske er det unfair, for de er faktisk ret kønne. Det er bare sådan med planter – og så meget andet, at har man set på det for længe, så trænger man til fornyelse. Og fornyelse er der kommet i forædlingen af julestjernen, så den nu fås i mange forskellige farver, størrelser og former.
De første, jeg havde stående og prydede stuen, var i slutningen af oktober, hvor sorten hed ”Autumn Leaves”, et meget sigende navn for farven, der var gylden som skoven under løvfald. Den passede så smukt til årstiden arrangeret sammen med tørrede buketter i orange og brune nuancer.
Måske kunne man ændre julestjernens navn til vinterstjerne. For efterhånden er mulighederne der for at benytte julestjernen til andet end julepynt.
Julestjernen tilhører vortemælksfamilien
Jeg blev ret overrasket, da jeg for nogle år siden opdagede, at julestjernen er i familie med vortemælk. Dens latinske navn er Euphorbia pulcherrima, hvor pulcherrima betyder særdeles smuk. Ellers tåler den ingen sammenligning med de euphorbia, jeg har stående ude i bedene i haven, bortset fra at der kommer hvidt mælkelignende plantesaft ud af stænglen, når man knækker den. Jeg måtte selvfølgelig undersøge, om der er en sammenligning med vortemælk, så jeg brækkede lidt i en rød julestjerne, blot for at konstatere, at det var der.
Julestjernen hører hjemme i Mexico og Guatemala, hvor den kan blive flere meter høj, og er en stedsegrøn busk. Jeg har også set den på de kanariske øer og andre steder, hvor klimaet er lunt hele året rundt. For den trives ikke i kulde. På de breddegrader og i den størrelse ude i den fri natur er den særdeles smuk.
Julestjernens blomst
Jeg troede også, at de fine, farvede blade på julestjernen er kronbladene på en blomst, men det er de ikke. Det er enderne af plantens skud, de såkaldte højblade, der omgiver blomsterstanden. Blomsterstanden er små gule undseelige prikker, der ikke gør noget væsen af sig. Det er altså ikke med blomsterne, at man pryder stuerne med julestjernen.
Hvor den vokser naturligt, blomstrer den i november måned, og her er højbladene almindeligvis røde. Julestjernens højtid er fra november måned. Julen er i mange årtier blevet forbundet med farven rød. Måske er det derfor, at planteforædlere i tidernes morgen valgte denne plante som julens stjerne.
Julestjernen er blevet moderne
Når planteavlere har forædlet på julestjernen, så var det første, man gjorde at frembringe lave sorter, der kan stå indenfor i vindueskarmene i vores lune stuer. Men som årene er gået, har størrelsen alene ikke været tilstrækkeligt til, at køberne har vist en stabil interesse for planten. Særligt den yngre generation har holdt sig fra de røde traditionelle julestjerner, så efterspørgslen har været støt faldende. I mange år har man kunnet købe de hvide julestjerner, men de er nu også blevet ret almindelige. Fornyelse skal der til.
Nu hvor julestjernen er forædlet med højblade i mange farver, former og størrelser, er efterspørgslen steget. De fås i hvide med fine grønne tegninger, sart rosa, koral- og kanelfarvede, pink, bordeaux og laksefarvede og såmænd også plettede højblade. Nuancerne varierer næsten i det uendelige og giver større muligheder for at passe dem ind i de modeluner, der også præger højtiden.
Der er også gjort meget ud af markedsføringen af julestjernen, hvor blomsterdekoratører og stylister bruger dem i forskellige borddækninger, indretninger af hjem og butikker, i dekorationer og kranse, så der er rigtig gået mode i julestjernen. Den kan passes ind i enhver stilart, fra det enkle og minimalistiske, til det overdådige og farvestrålende som i Aladdins Hule.
Julestjerner er ret holdbare
Julestjerner købes som potteplanter, men kan også bruges afskårne, hvor de kan holde i op til 14 dage, hvis man følger dette tip.
Julestjernen er en bløderplante, hvor den hvide plantesaft driver af den, hvis ikke afstrømningen af plantesaften stoppes umiddelbart efter, at stilkene er afskåret. Og så holder den ikke længe. Stilk-enden dyppes i kogende vand i et par sekunder og straks derefter i kold vand. Man kan også holde enden af stilken over et tændt stearinlys i et par sekunder, og derefter i koldt vand.
De kan stikkes i oasis, små vaser eller orkidérør med vand, og indgå i alverdens dekorationer og bordpynt. De kan bruges som ophæng på juletræet eller dekorative grene, hvor de små stilke stikkes i julekugler med vand. Det er kun fantasien, der sætter grænser for brugen af julestjernen.
Pasning og pleje af julestjernen
Hvis julestjernen skal blive i potten med jord, og den skal holde sig fin længe, så er det værd at følge disse råd.
Julestjernen bryder sig slet ikke om træk og kulde, hverken under transporten fra butikken eller når den står i stuen. Derfor skal de placeres et lunt og beskyttet sted.
Den skal samtidig have lys, hvor en placering nær vinduet er ideel. Den kan sagtens tåle sol og ret tør luft, som der ofte er i vores lune stuer. Den ideelle temperatur er på 15 – 22 grader. Husk, hvis der luftes ud, og julestjernen står i vinduet, skal den flyttes, så den ikke får træk.
Den skal helst vandes i underskålen med lunkent vand, når jorden føles tør. Man skal undgå længerevarende udtørring og overvanding. Den må gerne tørre lidt ud mellem hver vanding, men man skal også sørge for at hælde overskydende vand fra, så den ikke står længe og sopper i vand.
Får julestjernen for meget vand, bliver bladene gule. Får den for lidt vand og er udtørret for længe, falder bladene af. Og så ser den noget afpillet ud, selvom man vækker den til live med lidt lunken vand.
Det er ikke verdens mest holdbare plante, så den ryger alligevel ofte ud, inden julen er overstået.
Man kan også prøve at holde den i live længere, og hvis man er dygtig, kan den blomstre igen til næste jul med fine farvede højblade. Det kræver tid, timing og tålmodighed.
Sådan holder du liv i julestjernen i lang tid efter jul
Julestjernen skal i det tidlige forår have ny jord og en større potte samtidig med, at den klippes kraftigt tilbage. Så begynder den at sætte nye skud.
Man vælger de 3 kraftigste skud, som man bygger planten på. Resten af skuddene fjernes.
Man skal stadig huske på, at planten skal have lys og ikke kan tåle kulde og træk. Men om sommeren kan man godt tage planten ud i haven og grave potten ned i jorden et lunt og læ-fyldt sted. Her skal man huske at holde planten vedlige med vand og næring.
I sensommeren klippes toppen af skuddene af, og i starten af oktober måned skal den provokeres til at sætte blomsterstand, så den danner de smukke, dekorative højblade. Det gør man ved at reducere dagslængden til 10 timer i døgnet. De resterende 14 timer, skal den stå i totalt mørke. Denne periode skal vare 4 uger. Man skal være ret konsekvent, for tager man på efterårsferie eller på weekendtur, så har vi balladen, og man skal ikke regne med, at den vil blomstre. Siver der bare den mindste sprække lys ind til planten, når den står i mørke, så bliver den forvirret, og vil ikke blomstre. Det er en rigtig primadonna.
Men er det umagen værd? For snart vil butikkerne bugne af flotte julestjerner, og der er sikkert en væld af nye spændende farver til næste år.
